THORIUM er ren energi til gavn for miljø og klima!

Ingen kan være imod sol og vind, men disse energier har sin begrænsning, og verdens behov for stabil energi vil stige endnu mere i de kommende år. Når klimaet ændres og bliver varmere, vil der blive brug for mere aircondition, som bruger næsten samme mængde energi som til opvarmning.

 

Den nuværende civilisation kan ikke bevares uden rigelig energi, og hvis fattige lande skal forbedre levestandarden, bliver der behov for en stabil, rigelig, billig og ren energi som thorium.

 

100 g thorium kan dække 1 persons livslange energiforbrug. 1 t thorium svarer til 200 t uran og til 3,5 mio. t kul. Thorium kan erstatte uran i atomkraftværker, og thorium reaktorer vil kunne bruges i nuværende kraftværker. Små thorium reaktorer vil kunne anvendes til skibe, tog og fly.

 

Atomfysikeren Alvin M. Weinberg (1915-2006) udviklede fra 1959-73 på Oak Ridge National Laboratory i Tennessee en thorium molten (MSR) salt reactor til brug i kraftværker, men af politiske og militære grunde foretrak man uran. Præsident Nixon tog den forkerte beslutning.

 

I dag forskes og udvikles der nye reaktortyper med thorium til erstatning for uran, der efterlader det problematiske affald i en størrelse af 98% imod thorium, der kun efterlader ca. 2%, som man også kan genanvende.

 

Nu har den danske forskergruppe Seaborg Technologies taget tråden op og er ved at udvikle en thorium reaktor af typen molten salt reactor (med flydende salt – MSR), i størrelse som en almindelig container. Den er beregnet til at kunne levere energi til ca. 200.000 husstande. Det bliver en såkaldt waste-burner (affaldsbrænder), der vil kunne genbruge gammelt atomaffald til ny energi.

 

På Risø ligger der stadig en del atomaffald, og man har afsat ca. 1 mia. kr. til at skaffe sig af med affaldet inden 2073. Hvis Seaborg Technologies vil kunne bruge det gamle affald, vil det betyde energi i store mængder – og samtidig løse et uløst problem. Det har jo for mange mennesker været problemet med affald, der har været en årsag til ikke at gå ind for atomkraft.

 

11. maj blev filmen The New Fire (atomkraft) vist på Cinemateket i København. Instruktøren David Schumacher fortalte, at ved en fremvisning i USA havde der, før filmen blev vist, været en afstemning om, hvor mange der var for eller imod atomkraft. Før filmen var ca. 70% imod atomkraft, men efter at set den yderst sobre film om energi (også vind og sol) samt fakta om atomkraft, var der efter filmen ca. 70% af publikum for atomkraft – altså lige modsat!

 

Medierne skal tage klimaproblemet alvorligt og vise fakta om vind, sol og atomkraft, for der bliver kun fortalt om fordelene ved vindkraft (fodret af vindlobbyen) men ikke om mangler ved samme. Den danske befolkning fortjener at blive informeret og få fortalt sandheden – og ikke kun den politiske sandhed efter hvilken holdning, journalister og medier har. Hvis klimaet skal reddes, er det nødvendigt at inkorporere atomkraft som en af aktørerne på energiområdet!

 

Det er en forbrydelse mod menneskeheden, at de politiske ledere ikke gør mere for at bremse den globale opvarmning. Med deres tøven er de medskyldige i, at der i fremtiden vil dø millioner af mennesker af sult, forurening pga. den globale opvarmning. Det er folkemord i moderne udgave.

 

 

Del på Facebook