Den ungarske ministerpræsident Viktor Orbán sejrede stort ved det ungarske valg søndag.
Hans parti, Fidesz, fik cirka halvdelen af stemmerne og over to tredjedele af pladserne i parlamentet. Dermed genvinder partiet sin helt dominerende position i ungarsk politik.
Orbáns massive flertal i parlamentet hænger sammen med særhederne i det ungarske valgsystem.
Men han har under alle omstændigheder stærk folkelig opbakning, fordi han har lukket helt ned for strømmen af ikke-vestlige indvandrere til landet.
Det har han gjort med en særdeles stram national grænsekontrol, hvor et langt grænsehegn forhindrer migranter i at rejse ind i landet på egen hånd.
Denne politik har bred folkelig støtte i Ungarn. Men den giver også genlyd i mange andre europæiske lande, hvor der lyder stadig kraftigere folkelige krav om at bremse tilstrømningen.
Med Orbáns valgsejr bliver også vesteuropæiske politikere mindet om, at stram udlændingepolitik i dag er det største politiske tema i Europa.
Vælgernes utilfredshed
I en række europæiske lande har vælgerne vist deres utilfredshed med den eksisterende udlændingepolitik.
De vil have sikre grænser og et stabilt, fredeligt samfund uden islamisering og opsplitning i parallelsamfund.
Det har EU ikke kunnet give dem. Derfor kræver de en effektiv national grænsekontrol med skrappe asylregler.
Ved valg efter valg er de etablerede partier blevet straffet for, at de ikke har leveret denne vare. Senest i Italien.
Orbáns venner i Østeuropa, Østrig og Tyskland
EU-toppen har været blind for det folkelige signal, der ligger i Orbáns succes i Ungarn. Men i visse lande og partier begynder noget at dæmre, og her forholder man sig konstruktivt til den ungarske leder.
En række østeuropæiske lande har dannet det såkaldte Visegrad-samarbejde, hvor også Ungarn er med.
I det vestlige Europa har Østrigs nye, dynamiske leder, den konservative Sebastian Kurz, haft et længerevarende samarbejde med Orbán. De to var hovedkræfterne bag lukningen af Balkan-ruten.
Den konservative Kurz blev Østrigs forbundskansler sidste efterår. Hans regering sammen med Frihedspartiet på højrefløjen har fastholdt sin folkelige opbakning.
Men også i Tyskland har Orbán politiske venner.
Forbundskansler Angela Merkel hader ham af et godt hjerte. Men andre har nærmest demonstrativt trodset hende og skabt venskabelige relationer til den ungarske leder.
Det gælder således Merkels bayerske søsterparti CSU, der er en del af den tyske regering.
Her sidder CSU’s Horst Seehofer på nøgleposten som indenrigsminister, med ansvar for udlændingepolitikken.
Orbán har flere gange været inviteret som taler ved store arrangementer i CSU. (Også tidligere forbundskansler Helmut Kohl havde en god relation til ungareren).
Som indenrigsminister har Seehofer vist fornyet skarphed i udlændingepolitikken. Ikke mindst da han sagde: ”Islam hører ikke til Tyskland”. Det var tre fjerdedele af tyskerne enige med ham i.
Orbáns betydning
Forbindelserne til de østeuropæiske lande, til Kurz-regeringen i Østrig og til CSU i Tyskland gør Viktor Orbán til en central skikkelse i europæisk politik.
Det samme gør den samklang, der er mellem hans stramme udlændingepolitik og vælgernes holdninger – også i vesteuropæiske lande.
Denne position bliver yderligere forstærket af hans overbevisende valgsejr.
EU-toppen vil sikkert fortsætte forsøgene på at isolere ham. De er dog mislykkedes indtil videre, og meget tyder på, at de fortsat vil mislykkes.
Orbáns store valgsejr vil sætte yderligere skub i kravene om at stramme udlændingepolitikken rundt omkring i Europa.
Det er ikke et udtryk for, at man godtager alt, hvad Orbán foretager sig.
Men det er et udtryk for, at man erkender de uoverskuelige problemer, som massetilstrømningen har ført med sig. Man indser behovet for en langt stærkere beskyttelse af de europæiske lande.
