Pia Kjærsgaard trak en perberspray op af tasken, da hun en dag blev angrebet  – det kostede hende dyrt

I november 2002 følte Pia Kjærsgaard sig så forulempet af en kvinde i Holbergsgade i København, at hun trak en perspray op af sin taske og viste den frem for kvinden.

 

Efterfølgende anmeldte Pia Kjærsgaard, som på daværende tidspunkt var formand for Dansk Folkeparti, selv sagen til politiet.

 

Da der var tale om en overtrædelse af våbenloven, blev partiformanden i marts 2003 idømt en bøde på tre tusinde kroner. Hvilket er standardstraf for den forseelse.

 

Pia Kjærsgaard oplyste, at hun havde købt peberspray’en i USA og havde haft den liggende i sin håndtaske i et par år, efter at hun blandt andet var blevet overfaldet på Nørrebro i marts 1998.

 

”Episoden i fredags (den 8. november, red.) var første gang, jeg har følt mig virkelig truet til at gøre opmærksom på, at jeg havde den. Det at jeg fremviste pebersprayen for kvinden, gav da heldigvis også det resultat, at yderligere konflikt blev undgået, og at ingen skade skete,” sagde Pia Kjærsgaard dengang til Ritzau-

 

Nu skal være lovligt for Pia Kjærsgaard og andre at gå med peberspray

Lige siden episoden med Pia Kjærsgaard har Dansk Folkeparti presset på for at få gennemført en lovgivning, som legaliserer peberspray.

 

Således oplyser Justitsministeriet nu, at justitsminister Søren Pape Poulsen vil fremsætte et lovforslag af delvis legalisering af peberspray.

 

Fremover vil det således blive lovligt for personer over atten år at have en perspray i et eget hjem uden på forhånd at skulle søge om polititilladelse.

 

Polititilladelse for at bære den offentligt

Til gengæld vil det stadig for ulovligt for alle og enhver at rende rundt i gader og stræder med en peberspray i lommen eller i tasken.

 

Læs også
Peberspray som værn mod ulve

Det vil fremover kræve en polititilladelse, idet politiet ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om der er tale om en person, der har behov for beskyttelse.

 

Justitsministeriet nævner, at der eksempelvis kan være tale personer, som har oplevet at blive overfaldet af tidligere samlevere eller stalkingofre samt naturligvis personer, der har fået udleveret en overfaldsalarm.

 

Ligeledes vil andre, der også er særligt udsatte som for eksempel politikere, også kunne få tilladelse til at bære peberspray i det såkaldt offentlige rum.

 

Bødestraf og fængsel

Skulle nogen uden polititilladelse føle sig fristet til at være i besiddelse af en perspray uden for hjemmets fore vægge, er straffen fortsat en bøde på tre tusinde kroner.

 

Men det gælder kun, hvis man vel at mærke ikke har været involveret i personfarlig kriminalitet.

 

For personer, som tidligere har siddet i fængsel for personfarlig kriminalitet såsom vold eller røveri, vil straffen for at bære en ulovlig peberspray være på fjorten dages ubetinget fængsel.

Læs også
Video: Regeringen og DF vil give kvinder mulighed for at forsvare sig med peberspray – hvad mener modstanderne, at et voldtægtsoffer skal gøre?

 

Der er således her tale om en betragtelig strafskærpelse i forhold til normaltaksten på 3.000 kroner for offentligt at bære en peberspray uden polititilladelse.

 

Justitsministeren: Tak til Dansk Folkeparti

I regeringen er justitsminister Søren Pape Poulsen tilfreds med, at der nu vil ske en delvis lovliggørelse af peberspray.

 

”Frygten for at blive overfaldet af en voldelig ekskæreste eller at blive forfulgt af en stalker kan være altødelæggende. Derfor skal udsatte personer have lov til at gå med peberspray, og alle borgere skal kunne have en peberspray inden for hjemmets fire vægge,” siger Søren Pape Poulsen i en kommentar til lovforslaget og fortsætter:

 

”Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti har været med til at sætte sagen på dagsordenen, så vi nu kan give ofrene en ekstra beskyttelse på gaderne og almindelige borgere mulighed for at føle sig trygge i eget hjem.”

 

Regeringen regner med at fremsætte lovforslaget engang til efteråret.

 

Læs også
Hun løb på en sti, da en stor udenlandsk mand greb fat i hende og hev bukserne af – men han vidste ikke, hvor modig hun var

Når det er blevet gennemført, vil det udelukkende være muligt at købe en peberspray hos godkendte forhandlere som for eksempel våbenhandlere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…