Klodens ressourcer for året 2019 blev opbrugt den 29. juli (Earth Overshoot Day) – 2018 var det 1. august og i 2016 var det 5. august. I 1970 var der balance med 29. december. Resten af året tærer vi på næste års ressourcer, og vi lever nu, som om vi har 1,75 jordklode til rådighed.
Der er for mange mennesker på kloden, og nu er der ikke alene babyboom i Afrika men også i Aarhus. Mange af verdens børn sulter, og flere mennesker kommer til at sulte, hvis vi med et varmere klima med måske 3-5 graders stigning i temperaturen ikke kan øge fødevareproduktionen. Vandmangel er der allerede mange steder, fx i Chennai i Sydindien med 10 mio. indbyggere, hvor der ikke længere er vand i hanerne. En global opvarmning vil være ødelæggende for alt på jorden.
Vi opbruger verdens ressourcer, fx går ca. 15% af verdens skovhugst til toiletpapir – og millioner af træer brændes som biomasse i vore kraftværker som backup til vindmøller, der dræber fugle og mio. af insekter. Hver ny vindmølle kræver mere backup. I et varmere klima bruges der mere energi til aircondition, og befolkningstilvæksten spiller en stor rolle for forbrug af ressourcer og energi.
Mange af verdens skove – der er naturens lunger til at optage CO2 – fældes for at gøre plads til landbrug og til dyrkning af palmeolietræer, hvis olie bruges i mange produkter fra sæbe til chokolade og også til brug som brændstof, hvilket er værre end dieselolie, hvad angår forurening.
Vi er ved at udrydde verdens skove. Et land, der har taget kampen op, er det fattige Etiopien, som i løbet af én dag (29. juli 2019) på 12 timer plantede 350 mio. træer. Etiopiens premierminister Abiy Ahmed stod i spidsen. Det betyder meget, hvem der leder et land, for i Brasilien sker lige nu det modsatte, da præsident Jair Bolsonaro står i spidsen med at give tilladelse til at rydde mere af Amazonas regnskove for at dyrke landbrug. Det drejer sig om penge!
Naturgummi fra gummitræer bruges i ca. 40.000 produkter fra elastik til kondomer, gummistøvler og bildæk, men er nu i fare for udryddelse. Det er hårdt og manuelt arbejde at dyrke gummi. I New Scientist 18.5.19 beskriver Graham Lawton problemet, hvis verden var uden gummi. Der findes erstatning, som ikke er helt så god – fx bør flyvemaskiners landingshjul have dæk af naturgummi, da varmen og friktionen ellers kan få dækkene til at eksplodere under landing. Gummitræer vokser i Sydamerikas Amazonaskove, i Afrika samt i Sydøstasien – i lande med tropisk klima.
I 2017 var forbruget af gummi ca. 30 mio. ton, men naturgummiindustrien kunne kun dække ca. halvdelen af behovet. I fremtiden vil der blive mindre gummi, hvis man ikke ændrer kurs. Lige nu er det nemlig mere profitabelt at plante palmeolietræer, som ikke kræver så megen arbejdskraft. En stor fare er også en svamp, der kan betyde ‘black death of rubber’ (udryddelse af gummi).
Forbruget af naturens ressourcer øges med befolkningstilvæksten og er ødelæggende for jordens tilstand. Man burde starte med at hjælpe overalt i verden inkl. fattige lande og i flygtningelejre, hvor kvinder ikke ønsker flere børn, end de kan tage vare på. De færre børn kunne så få en bedre opvækst. Det ville gavne miljø og klima og efterlade flere ressourcer til kommende generationer.
Verden ville være bæredygtig mht. ressourcer med ca. 2,5 mia. og Danmark med 4 mio. mennesker – som i 1950. Vi nærmer os 8 mia. mennesker på verdensplan og i Danmark kommer vi snart op på 6 mio. mennesker. Politikerne vil gerne have flere børn pga. den demografiske udvikling med flere ældre, men de ældre dør – og så fortsætter udviklingen med endnu flere til at passe flere nye gamle.
Politikerne kan ikke alene tage ansvaret – vi bør alle være ansvarlige. Menneskerettighederne bør suppleres med Menneskepligterne (The Declaration of Human Responsibilities, 1997): Artikel 18: Familieplanlægning er ethvert pars ansvar. Der bør ikke være rettigheder uden pligter!
