Tyske socialdemokrater sagde ja til Merkel – men ny regering trues af smæk fra vælgerne på grund af indvandringen

De tyske socialdemokrater sagde ja til at gå i regering sammen med Angela Merkels borgerlige union af CDU og CSU. Det blev afgjort ved en urafstemning, hvis resultat blev offentliggjort søndag.

 

Resultatet af afstemningen i SPD var meget klart: 66 procent stemte ja, 34 procent stemte nej. Stemmeprocenten var ret høj: 78 procent.

 

Man kunne næsten høre et lettelsens suk hos SPD’s ledelse, Angela Merkel og EU-toppen.

 

Alle har været klar over, at et nej fra SPD ville udløse politisk kaos. Enten skulle Merkels Union regere alene, eller også skulle der udskrives nyvalg – sandsynligvis det sidste.

 

Tyskland har allerede haft over fem måneder uden regering siden sidste valg. Med et nyvalg kunne det fortsætte i lang tid fremover.

 

Tyskernes nej til masseindvandring

Så der er lettelse. Men der er ikke nogen begejstring hos de kommende regeringspartnere, SPD og CDU/CSU.

 

For det står ret klart, at problemerne vil stå i kø for den nye regering.

 

Der vil være mange indbyrdes stridigheder mellem den borgerlige og den socialdemokratiske del af regeringen.

 

Men først og fremmest venter der den ny regering alvorlige vanskeligheder med vælgerne.

 

I centrum for disse vanskeligheder står masseindvandringen fra den muslimske verden, som Merkel påtvang sin befolkning. Den almindelige tysker har aldrig ønsket denne indvandring.

Læs også
”Mutti is kaputti” – tyske vælgere ønsker stærke værdier og stram udlændingepolitik, derfor må Merkel gå helt af

 

Socialdemokraternes ydmygelse

Udlændingepolitikken var hovedårsagen til, at både CSU/CSU og SPD fik ordentlige vælgerlussinger ved valget til Forbundsdagen den 24. september sidste år.

 

Unionen af CDU og CSU fik det dårligste valgresultat siden 1949 med 33 procent af stemmerne – et tab på hele 8,5 procentpoints.

 

SPD fik det dårligste valgresultat siden Anden Verdenskrig med 20,5 procent af stemmerne.

 

Siden valget er SPD’s nedtur fortsat.

 

Partiet har måttet lide den historiske ydmygelse, at det ligger side om side med det indvandringskritiske AfD (Alternative für Deutschland) i meningsmålingerne.

 

Læs også
En røst fra fortiden, der står for stram udlændingepolitik, kan tage en grusom hævn over Angela Merkel

Endnu en bundrekord

Søndag, hvor resultatet af SPDs afstemning blev offentliggjort, satte partiet endnu en bundrekord i en meningsmåling.

 

Målingen var foretaget af meningsmålingsinstituttet Emnid for BILD am SONNTAG. SPD fik den laveste vælgertilslutning, som det nogen sinde har fået hos Emnid – nemlig 16 procent.

 

Det var kun en ringe trøst, at partiet lige kneb sig foran AfD, der fik 15 procent.

 

Da SPD regerede sammen med CDU/CSU i sidste valgperiode, kostede det socialdemokraterne mange stemmer. I den nye regering risikerer partiet et yderligere dyk.

 

Regulært sammenbrud

Partiet synes stadig helt ude af stand til at høre, hvad vælgerne fortæller det. Man har fået ny ledelse, men holder fast i en venstreorienteret og politisk korrekt kurs.

 

Læs også
Gennem fire timer blev 18-årig kvinde gruppevoldtaget af mindst syv syriske mænd – de var helt ligeglade

SPD kan meget vel stå foran et regulært politisk sammenbrud. Det er ved at miste sin status som et bredt folkeparti.

 

Med en fortsat SPD-nedtur bliver det ekstremt svært at opnå den ro i tysk politik, som både Merkel og EU så inderligt ønsker sig.

 

Selv om CDU/CSU klarer sig lidt bedre, ligger Unionen kun omkring sidste års valgresultat, der blev betragtet som en katastrofe.

 

Et nyt, konfliktfyldt Tyskland

Den franske præsident Emmanuel Macron har kaldt resultatet af SPD’s afstemning for en ”god nyhed for Europa”. Men han skal ikke glæde sig for tidligt.

 

SPD er i enorme vanskeligheder. CDU/CSU er også på et historisk lavpunkt i vælgertilslutning – og der er stærke interne spændinger omkring udlændingepolitikken i de borgerlige rækker.

 

Måske vil vælgerne til en start synes, at den ny regering skal have en chance. Men intet tyder på, at Tyskland vender tilbage til fordums stabilitet.

Læs også
På søndag kan vælgerne sende Angela Merkel på dødskurs – Tysklands store gamle partier står i desperat kamp

 

Da Angela Merkel i 2015 åbnede for massetilstrømningen, åbnede hun også for et nyt Tyskland. Et langt mere konfliktfyldt og uroligt Tyskland.

 

https://www.bild.de/politik/inland/spd/so-reagieren-andere-politiker-auf-das-ja-zur-groko-54994230.bild.html

 

https://www.bild.de/politik/inland/umfrage/sonntragstrend-allzeittief-fuer-spd-54990980.bild.html

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article174169302/Grosse-Koalition-Was-nach-dem-SPD-Mitgliederentscheid-nun-ansteht.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…