Seks lande har sagt nej til FN-pagt om indvandring – DF er også imod, men Løkke fastholder et ja

Skærmprint YouTube

Regeringen er sammen med andre lande i gang med at skrue op for forventningerne blandt befolkningerne i de især nordafrikanske lande om en lettere adgang til Europa. Det er de eneste, der kommer ud af de aftaler, der nu er ved at blive indgået.

 

Sådan vurderer Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, en af konsekvenserne af to aftaler om migration, som regeringen dels har tilslutte sig og dels vil tilslutte sig.

 

Den ene er Marrakesh-aftalen mellem primært EU og en række udviklingslande om blandt andet ”Fremme af regelmæssig migration og mobilitet navnlig blandt unge og kvinder mellem Europa og nord., vest- og central Afrika og inden for disse regioner.”

 

Således forpligter aftalen Danmark og de øvrige underskrivende lande til at ligestille flygtninge og migranter.

 

Den aftale har regeringen under protester fra sit støtteparti, Dansk Folkeparti, allerede tilsluttet sig. Det skete i Marrakesh den 2. maj i år. Som eneste EU-land har Ungarn sagt fra.

 

Nu kommer FN med en tilsvarende aftale, og Danmark er igen med

I næste måned går det så løs igen med en tilsvarende aftale, men nu på globalt plan.

 

Denne gang er det FN’s migrationsaftale om ligestilling mellem flygtninge og økonomiske migranter, der er på dagsordenen

 

Ikke-udvisning vil ifølge aftalen blive central i menneskerettighedspolitikken, hvor der som regel kun vil blive tale om frivillig tilbagevenden.

 

Også denne aftale vil regeringen tilslutte Danmark, når den skal underskrives ligeledes i  Marrakech den 10. – 11. december i år.

 

Nu melder flere lande fra, og i Tyskland er der ballade

I modsætning til Marrakech-aftalen, hvor kun Ungarn sagde fra, har en række lande nu meddelt, at de ikke agter at tilslutte sig aftalen.

 

Som de første trak USA sig ud af forhandlingerne allerede i december sidste år, og siden har en række lande med Østrig i front trukket sig ud af aftalen.

 

Det drejer sig om Australien, Polen, Ungarn og Schweiz, medens Tjekkiet forsat overvejer sin stillingtagen.

 

I Tyskland har aftalen nu givet anledning til intern ballade i regeringen, hvor forbundssundhedsminister Jens Spahn (CDU) nu rasler med sablen.

 

Han er en af dem, der kandiderer til posten som Angela Merkels efterfølger, og han er utilfreds med aftalen.

 

”Det er vigtigt, at Tyskland beholder sin nationale suverænitet og selv kan styre og begrænse migrationen,” sagde Spahn således ifølge Die Welt 6. november.

 

Modsat er hans partikollega og med medlem af Forbundsparlamentet, Marian Wendt, af den opfattelse, at:

 

“Selvfølgelig er en internationalt koordineret tilgang til global migration af central tysk interesse,” lyder det ifølge Die Welt fra Marian Wendt.

 

Hun erkender dog, at der er en række ulemper i traktaten.

 

“En af dem er manglen på sondring mellem flygtninge og arbejdskraftmigration,” lyder det fra Wendt.

 

Merkel bøjer sig og sender aftalen til afstemning

Det tyske indvandrerfjendtlige parti, Alternative für Deutchland (AFD), som siden stiftelsen i 2013 er stormet frem og som efter valget i september sidste år nu sidder som det tredjestørste parti i den tyske forbundsdag med 94 medlemmer, protesterer voldsomt mod aftalen.

 

Under en debat i det tyske TV-program, Tagesschau, den 8. november anførte AFD’s gruppeformand i den tyske Bundesdag, Alexander Gauland, at FN’s migrationsaftale er en opfordring til millioner af mennesker om at give sig på vej.

 

“Venstre-drømmere og den globalistiske elite vil i hemmelighed ændre vores land fra en nationalstat til et bosættelsesområde,” lød det Gauland.

 

Han er i øvrigt tidligere medlem af Merkels CDU, men skiftede til AFD, da partiet blev stiftet i 2013.

 

Hårdt presset af faktioner i sit eget parti på den ene side og AFD på den anden har Angela Merkel besluttet at fremlægge tysk deltagelse i FN’s migrationsaftale som et beslutningsforslag i Bundesdagen i starten af december.

 

Da der ikke er tale om en juridisk bindende aftale, kunne hendes regering på Tysklands vegne underskrive FN’s migrationsaftale uden først at spøge Bundesdagen.

 

Kenneth Kristensen Bert: En dårlig ide at underskrive den aftale

Det samme gælder i Danmark. Da der som nævnt ikke er tale om en juridisk bindende aftale, kan regeringen også her tilslutte Danmark uden først at spørge Folketinget, men blot nøjes med at orientere Det Udenrigspolitiske Nævn.

 

Selvom aftalen ikke er juridisk bindende, er Dansk Folkeparti meget imod dansk deltagelse.

 

”Det er en meget dårlig ide at underskrive den aftale,” siger partiets EU-ordfører, Kenneth Kristen Bert, til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”På trods af den begrænsede juridiske rækkevidde bliver der skabt en forventning i blandt andet de nordafrikanske lande om, at det nu bliver lettere at migrere til EU, og det vil få konsekvenser.”

 

Og når de så først ankommer, opstår problemet, påpeger Kenneth Kristensen Bert:

 

”Vi kommer ikke af med dem igen, for uanset Dansk Folkeparti holdning om, at de skal sendes retur, vil vi støde på det argument, at Danmark jo trods alt underskrevet erklæringer, som landet skal følge.”

 

Du kan læse mere om FN’s migrationsaftale her:

https://www.freiewelt.net/nachricht/globaler-pakt-zur-migration-wird-im-dezember-verabschiedet-hunderte-millionen-koennten-dann-nach-europa-10075072/

 

Og her kan du læse mere om debatten i Tyskland:

https://www.welt.de/politik/deutschland/article183333178/UN-Abkommen-Widerstand-in-der-CDU-gegen-den-Migrationspakt-waechst.html

 

https://www.tagesschau.de/inland/un-migrationspakt-111.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…