Somalisk familie med otte børn fik midlertidig opholdstilladelse og skal nu rejse hjem – men det vil de ikke

Parallelsamfund i Toveshøj ved Aarhus (Arkivfoto: Privat)

Den somaliske familien Abdisalan Hussein kom til Danmark for tre år siden. Abdisalan og Sofia Nor fik sammen med deres 8 børn midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

 

Den er nu udløbet, og Udlændingestyrelsen vurderer, at familien kan rejse tilbage til Somalia.

 

Men det vil familien ikke. Den vil blive boende i Nyborg Kommune, hvor faren har arbejdet og børnene gået i børnehave og skole.

 

Vi har spildt vores tid

Familien siger ifølge fyens.dk, at den har gjort alt for at blive en del af det danske samfund:

 

Familiemedlemmerne har lært dansk. Faren har arbejdet som flex taxi-chauffør. Sønnen er i lære som mekaniker, to af døtrene går i 10. klasse på Nyborg Gymnasium, og moren har været en del af et nyt projekt på Nyborgs hoteller, der skal gøre flygtningekvinder klar til arbejdsmarkedet.

 

Men nu er det slut.

 

– Det, vi har brugt vores tre år på, er spildt, siger Abdisalan Hussein til avisen.

 

Skærpede regler for hjemsendelse

SR-regeringen vedtog i 2015 en lov, som betyder, at vilkårene for opholdstilladelser er blevet skærpet.

 

Det har blandt andet betydning for en del somaliere i Danmark.

 

En meget stor gruppe har fast opholdstilladelse.

 

Men omkring 1200 somaliere har midlertidig opholdstilladelser. Desuden har over 500 fået familiesammenføring. De får nu deres sag vurderet, inden opholdstilladelsen eventuelt forlænges.

 

Af de sager, der indtil videre er blevet behandlet, har omkring to tredjedele fået afslag på at blive i Danmark. De skal rejse tilbage til deres hjemland, fordi forholdene er blevet bedre.  Altinget

 

Og nogle af dem, der ikke har fået forlænget deres opholdstilladelse, er altså familien Abdisalan Husseins 10 medlemmer.

 

Sagen er endnu et eksempel på, hvor svært det er at få migranter til at rejse tilbage. Når de først er inde i Danmark eller et andet vestligt land, er det meget svært at få dem til at forlade landet igen.

 

Børnene har søgt asyl

Familien gør også alt for at kunne blive i Danmark.

 

Den ene af døtrene fortæller, at de ikke kan rejse tilbage til Somalia, fordi faren er dødsdømt, og vil blive slået ihjel. (TV2FYN)

 

Piger kan også risikere at blive tvangsomskåret i Somalia, fortæller familien. (Fyens.dk)

 

Børnene har nu søgt asyl. Får de det, så vil hele familien kunne blive.

 

Det kan vare omkring et år. Og i den tid skal familien bo på et asylcenter – hvis reglerne overholdes. DRFyn.

 

Rektor nægter

De to døtre Roda og Ruwegda på 16 og snart 17 år går i 10. klasse på Nyborg Gymnasium.

 

De skulle fredag aflevere deres bøger og ikke møde igen på skolen.

 

Men skolens rektor Henrik Vestergaard Stokholmnægter at følge myndighederne. Han vil lade de to piger fortsætte på skolen.

 

– Det er nogle superdygtige, søde og ambitiøse piger, som er meget vellidte blandt både eleverne og lærerne. De er et stjerneeksempel på integration. De taler dansk og følger rigtig godt med i timerne. De vil noget med deres liv, og de vil have en uddannelse, siger Henrik Vestergaard Stokholm. (TV2FYN )

 

– Vi har fået at vide, at de skal meldes ud af skolen, men der er ikke nogen videre plan for, hvad der skal ske med dem. Jeg er meget ked af, hvis de ikke kan passe deres skolegang. Sådan gør man ikke ved andre børn i det her land, siger han til DRFyn.

 

Derfor har rektoren på Nyborg Gymnasium – med opbakning fra bestyrelsen – besluttet at lade pigerne fortsætte på gymnasiet ved selv at dække udgiften, da kommunen ikke længere yder tilskud.

 

Pengekassen blev lukket den 31. november og adgangen til skole, børnehave, arbejde og forsørgelse er lukket.

 

Kenneth Muus (V), borgmester i Nyborg Kommune, siger til TV 2, at kommunen ikke havde noget valg, men var nødt til at beordre de to søstre til at stoppe i skolen. (DRFyn)

 

Men lige meget hvad, så har familien ikke tænkt sig at rejse og er parat til at gå under jorden, hvis nødvendigt, men vil allerhelst blive i byen, hvor de har deres hverdag og omgangskreds. (fyens.dk)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…