Jeg har oplevet Gellerup og Vollsmose indefra – nu kan jeg se, at muslimske samfund spreder sig til mindre byer

Foto: Steffen Wernberg-Møller

Det var forfærdeligt at bo i Gellerup og Vollsmose – og nu oplever jeg, at muslimske parallelsamfund breder sig til Vestjylland

Min egen dårlige erfaring

Jeg har boet i Gjellerupparken i Århus i to omgange. Første gang midt i 80’erne, hvor der var ganske pænt og fredeligt, og så igen senere først i 00’erne, hvor det var helt anderledes. Området var som forvandlet i løbet af de knap 20 år der var gået. Der var nu meget mere hærget, ødelagt, utrygt og fjendtligt. Der var sket en forvandling. Det var blevet en indvandrerghetto med muslimsk parallelsamfund.

Den samme slags nedbrydning havde jeg i den mellemliggende periode iagttaget ske med Vollsmose i Odense. 

 

Bange anelser

Den fjendtlighed der er i disse boligområder, og den fjendtlighed der udgår fra disse boligområder til det omkringliggende samfund, er den væsentligste årsag til, at jeg flyttede så langt ud vestpå, at jeg næsten får våde fødder. Men nu er jeg bange for, at ’udviklingen’ er ved at indhente mig.

 

Jeg bor ikke langt fra Holstebro. Kan det samme ske her, som jeg oplevede ske i Gjellerup og Vollsmose.

 

Jeg tog afsted til et boligområde i Holstebro for at for at undersøge sagen nærmere.     

 

Læs også
Video: Indvandrere jager magtesløse betjente: De vil have magten – medierne er tavse

Trekanten

I Holstebro omkranser de to store veje Døesvej og Thorsvej et større boligområde. Set ovenfra beskriver det en trekant, der også har givet området navn: Trekanten. En venlig hundelufter oplyser mig om, at jeg har parkeret i den del der hedder Heimdalsparken. Da jeg spørger til, om her er rart at bo, svarer han uden at tøve ja, men derovre, i Asagården sker der af og til noget. Ikke alvorlige ting. Kun sådan noget som brændende knallerter eller en skraldecontainer der går op i røg i ny og næ. Inden jeg går over for at se mig omkring, siger han, at der er mange grupperinger. De unge går rundt i større grupper derovre.    

 

Pænt udenpå

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Der er pænt og velfriseret. Der hænger ingen parabolantenner udenfor på murene ved hver lejlighed. Men kigger man nærmere efter, så enten står parabolantennerne arrangeret i små øer hist og her, eller også står de tæt på en lang række nedenfor lejlighederne bagtil – på indersiden af området.

 

Skindet bedrager

Selvom det er højlys dag her, så vidner de mange lukkede persienner og nedrullede gardiner om, at også her leves livet i høj grad isoleret fra det danske samfund. Denne ghetto har de skjult godt, tænker jeg. Det er ikke til at se, at det i virkeligheden er en kaserne. Her er så pænt. Næsten for pænt, og så slår det mig, hvor dansk her ser ud. Bort set fra de diskrete paraboler og nogle få tørklædekvinder, så kunne dette billede sagtens bruges som scene i Krøniken. Ghettoen er smykket med dansk. Sminket.

Læs også
Nu er de borgerlige i Sverige bange: De vil sætte militæret ind – “i krig bruger man alle midler”

 

En falsk facade

Videre på min gåtur kommer jeg forbi et klubhus. På et skilt udenfor står der : “Dansk Arabisk Venskabsforening”. Et håb spirer kortvarigt. Gid det lykkes her ! Men håbet kvæles hurtigt af erindringerne. De dårlige erfaringer vælder frem. Også dette er nok bare en falsk facade. En forklædning. Pæn udenpå, men med en skjult dagsorden. Da ordet taqiyya – lovlig løgn – dukker op i min bevidsthed siger det plop, og håbet er endegyldigt væk. 

 

En urovækkende fortælling bekræfter de bange anelser

Så kom jeg i tanker om en bekendt. Han bor i Holstebro, og har haft den samme arabiske frisør gennem mange år. I fortrolighed fik han i sommer, samtidigt med klipningen, en portion insiderviden fra det muslimske miljø. Planen er at presse jer ud, fik han at vide. Ligesom danskerne presses ud fra ghettoerne, så skal I lige så langsomt presses ud af Danmark. Det harmonerer ikke så godt med signalet på skiltet i Asagården, der forestiller at have dansk arabisk venskab som mål. Så jeg ender desværre igen med at konkludere, at der er hold i de dårlige erfaringer. Facaden er falsk – også her.

