De ansatte i skole- og fritidsordningerne i Tynnered i Göteborg som slår alarm. De er alvorligt bekymrede for udviklingen blandt de helt små elever. Integrationen går den forkerte vej, hedder det. Göteborg er en af de svenske byer der har meget store problemer med en stor andel indbyggere med indvandrebaggrund og med parallelsamfund.
Det bliver ikke sagt direkte. Men det fremgår da også tydeligt, at det handler om skolebørn, som bliver stadig mere præget af muslimske leveregler. De lytter ikke til de svenske lærere, men gør det, de er opdraget til i de muslimske parallelsamfund.
Små elever på 7-8 år vogter over hinanden og sladrer om hinanden til familien, hvis de gør noget, der er forbudt, hedder det.
Tidligere så man kun denne nidkære sociale kontrol blandt de lidt ældre elever. Men nu er den også udbredt blandt helt små børn.
“Det er syv-otte årige som fastholder normer hjemmefra, og til trods for, at vi gang på gang taler med både børnene og forældrene, så kan vi ikke trænge igennem til dem. Det er en kultur, som tidligere kun fandtes blandt de større børn, men nu handler det også om små børn”, fortæller Helena Kollberg, rektor på Vättnedalsskolen. Se samtiden.nu her og SVT her.
Halve sandheder
Problemet har nu fået et nyt navn. Det bliver kaldt hverdags-ære, skriver medierne.
“Det kan handle om børn som vogter på hinanden, som kontrollerer om de spiser de rigtige ting, og om de leger med de rigtige kammerater. Nogle må ikke vise sig nøgne for andre i brusebadet, og der er det magtpåliggende for forældrene, at vi indretter os sådan, at deres barn kan undgå at vise sig nøgen”, siger Helena Kollberg.
Men det er kun den halve sandhed, og hverdagsære lyder så flot. Men det er ikke spor flot, for hele sandheden er, at det er islams lovregler, sharia, der er på spil.
Hele sandheden er, at det handler om halal, og at der ikke spises mad som er haram. At muslimer ikke må blande sig med ikke-muslimer, og ikke lege med vantros børn. At muslimer ikke må vise sig nøgne for andre end deres ægtefælle og særlige elskere, fordi det er forbundet med seksuel fristelse, og øget risiko for at træde ved siden af jævnfør opfattelsen af fitna (strid). Det gælder også børn på 7 år, der i islam generelt er seksualobjekter, se Hara Dvinges artikel i Den Korte Avis her.
Det handler om en meget nidkær social kontrol. Der er et meget lille spillerum for det enkelte individ. Alle skal følge, de samme fælles normer bestemt af traditioner og islam. gør man ikke det så mister man ikke kun selv sin ære. Det er hele familiens – eller klanens – ære, som lider skade. Og det er for mange i den kultur, noget af det værste, der kan ske.
Det er hele denne tankegang, som nu også præger de yngste elever i den svenske skole.
Man ordner tingene selv
Problemer, der stammer fra islam, er i sig selv mere end nok. Men dertil kommer klantænkningen, som bidrager til, at det hele bliver endnu mere kompliceret og uløseligt:
En konflikt mellem to elever har får familie og slægtninge på banen med trusler om vold, fordi de selv vil ‘løse’ striden uden myndighedernes indblanding.
“Ind imellem når der er konflikt mellem to børn, så henter man en kusine eller storebror som går ind og klapper til eleven – de vil løse problemet selv. Børnene betragter det som rigtigt, til trods for, at vi igen og igen siger, at det er skolens opgave, at løse den slags problemer”, siger Helena Kollberg.
Problemet er blevet så alvorligt, at skolen mener, der må gøres en særlig indsats. Det er baggrunden for at pressen har skrevet om sagen.
Men indsatsen er næsten på forhånd dømt til at mislykkes. Det handler om de bløde svenske pædagogiske redskaber som dialog og uddannelse.
Særlige indsatser er planlagt
I Sverige har man tilmed en såkaldt koordinatoren mod æresrelateret undertrykkelse, Katarina Idegård. Hun har været på besøg på Vättnedalsskolen.
“Det handler om uddannelse og samtaler” mener hun.
De særlige indsatser indebærer, at personalet får indsigt og kompetencer om problematikken.
“Det handler om, at skabe et værdigrundlag som bygger på gode relationer og social mobilisering, sådan at personalet kan møde forældrene på bedst mulig måde”, siger Katarina Idegård.
Det handler om, at skabe et værdigrundlag som bygger på gode relationer og social mobilisering, sådan at personalet kan møde forældrene på bedst mulig måde”, siger Idegård.
Den særlige indsats mangler plan for af-programmering
De muslimske forældre modarbejder skolens socialisering. Den er så modsatrettet, at de værdier som skolen forsøger at lære barnet, ophæves.
Umiddelbart lyder det som om, at den særlige indsats som Idegård taler om, skal udbygges med en plan for afmontering af en stor del af forældrenes børneopdragelse – den islamistiske del.
Den del der har rod i de lovmæssige dele af islam – de politiske ideologiske dele – sharia’en.
Steffen Wenberg-Møller
