Stort set hele mediedækningen af Socialdemokratiets nye udlændingeudspil drejer sig om én ting:
Alle har travlt med at fortælle, at Socialdemokratiets forslag om at oprette et modtagecenter i for eksempel Nordafrika ikke kan lade sig gøre. Planer, som også har været fremført af Dansk Folkeparti og regeringen.
Forslaget skal sætte en stopper for, at mennesker selv rejser til Danmark for at komme ind og søge asyl. I stedet skal de sendes til det omtalte danske modtagecenter i Nordafrika, hvor deres sag skal behandles.
Dette forslag er vanskeligt at gennemføre, hvilket Den Korte Avis gjorde opmærksom på i går.
Men man skal ikke stirre sig blind på de praktiske vanskeligheder med dette ene forslag.
Journalistisk Venstreparti synes at mene, at hvis man kan skyde dette punkt ned, så falder de udlændingepolitiske stramninger til jorden.
Denne mediedækning er helt ude af trit med virkeligheden.
Dramatisk ændring af befolkning og kultur
Man skal ikke kunne komme spontant til Danmark og blive lukket ind for at søge asyl. For når folk først er kommet ind i landet, kommer alt for få ud igen.
På den måde åbner man for, at den danske befolkning og kultur vil ændre sig afgørende. Med en stadig kraftigere muslimsk påvirkning.
Tallene for befolkningsudviklingen viser det, hvilket man har kunnet læse sig til i Den Korte Avis, men stort set ikke i noget andet dansk medie.
Hvis man ikke ønsker en sådan udvikling, må man slå bremserne i.
En af vejene er forsøget på at skabe et modtagecenter i udlandet, som nu også Socialdemokratiet foreslår.
Men så længe det ikke kan lade sig gøre, kan man jo ikke bare slå ud med armene og sige: Jamen, så må tingene bare gå deres skæve gang.
Vi må tage hånd om vores egen skæbne.
Politisk vilje
Et land som Ungarn har helt bremset den ikke-vestlige, overvejende muslimske tilstrømning. En stribe lande i Øst- og Mellemeuropa har strammet betydeligt.
Det kræver, at man har den politiske vilje til at sætte klare mål for, hvor mange man vil lukke ind på hvilke betingelser.
Det kræver vilje til at stoppe den spontane asylstrøm ved sin nationale grænse.
Det kræver vilje til, at man i fællesskab gør EU’s ydre grænser tætte.
Det kræver, at man søger samarbejde med lande uden for Europa for at forhindre, at den spontane asylstrøm overhovedet når frem til Europa.
Skal man få styr på situationen, så må man stoppe for, at spontane asylansøgere får adgang til landet for at få deres asylsag behandlet. Man skal først kunne komme ind i landet, når ens asylansøgning er godkendt.
Ventetiden kan foregå enten i modtagecentre som det, Socialdemokratiet forslår. Eller i centre ved de nationale grænser.
Man argumenterer med regler, der ikke duer
Den danske regering og andre regeringer afviser, at man på den måde kan standse asylansøgere ved grænsen. Selv hvis de kommer fra et sikkert land som Tyskland.
Man argumenterer med, at det vil være imod Dublin-reglerne.
Disse regler siger, at når en asylansøger kommer til et land, så skal dette land lukke ansøgeren ind og vurdere, hvilket land der skal behandle asylansøgningen.
Man fastholder altså det europæiske asylkaos under henvisning til Dublin-forordningen. Selv om denne forordning på mange måder ikke fungerer.
Man er villig til at acceptere en dramatisk ændring i den danske befolkning af hensyn til regler, der ikke duer.
Presset vil stige igen
I øjeblikket er konsekvenserne af dette svigt ikke så voldsomme endda. Vi har på det seneste oplevet klart lavere asyltal.
Men enhver med kendskab til befolkningsudviklingen, ikke mindst i Afrika, ved, at presset vil stige igen.
Imens stirrer de danske medier sig fuldstændig blinde på spørgsmålet om asyllejre i Nordafrika. De er en brik i noget langt større.
Denne brik kan forhåbentlig komme i brug. Men det er hen i vejret at lade, som om alt står og falder med den.
