Danske skolepiger skulle bære islamisk tørklæde for at ”nedbryde fordomme” – men muslimske piger skulle sjovt nok ikke iføres dansk sommertøj

Arkivfoto: Privat

Danske skoleelever fra Holstebro har netop besøgt byens indvandrerghetto, ‘Trekanten’. Eleverne kom fra Holstebro Friskole

 

Her skulle de danske børn lære at binde et muslimsk tørklæde, skrive deres navn på arabisk og spise arabisk mad.

 

Formålet var at nedbryde deres fordomme, skriver blandt andre jv.dk:

 

“Horisonten skulle udvides og fordomme nedbrydes, da børn fra Holstebro Friskole onsdag besøgte det etnisk meget varierede boligområde Trekanten i den vestjyske by.”

 

Lukker øjnene for realiteterne

Muslimske parallelsamfund præger i stigende grad Danmark. De sætter nu også deres præg på Holstebro og den øvrige provins. Den korte Avis har flere gange skrevet om Trekanten.

 

I disse parallesamfund kan man møde den holdning blandt muslimer, at de ikke ønsker, at deres børn bliver for danske.

 

Det hænger sammen med, at muslimer i rettro islam står over ikke-muslimer, og muslimer skal holde afstand og ikke blande sig med ikke-muslimer. Det muslimske tørklæde kan ses som et udtryk for denne holdning.

 

Desuden kan tørklædet ses som udtryk for et kvindesyn, hvor mænd står over kvinder, som det tydeligt kommer til udtrykt i Koranen (Sura 4: 34). Kvinden skal dække sig til, fordi hun er mandens ejendom – hun må ikke vise sin krop for andre mænd.

 

Det er helt i modstrid med danske værdier om ligeværd og ligestilling.

 

Men sådan ser man det altså ikke på børnenes friskole.

 

Hvis man er kritisk, bliver man tilsyneladende betragtet som fordomsfuld.

 

Det er flere læsere dog uenige i:

 

“Det er ikke for at rydde fordomme af vejen ,det er ISLAM der ganske stille sniges ind i vort samfund , hvor man vil indoktrinere børnene .
Undskyld jeg synes det er uhyggeligt, at hverken forældre eller politikere kan se den fare der ligger her og lurer”, skriver for eksempel Direwolf Rk.

 

Muslimske kvinder skal lære at tage tørklædet af 

De danske skolebørns besøg i ‘Trekanten’ blev tilmed kaldt en udveksling af kulturer:

 

“Onsdag fandt den første kulturudveksling sted mellem en af Holstebros friskoler og Trekantens beboere”, skriver avisen.

 

Der kan altså i princippet komme nye møder, hvor kulturudvekslingen går den modsatte vej.

 

Men indtil videre må man konstatere, at det var en påvirkning, som kun gik den ene vej.

 

En reel “kulturudveksling” ville betyde, at muslimerne skulle prøve tilsvarende danske traditioner.

 

Muslimske piger kunne prøve at gå i dansk sommertøj og uden tørklæde som danske kvinder. De kunne bade sammen med andre i svømmehallen og sole sig i bikini på stranden. Til slut kunne de spise traditionel dansk mad, sådan som flere læsere foreslår.

 

Men det er der ikke lagt op til.

 

Den muslimske kvinde, som giver en dansk pige et tørklæde på tager ikke sit eget islamiske tørklæde af. Og det kunne hun helt sikkert heller ikke drømme om at gøre – lige meget, hvor meget det blev kaldt ‘kulturudveksling’.

 

Kløft mellem de politisk korrekte og befolkningen

Der er fortsat en udbredt politisk korrekt holdning til integration i Danmark.

 

Som en læser skriver: “Nu må du tænke på, at de fleste lærere er medlem i Enhedslisten eller Alternativet, så du kan ikke forlange, at de skal tænke, at der er en skjult dagsorden her.”

 

Meget tyder på, at det er rigtigt, at venstreorienterede, politisk korrekte kræfter i høj grad præger uddannelsessektoren og medierne.

 

Men læsernes kommentarer til artiklen viser også et begyndende folkeligt oprør mod det. Nøjagtigt som man ser det i Tyskland og andre lande netop nu.

 

Del på Facebook