Menneskerettighedsdomstolen: Det er stadig tilladt at håne Muhammed – blot man ikke gør det i Østrig eller andre lande med forbud

Da elleve muslimske organisationer med Asmaa Abdol-Hamid i spidsen i oktober 2005 anmeldte Jyllands-Posten til politiet for blasfemi og racediskrimination på grund af Muhammedtegningerne, udtalte hun blandt andet til Ritzau:

 

”Vi mener, at det har været avisens hensigt at håne og spotte.”

 

Hun henviser til, at daværende kulturredaktør Flemming Rose blandt andet skrev, at ”muslimer i Danmark må være rede til hån, sport og latterliggørelse” i den artikel, som tegningerne illustrerede den 30. september 2005.

 

Imidlertid afviste daværende rigsadvokat Henning Foged i marts 2006 at indlede en straffesag mod Jyllands-Posten.

 

Var Asmaa Abdol-Hamid dengang rendt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og jamret sig, var hun formentlig rendt forgæves.

 

Rent faktisk blander domstolen sig meget nødigt i medlemsstaternes religiøse forhold.

 

Menneskerettighedsdomstolen har ikke forbudt hån

Efter at Menneskerettighedsdomstolen i en afgørelse den 25. oktober i år ikke gav den østrigske islamkritiker Elisabeth Sabaditsch-Wolff medhold i, at hendes ytringsfrihed var blevet krænket af en dom, har det heddet sig, at Domstolen nu har forbudt islam-kritik og hån.

 

Under et foredrag, hun holdt i 2009, fremsatte Elisabeth Saaditsch-Wolff en bemærkning om, at profeten Muhammed var pædofil, og blev derefter anmeldt og dømt i henhold til den østrigske blasfemilovgivning.

 

Og det er udelukkende den lovgivning, og ikke pædofil-bemærkningen, Menneskerettighedsdomstolen har henholdt sig til og erklæret, at den østrigske blasfemilovgivning ikke er i strid med menneskerettighederne.

 

Det bekræfter Malthe Hilal-Harvald, der er ph.d.-studerende ved Juridisk Institut på Københavns Universitet, og som forsker i lovgivning om udøvelse af islam i vestlige lande.

 

”Menneskerettighedsdomstolen har ikke sagt, at man ikke kan kalde Muhammed for pædofil. Det er Østrig, der har sagt det. Menneskerettighedsdomstolen har blot sagt, at Østrig har anvendt Menneskerettighedskonventionen korrekt. Men det ville være lige så korrekt ikke at have et blasfemiforbud,” siger Malthe Hilal-Harvald Altinget.dk

 

Blander sig ikke i religiøse spørgsmål

Malthe Hilal-Harvalds bemærkning om, at det heller ikke vil være i strid med Menneskerettighedskonventionen, hvis et land tillader hån og spot og altså ikke har en blasfemilovgivning, bekræftes af Sten Schaumburg-Müller.

 

Han er professor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og afviser, at Menneskerettighedsdomstolen holder hånden over islamister.

 

”På det her område, hvor der er er tale om religiøse spørgsmål, overlader Domstolen en stor skønsmargin til medlemsstaterne. Man kan også sige, at man overlader dem en vid selvbestemmelsesret,” siger Sten Schaumburg-Müller til Altinget.dk.

 

Indeholder ikke forbud mod religionskritik

Fakta er, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke indeholder noget forbud mod religionskritik.

 

Religion omtales i Konventionens artikel 9, hvor det styk 1. konstateres, at ”Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning ….”

 

Her omtales intet forbud mod religionskritik. Tværtimod giver styk 2. medlemsstaterne frihed til under visse forudsætninger at forbyde blandt andet en religion.

 

 

Ytringsfrihed omtales i artikel 10, hvor det i styk 1. indledningsvis fastslås, at: ”Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.”

 

I lighed med afsnittet om religionsfrihed giver også styk 2. her medlemsstaterne mulighed for under visse betingelser at begrænse eller forbyde ytringer.

 

Hvis Menneskerettighedsdomstolen skulle give den østrigske klage ret i, at hendes ytringsfrihed var blevet krænket, skulle Domstolen som forudsætning således have erklæret, at den østrigske blasfemilovgivning var ulovlig i henhold til artikel 10 styk 1.

