Flere studentervogne blev angrebet med sten og vandballoner især i indvandrertætte områder, da de i sidste uge var rundt til studenternes forældre. Det skrev blandt andre Den korte Avis om.
Mette Thiesen fra Nye Borgerlige, delte en video ud på Facebook, som tilsyneladende netop viste unge indvandrere, der angriber en studentervogn. Tre mænd råber og kaster æg efter studenterne.
“Sådan ser det ud, når unge mænd med udenlandsk baggrund angriber en studentervogn”, skrev hun på Facebook, da hun delte videoen ud. Og det blev set, delt og liket mange tusinde gange.
Nu hævde flere af studenterne på vognen, at at æggekastet var aftalt på forhånd. Det skriver B.T. 3.7.
Manden, der kastede æggene hedder Ahmad el Chaabi, og han er komiker og optræder som karakteren Ahmarni på videoen, som han selv har delt, skriver B.T.
Avisen har været i kontakt med hans maneger Shoaib Babar, der siger:
“I videoen, hvor han kaster med æg, optræder han som karakteren Ahmarni. Studenterne har selv bedt ham komme, og det er nogle piger fra klassen, der har taget æggene med.”
Ahmad el Chaabi har selv lagt en video på Facebook, hvor han giver tilsvarende forklaring. Og tre studerende bakker den op, skriver B.T.
Mette Thiesen mener ikke, at det gør nogen forskel, at videoen er lavet af en komiker.
“Det er lige meget for mig. Det her er noget, der sker, og videoen viser, hvordan det foregår. Derudover har der været skiftende forklaringer”, skriver hun blandt andet.
“Jeg synes det er besynderligt, at han vil gøre grin med noget som er et stort problem lige nu. Ved at lave sådan en video er han med til at legitimere æggekast, og det kan danne præcedens for at andre gør det”, siger Mette Thiesen til B.T.
Se videoen her:
a