 

“Udenfor” holder man lav profil med hvor man bor     

På vej hjem, og næsten tilbage ved min bil i Heimdalsparken møder jeg en kvinde. Også hun syntes her er rigtig rart at bo. For hende er det værste de mange fordomme. Det er onde tunger, der har gjort det til noget skamfuldt at bo i Trekanten. Folk skulle hellere tage og komme herind, og gå sig en tur. Så kan de se, at det ikke er ghetto det hele. Heller ikke derovre, og peger ligesom hundelufteren over mod Asagården, er der så slemt længere. Ikke siden man har revet nogle blokke ned, og forflyttet nogle af de værste familier.

Læs også
To mænd skudt på café – gerningsmændene griner, for ingen vil vidne mod dem i et muslimsk parallelsamfund

 

“Indenfor” er etniciteterne meget ujævnt fordelt

Omkring 33 procent af beboerne i Trekanten er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, men ifølge damen, jeg talte med, så tyder meget på, at de hovedsageligt er koncentreret i Asagården. Man kunne sige, at der er en ghetto i ghetto’en.

 

Et dårligt match

Da jeg i bilen drejer ud fra området, ser jeg en somalisk kvinde med tørklæde gå i det så typiske grå danske vejr med småregn. Hun har en kort mørkegrå jakke og en lang brun nederdel på, og slæber på mange bæreposer. Måske tre i hver hånd. Hovedtørklædet er langt, og når et stykke ned ad ryggen. Hun har også et tørklæde om halsen. Det blæser lidt og meget blafrer. Da jeg kort efter passerer den meget karakteristiske kirke – en perforeret firkant langt oppe i luften – tænker jeg, at en giraf ville passe lige så godt ind i gadebilledet.  

 

Flere steder er det endnu ikke for sent

Sammenlignet med Vollsmose som jeg har boet nær ved på Ejbygade i 16 år i Odense, og sammenlignet med Gjellerupparken i Århus hvor jeg har boet i midt-80’erne på Gudrunsvej og senere i starten af nullerne på Jettesvej (forfærdelig oplevelse), så må jeg sige, at være glædeligt overrasket. Området er forbløffende pænt, og 4 af de 15-16 arabiske kvinder jeg mødte, havde helt frit hår. At ikke alle er taget til fange af islam alle steder…..endnu, får atter et lille håb til at spire – et håb for dem og for os.

 

Beboere syntes, at kun en mindre del af Trekanten er en decideret ghetto

Da jeg kommer hjem får jeg reflekteret lidt over oplevelsen. Det er i grunden pudsigt, at de omkringboende betragter Trekanten som en stor ghetto, mens de to beboere jeg talte med, kun betragter en lille afgrænset del af området som en ghetto. Der er tilsyneladende stor forskel, afhængigt af, om man kigger udefra og ind, eller om man kigger indefra og ud.          

 

Alt andet end rettidig politisk omhu

Selvom boligområdet ser pænere ud end ventet, så har turen kun beroliget mig lidt. Sådan som Trekanten ser ud i dag, sådan så Gjellerupparken og Vollsmose også ud for 20 år siden. Dengang, hvis man ikke havde haft så meget berøringsangst og skyklapper for øjnene, så kunne man måske have imødegået problemerne, mens de var i deres vorden. Nu kan man i disse boligområder og flere andre, end ikke nå at sminke problemet, lige så hurtigt som ødelæggelserne sker.   

 

Nu er problemet tæt på at være uløseligt

Et mindre sneskred, er blevet til en bræ der nu skal stoppes. Det har ellers i tidens løb ikke skortet på advarsler, men kritikerne er blevet fejet til side. Det har betydet, at problemerne langsomt men sikkert, har fået lov til at vokse, ikke bare i Gjellerup og Vollsmose, men også i Tingbjerg, Nørrebro, Mjølnerparken og i mange andre boligområder. Nu er de næsten umulige at få bugt med. Sådan kan det også meget vel gå i Trekanten i Holstebro.

   

Steffen Wernberg-Møller

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…