 

Tilbage står, at ytringsfriheden på det religiøse område er begrænset. Ikke på grund af Menneskerettighedskonventionen, men som følge af nationale blasfemilovgivninger, som dog sjældent tages i brug.

 

Sådan har det dog ikke altid været. Tidligere har det tværtimod selv i Danmark været en meget alvorlig sag at kritisere religion.

 

Vár din tunge – ellers mister du både den og dit hoved

Da enigt Folketing minus Socialdemokratiet den 2. juni sidste år på forslag fra Enhedslisten afskaffede blasfemiparagraffen fra 1866, var der gået 334 år, siden den første blasfemiparagraf blev indført i Danmark.

 

Den stammer helt tilbage fra Kong Christian den Femtes Danske Lov af 15. april 1683, og her var det ikke nogen spøg at tale ilde om Vorherre og religion.

 

Her hedder det således i kapitel 1., 6-1-7, at:

”Hvem som overbevisis at have lastet Gud, eller bespottet hans hellig Navn, Ord og Sacramenter, hannem skal Tungen levendis af hans Mund udskæris, dernæst hans Hoved afslais og tillige med Tungen sættis paa en Stage.”

 

Videre fremgår det i 6-1-8, at:

”Haver nogen sin Haand til nogen saadan Guds Foragt brugt, da bør den og af hannem levendis at afhuggis, og hos Hovedet paa Stagen fæstis.”

 

Og i 6-1-9 er der bål og brand til de formastelige:

”Befindis nogen Troldmand, eller Troldqvinde, at have forsoret Gud og sin hellige Daab og Christendom, og hengivet sig til Diævelen, den bør levendis at kastis paa Ilden og opbrændis.”

 

Dengang mente man det mildt sagt alvorligt i modsætning til eftertiden, der har taget noget mere afslappet på den slags.

 

Af nedenstående oversigt fremgår det således, at der i nyere tid kun er faldet dom to gange i henhold til den netop afskaffede blasfemiparagraf fra 1866:

 

Fakta: De seneste blasfemisager

Blasfemiparagraffen har ført til domme to gange:

 

I 1938 dømtes en gruppe nazister for at have omdelt løbesedler, der beskyldte jøder for overgreb på ikke-jødiske piger. Straffen er hæfte, altså fængselsstraffe, på mellem 20 og 80 dage.

 

I 1946 blev et dansk par idømt en bøde, efter at de havde døbt en dukke til et karneval, mens de var iført præstekjoler. Straffen er seks dagbøder a 10 kroner for hver.

 

Sager uden dom:

1971: To ansvarshavende programchefer fra Danmarks Radio tiltales for at lade sangerinden Trille synge, at “Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud, han fik aldrig selv sat ild på sin cigar, for han ordned’ jo Maria pr. vikar.”

1976: Kunstneren Jens Jørgen Thorsen slipper for tiltale for en film, som viser sexscener med Jesus og Maria Magdalene. Det fører heller ikke til tiltale, da han senere maler Jesus med erigeret lem på en mur-

 

2003: Kvickly anmeldes for at have solgt sandaler med motiver af Jomfru Maria og Jesus. Der rejses ikke tiltale.

 

2004: DR anmeldes for at have vist den islamkritiske film ” Submission” (På dansk: Underkastelse). Der rejses ikke tiltale.

 

2006: Morgenavisen Jyllands-Postens tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen behandles af Rigsadvokaten, men der rejses ikke tiltale.

 

2017: En nordjysk mand tiltales for i december 2015 at have offentliggjort en video på Facebook, hvor Koranen brændes af. Sagen begynder i retten i juni.

Kilde: Kristeligt Dagblad

 

Retssagen mod den nordjyske mand blev dog aldrig til noget, da Folketinget forinden nåede at afskaffe den lovgivningen, manden skulle dømmes efter.

 

Artiklen i Altinget.dk finder du her:

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/ny-dom-forbyder-dig-ikke-at-haane-islam

 

Her kan du læse hele Christian den Femtes Danske Lov:

http://www.krim.dk/undersider/historiske-regler/danske-lov-6-bog.pdf

 

Og her kan du læse Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:

https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/den_europaeiske_menneskerettighedskonvention.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…