De vil have asyl, fordi de er brutale forbrydere – og nogle af dem får det

Arkiv, (skærmprint fra You Tube)

Den tyske avis BILD har afsløret groteske konsekvenser af asylsystemet.

 

Avisen har fået indblik i en række sagsakter fra sikkerhedsafdelingen i den tyske udlændingestyrelse (BAMF).

 

Heraf fremgår det, at en del mennesker søger asyl med den begrundelse, at de har begået drab, tortur og andre brutale forbrydelser i hjemlandet.

 

De kræver, at Tyskland giver dem asyl, fordi de ellers ville blive straffet med død, tortur og andre barbariske straffe.

 

I nogle tilfælde er deres frygtelige forbrydelser reelle. I andre tilfælde er det noget, de opfinder.

 

Under alle omstændigheder får nogle af disse mordere og voldtægtsmænd rent faktisk asyl. Netop fordi deres forfærdende gerninger gør dem til truede personer i hjemlandet!

 

De har en menneskeret til ikke at blive sendt tilbage til de barbariske straffe i det land, hvor de har begået deres forbrydelser.

 

Kræver asyl, fordi han kunne finde på at begå noget slemt

I en indberetning til BAMF’s sikkerhedsafdeling i Nürnberg hedder det om asylansøgeren Baba M. fra Ghana i december 2016:

 

”Den nævnte asylansøger angav under afhøringen, at han havde slået over 40 mennesker ihjel i Ghana. Jeg har stadig sagens akter på mit skrivebord”.

 

I januar 2017 berettes der om en asylansøger fra Eritrea, der arbejdede som fangevogter i sit hjemland. Her var han ”blevet tvunget til at mishandle folk og udsætte dem for tortur”.

Læs også
Afsløring: Bager-Ali havde asyl i Italien – alligevel gav Damark ham også asyl … på et besynderligt grundlag

 

En asylansøger beder endda om asyl, uden at han har begået noget slemt. Han mener, at det er begrundelse nok, at han kunne finde på at begå noget slemt, hvis han rejste hjem.

 

Han ville slå nogle mænd ihjel, der havde forbrudt sig mod hans datter. Så nu ønsker han asyl for at forhindre, at han gør det!

 

’Praler’ med straffesager

I det hele taget er nogle asylansøgere meget ivrige efter at dokumentere, hvor store forbrydere de har været eller kunne blive derhjemme – for på den måde at øge deres chancer for asyl.

 

En mand ’praler’ således med, at der i Tyrkiet er 85 straffesager i gang mod ham.

 

Bilds artikler bygger på indberetninger til sikkerhedsafdelingen. Det vides ikke, hvor mange af disse sager der er endt med asyl i Tyskland.

 

Læs også
Asylvanvid: Somalier huggede økse i hovedet på sin kone, så flygtede han og fik uden problemer asyl i et andet EU-land

Men det ligger fast, at beretninger om modbydelige forbrydelser i hjemlandet i nogle tilfælde øger chancerne for at få asyl.

 

Jo værre forbrydelser, jo større chancer

Ansøgerne har forskellige tricks, der skal styrke deres chancer. Således hedder det i en indberetning til sikkerhedsafdelingen:

 

”Ansøgeren fra Bangladesh har afgivet en troværdig forklaring om, at han er flerdobbelt morder. Han fortæller, at han er idømt 85 års fængsel.”

 

Han har medbragt dommen … ”i en dårlig kopi”. ”En dårlig kopi” betyder formentlig, at man ikke rigtig kan læse, hvad der står.

 

Sådan kan en mand gå hen og få asyl, fordi han er flerdobbelt morder – eller rettere: fordi han hævder, at han er flerdobbelt morder.

 

Jo værre gerninger, manden tager skylden for, jo mere åbner asylssystemet sine arme for ham.

Læs også
Syrer arbejdede i Tyrkiet men syntes, at lønnen var for lav: Nu har han fået asyl i Danmark – Dansk Folkeparti raser og vil have en forklaring

 

Afsløringen af disse sagsakter skal nok fyre yderligere op under asyldebatten i Tyskland. Måske kunne der også være noget at diskutere i Danmark.

 

https://www.bild.de/bild-plus/politik/inland/asyl/keiner-will-sagen-ob-die-noch-bei-uns-sind-56071656,jsRedirectFrom=conversionToLogin.bild.html#remId=1569820836871073847

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…