Svenskerne straffede de gamle partier: Sverigedemokraterna blev valgets ubestridte sejrherrer – socialdemokraterne de store tabere
Poul Erik Andersen
De svenske vælgere har talt, og de har straffet de gamle partier for en ansvarsløs indvandringspolitik.
Også selvom fremgangen for Sverigedemokraterna ved det svenske riksdagsvalg i går søndag den 9. september ikke var stor som forventet.
Alligevel er der to resultater, der står mejslet i solid Skånegranit:
Sverigesdemokraterne under ledelse af Jimmie Åkesson blev ubestridt valget største sejrherre med en fremgang på 13 mandater fra 49 ved valget i 2014 til i alt 62 mandater ved valget i går.
Modsat fik socialdemokraterne under ledelse af statsminister Stefan Löfven et historisk dårligt valg med et tab på 12 mandater fra 113 ved valget i 2014 til 101 mandater ved valget i går.
Tredobler mandaterne på kun otte år
Sejren for Jimmie Åkesson og hans sverigedemokrater er især bemærkelsesværdig på baggrund af, at de 62 mandater er opnået på kun otte år.
Sverigedemokraterna kom første gang i Riksdagen ved valget i 2010, hvor partiet drønede ind med 20 mandater. Ved valget i 2014 blev partiets mandater mere end fordoblet til 49 og er efter dette valg nu som nævnt oppe 62 mandater i den svenske Riksdag.
For de svenske socialdemokrater er der til gengæld tale om en historisk stor vælgerlussing i forhold til valget i 2002, hvor partiet under ledelse af Göran Persson opnåede ikke færre end 144 plader i den svenske Riksdag.
Valgets to store tabere kæmper nu om at danne regering
Selv med en vælgerlussing, der gav et rekordstort tab på 14 mandater, er Ulf Kristerssons liberalkonservative parti, Moderaterna, forsat Sveriges næststørste parti.
Ironisk nok er det valgets to suverænt største tabere, der nu kæmper om at komme til at danne regering.
På den socialistiske fløj er det Stefan Löfven, og på og på den borgerlige fløj er det Ulf Kristersson, der som nævnt fik vælgerlussinger med tab på henholdsvis 12 og 14 mandater.
Hvis han regner Sverigedemokraterna med, har Kristersson et bekvemt flertal, men i lighed med de øvrige partiledere erklærede han under valgkampen, at han intet vil have med Åkesson og hans folk at gøre.
Eller som Jimmie Åkesson meget rammende udtrykte det til sine tilhængere på valgaftenen:
”Denne valgkamp har været syv partier imod ét!”
Sådan er det gået siden 2010
Her kan du se, hvordan det er gået partierne ved valgene i henholdsvis 210, 2014 og 2018. Tallene i parentes angiver den vælgermæssige tilslutning i procenter
Socialdemokraterna: 2010: 112 mandater (30,7 pct.) – 2014: 113 mandater (31,2 pct.) – 2018: 101 mandater (28,4 pct.)
Moderaterna: 2010: 107 mandater (30,1 pct.) – 2014: 84 mandater (23,2 pct.) – 2018: 70 mandater (19,8 pct.)
Sverigedemokraterna: 2010: 20 mandater (5,7 pct.) – 2014: 49 mandater (12,9 pct.) – 2018: 62 mandater (17,6 pct.)
Centerpartiet: 2010: 23 mandater (6,6 pct.) – 2014: 22 mandater (6,1 pct.) – 2018: 31 mandater (8,6 pct.)
Vänsterpartiet: 2010: 19 mandater (5,6 pct.) – 2014: 21 mandater (5,7 pct.) – 2018: 28 mandater (7,9 pct.)
Kristdemokraterna: 2010: 19 mandater (5,6 pct.) – 2014: 16 mandater (4,6 pct.) – 2018: 23 mandater (6,4 pct.)
Folkpartiet Liberalerna: 2010: 24 mandater (7,1 pct.) – 2014: 19 mandater (5,4 pct.) – 2018: 19 mandater (5,5 pct.)
Miljøpartiet: 2010: 25 mandater (7,3 pct.) – 2014: 25 mandater (6,8 pct.) – 2018: 15 mandater (4,3 pct.)
Øvrige partier 2018: 1,4 pct.
Valgdeltagelse: 2010: 84,6 pct. – 2014: 85,8 pct. – 2018: 84,4 pct.
Kilde: Valmyndigheten den 10.september 2018 klokken 01:45 med 99,99 procent af stemmerne optalt.