Strasbourg-terroristen Cherif Chakatt dræbt under skudveksling med politiet – han var en af vores soldater, hævder Islamisk Stat nu

Skærmprint fra video fra angrebet på julemarkedet i Strasbourg

En 48 timer lang menneskejagt på den 29-årige islamist Cherif Chakatt, der stod bag terrorangrebet i Strasbourg tirsdag aften, er nu slut.

 

Torsdag aften omkom han under en skudveksling med politiet i Strasbourg-bydelen Neustadt, hvor han boede.

 

Her havde han holdt sig skjult siden tirsdag aften, hvor han efter sin terrorhandling under råbet ”Allahu Akba” med tre dræbte og 13 sårede som resultat, blot havde taget en taxa tilbage til bydelen.

 

Antallet af dræbte er siden tirsdag nu oppe på fire, efter at en af de seks hårdt sårede ikke stod til at redde.

 

Ifølge den franske indenrigsminister, Christophe Castaner, døde den 29-årige islamist med nordafrikansk afstamning efter først selv at have åbnet ild mod politiet.

 

Tre politibetjente observerede en mand, som de mente kunne være manden bag tirsdagens angreb, men da de ville anholde ham, skød han, forklarede den franske indenrigsminister ifølge Reuters.

 

Islamisk stat: Han var en af vores soldater

Umiddelbart efter, at nyheden om Chekatt’s død var blevet officielt bekræftet, hævdede Islamisk Stat, at han var en af deres soldater, skriver det arabiske nyhedsmedie, Al Jazeera, tidligt fredag morgen.

 

Gerningsmanden bag ”angrebet i Strasbourg … er en af Islamisk Stats soldater, som udførte operationen som svar på opfordringen til at ramme de lande, som deltager i koalitionen,” lød det således i et tweet fra Islamisk Stat.

 

Med henvisningen til koalitionen menes de lande, som bekæmper Islamisk Stat i Syrien og i Irak.

 

Blandt dem er Danmark, som i Irak deltager i Operation Inherent Resolve med små tre hundrede mand.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Over 700 betjente fra sikkerhedsstyrkerne deltog i jagten

Efter islamisten Cherif Chakatts død under skudvekslingen med politiet slutter en menneskejagt, hvor over 700 mand fra de franske sikkerhedsstyrker deltog.

 

I mellemtiden havde både Tyskland og Schweiz indført skærpet grænsekontrol mod Frankrig.

 

Strasbourg, der som bekendt også huser Europa-Parlamentet, ligger tæt ved den nordøstlige fransk-tyske grænse.

 

På den tyske side af grænsen havde politiet derfor offentliggjort det franske efterlysningsfoto med advarslen om, at den efterlyste Cherif Chakatt var farlig, og at man ikke skulle tage kontakt til ham.

 

Islamist og hærdet kriminel

For netop tysk politi var Cherif Chakatt ikke nogen ukendt person.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Efter at han i Tyskland havde afsonet en fængselsstraf for en række omfattende indbrud, blev han i 2017 udvist til Frankrig.

 

Her var han i forvejen velkendt for ikke blot omfattende kriminalitet, men også som en potentiel og islamiseret terrorist.

 

Således fandt politiet granater under en ransagning af hans hjem tirsdag formiddag, hvor han skulle have været anholdt i forbindelse med et røveri.

 

Den franske lister over folk, der udgør en sikkerhedsrisiko, omfatter hele 26.000 navne med overvejende muslimsk baggrund, og af dem anses hele 10.000 for at være stærkt radikaliserede muslimer.

 

”Og det har ikke noget med islam at gøre”

Under terrorangrebet tirsdag aften råbte Cherif Chekatt som nævnt ”Allahu Akba”, medens han skød vildt omkring sig.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Ikke desto mindre kunne vi her i avisen skrive om, hvordan mainstream medier og myndigheder forsøger at skjule terroristers islamiske baggrund og motivation.

 

Således skrev vi om den aktuelle sag blandt andet:

 

”Medierne leverede hurtigt en omfattende dækning af disse begivenheder. Det gjaldt også de danske. Men der blev næsten ikke sagt noget om islam i den forbindelse. Man talte kun i vage vendinger om gerningsmandens forbindelse til ”radikale miljøer”.

 

Og disse forsøg på at skjule islams rolle er på nærmest tragisk vis blevet bekræftet af den radikale politiker Jens Rohde

 

I et Facebook-opslag sent torsdag aften omtalte han terrorhandlingen i Strasbourg og Cherif Chekatts død. Han sluttede sit indlæg sluttede med ordene:

 

”Og det har ikke noget med islam at gøre”

 

Læs også
”De kalder os hvide svin”

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2018/der-vil-blive-begaaet-flere-islamiske-terrorangreb-i-de-kommende-aar-men-ordet-islam-bliver-fortiet/

 

https://www.aljazeera.com/news/2018/12/strasbourg-gunman-shot-dead-french-police-sources-181213164117078.html

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…