I dag tirsdag kommer Frankrigs præsident Emmanuel Macron på officielt besøg i Danmark.
Der er grund til at hilse et sådant besøg velkommen. Det er i dansk interesse at holde en god kontakt til Frankrig, som er et nøgleland i EU.
Men det er en stærkt svækket fransk præsident, der kommer hertil. Kun omkring en tredjedel af franskmændene har tillid til ham, mens omkring to tredjedele ikke har det.
Samtidig har Macron heller ikke haft den store gennemslagskraft på EU-plan.
Der har ikke manglet store ord. Præsidenten har således fremlagt tanker om en fælles finanspolitik inden for eurozonen. Og så sent som i går talte han endnu engang varmt for et europæisk forsvarssamarbejde, der skal gøre det muligt for Europa at forsvare sig selv uden USA.
Men disse ord har det med at lette lovlig meget fra de politiske realiteter. Hos Frankrigs store EU-partner Tyskland møder de betydelig skepsis.
Op til det kommende EU-valg sysler Macron også med stort anlagte planer om at skabe en helt ny europæisk bevægelse, der kan ændre det politiske billede i EU. Men igen synes det at knibe lidt med jordforbindelsen.
Blev set som lidt af en frelser
Macrons problemer er nedslående for de politisk korrekte kræfter i Danmark og andre lande.
De havde set ham som en frelser, ikke mindst i forhold til, hvad de kalder ”nationalisme” og ”populisme”.
Det er lidt tåget, hvad der skal lægges i disse begreber. Men man kan i hvert fald se dem som et forsøg på at dæmonisere de folkelige krav om en stram udlændingepolitik og grænsekontrol.
Journalister, kommentatorer og andre politisk korrekte meningsdannere har hyldet Macron som manden, der kunne bremse denne ”populisme”.
Men de blev slemt skuffede.
Næsten hjælpeløs
Bag de mange flot klingende fraser har Macrons politiske projekt vist sig at være temmelig uklart. Det gælder ikke mindst i forhold til Europas enorme udfordringer med massetilstrømning, islam og parallelsamfund.
Frankrig er et af de EU-lande, hvor de muslimske parallelsamfund er størst og stærkest. De er ikke kun resultatet af de seneste års asylstrøm, men går tilbage til tidligere tiders store indvandring fra de gamle franske kolonier.
Den Korte Avis har ved flere lejligheder omtalt de voldsomme problemer, som dette har skabt i det franske samfund (se for eksempel https://denkorteavis.dk/2018/kendt-journalist-giver-chokerende-skildring-af-muslimske-ghettoer-med-deres-blanding-af-islamisering-og-kriminalitet/).
Indtil videre har Macrons håndtering af disse problemer været særdeles usikker, næsten hjælpeløs.
Det har givet ham politisk kritik. Og det har bidraget til vælgernes utilfredshed med ham.
De muslimske parallelsamfund fortsætter med at vokse. Terrortruslen, der har ramt Frankrig meget hårdt, er så stor som nogen sinde.
Hvis Macron ikke får helt anderledes styr på indvandringens problemer, vil hans nedtur efter al sandsynlighed fortsætte.
Forsøg på reformer
Den franske præsident er særlig hårdt trængt fra vælgerne, fordi hans svigt i udlændingepolitikken går hånd i hånd med et nødvendigt forsøg på at gennemføre reformer af den franske økonomi og det stive franske samfund.
Den slags udløser næsten per refleks voldsomme protester fra franskmændene.
Få lande har så stor en offentlig sektor med så mange privilegier til de ansatte som netop Frankrig. I få lande værner befolkningen så forbitret og så konservativt om disse privilegier.
Macrons skattelettelser til de rige og planer om en pensionsreform har yderligere kastet benzin på bålet.
Hans forsøg på at trimme den offentlige sektor og få styr på udgifterne får det nu endnu sværere, fordi den franske vækst er begyndt at gå i stå.
Midt under besøget i Danmark er han i øvrigt blevet hjemsøgt af endnu et problem: Hans miljøminister er gået af, hvilket giver ham et klart tab af troværdighed i miljøpolitikken.
Hvis Macron overhovedet skal have en chance for at komme et stykke vej med sine reformer, må han i hvert fald føre en udlændingepolitik, der skaber større tryghed i befolkningen.
Interessant samtalepartner – men ikke forbillede
Men selv om det er en noget forslået fransk præsident, der kommer til Danmark, er det positivt og nyttigt, at han kommer.
Han repræsenterer en stor og vigtig europæisk nation, som der må lyttes til.
Han er som person en interessant samtalepartner for statsminister Lars Løkke Rasmussen og for Dronningen. Velorienteret, velbegavet og videbegærlig.
Præsidenten har således længe tilkendegivet sin store interesse for Danmarks arbejdsmarkedssystem og vores efter- og videreuddannelsessystem.
Han er tiltrukket af, at arbejdsmarked og uddannelser i Danmark er langt mere fleksible end i Frankrig. Han så gerne, at Frankrig lærer af den dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som præger Danmark.
Det vil der sikkert kunne komme interessante samtaler ud af under præsidentens besøg.
Men den franske præsident er bestemt ikke noget politisk forbillede for, hvad Danmark skal gøre for at håndtere de store udfordringer med økonomi og masseindvandring.
