Præsident Trump siger nej til Iran-aftalen – dermed er der skabt alvorlig splittelse mellem USA og Europa

USA og Europa står nu i en alvorlig politisk konflikt om forholdet til Iran.

 

Præsident har trukket USA ud af atomaftalen med det iranske regime. Europa vil holde fast i denne aftale. Dermed vil de to dele af Vesten i den kommende tid forfølge to diametralt modsatte strategier i forhold til Iran.

 

USA vil køre hård konfrontation med iranerne for at presse dem tilbage til en atomaftale på skrappere betingelser. Denne kurs lægger sig tæt på Israels.

 

Europa vil med det gode forsøge at overbevise Iran om, at det skal fastholde den oprindelige aftale, selv om USA trækker sig ud.

 

Denne situation skaber spændinger – både i forhold til Iran og i forholdet mellem USA og Europa.

 

To grunde til USA’s nej

Der er især to grunde til, at USA nu distancerer sig fra aftalen – og dermed fra Europa.

 

Den ene er, at amerikanerne frygter den situation, der vil opstå, når aftalen nærmer sig sit udløb. Ifølge den amerikanske vurdering vil det være for let for Iran at gøre sig hurtigt parat til at få atomvåben til den tid.

 

Ifølge den republikanske senator Bob Corker, der er formand for Senatets udenrigskomité, var det specielt dette konkrete punkt, der forhindrede, at USA og Europa kunne nå til enighed.

 

Amerikanerne mener, at den nuværende aftale slet ikke giver tilstrækkelig kontrol med Irans mulighed for at bygge atombomber.

 

Men bag denne konkrete strid ligger en bredere uenighed.

Læs også
FBI-direktøren og præsident Trump

 

USA vil have en aftale, som også skal bremse Irans arbejde på at få atombærende missiler, og som skal modarbejde Irans aggressive og destabiliserende politik i regionen (blandt andet Syrien).

 

Trump ønsker altså at få en væsentligt bredere aftale. Den franske præsident Macron har udtrykt en vis forståelse for dette krav, men facit er, at Europa ikke vil følge Trump. Man vil koncentrere sig om at fastholde atomaftalen.

 

Hård amerikansk linje – blød europæisk linje

Foreløbig er det umuligt at vurdere, hvilke konsekvenser Trumps nej vil få.

 

Det gælder ikke bare udenrigs- og sikkerhedspolitikken, men også det økonomiske samkvem med Iran.

 

Europa har stærke økonomiske motiver til at fastholde Iran i den eksisterende aftale. Europæiske virksomheder tjener mange penge på den, og det spiller en stor rolle for europæisk udenrigspolitik.

 

Læs også
Israel takker Trump for at gøre Jerusalem til Israels hovedstad

Kendsgerningen er, at Vesten ikke kan finde sammen om en fælles politik.

 

Fremover vil der være en amerikansk Iran-politik og en europæisk Iran-politik, der ikke hænger sammen.

 

USA vil sætte Iran stolen for døren. Europa vil vise imødekommenhed over for Iran.

 

Hvad gør Iran?

Nu skal det vise sig, hvad det iranske regime gør.

 

Vil Trumps hårde linje tvinge iranerne til at give efter i forhold til både atomprogrammet og til den aggressive politik i regionen?

 

Eller vil Iran slå bak og køre konfrontation med Vesten, selv om det vil koste landet mange penge, fordi samhandel og investeringssamarbejde med Vesten kan blive drastisk reduceret?

Læs også
Magtforholdene i Europa er under dybtgående forandring – det har de fleste danske medier bare ikke opdaget

 

Meget muligt vil det iranske regime satse på, at det med trusler om at skrotte aftalen kan skræmme Europa til indrømmelser.

 

Der er meget store ting på spil. Og udgangen på den ustabile situation er vanskelig at forudsige.

 

Men én ting står klart: Vesten er splittet.

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article176197228/Iran-Abkommen-Brachte-die-deutsche-Beharrlichkeit-Trump-um-seine-Geduld.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…