- C. Andersens glade og optimistiske budskab i eventyret Den Grimme Ælling (1843) er, at det ikke gør noget, at man er vokset op i en hønsegård og udsat for nådesløs hån og vedvarende mobning, hvis man har ligget i et svaneæg. Så er det kun et spørgsmål om tid, før naturen sætter sig igennem og afslører for de måbende omgivelser, at du i virkeligheden er en smuk svane.
Er Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterna svensk politiks grimme ælling, bagtalt, hånet og mobbet af alle, men ret beset ret person og ret parti, der alligevel påtager sig at føre Sverige tilbage til det, det var engang for ikke så længe siden, én af de fem nordiske svaner, for igen med afsæt herfra at forme fremtiden for Sverige?
BOGEN
Det indtryk får man af at læse Jimmie Åkessons lille bog DET MODERNA FOLKHEMMET – En Sverigevänlig vision (Asp & Lycke, 2018). Bogen udkom 5. juli i anledning af det svenske valg søndag 9. september og er således tænkt som et vægtigt indspark i valgkampen. Sammenligningen med H. C. Andersens Den Grimme Ælling er dog helt min egen. H. C. Andersen nævnes ikke på nogen måde i bogen. Åkesson vil såmænd blot give sig selv mulighed for at formulere sig mere personligt med udgangspunkt i egne erfaringer (s. 7). Han vil gøre rede for: (1) Hvad er partiets vision, (2) hvordan kommer vi derhen, (3) hvad driver os, (4) hvad driver mig, Jimmie Åkesson og (5) hvilke erfaringer har formet mine vurderinger?
Bogen består af otte kapitler ss. 11 – 128 og fire bilag med uddrag af partidokumenter ss. 129 – 191.Se også https://sd.se/ Jeg vil begrænse mig til omtalen af folkehjemmet og kort berøre betragtningerne om ”sammenhængskraft”, men udelade ”tryghed” og ”velfærd” (ss. 83 – 128).
JIMMIE ÅKESSON – HVORFOR SVERIGEDEMOKRAT?
Åkesson har fra en tidlig alder haft den faste overbevisning, at Sverige igennem lang tid har udviklet sig i forkert retning, og at han har et eget ansvar for at gøre noget ved det (s. 12). Samtidigt har han aldrig haft som mål at blive politiker (s. 16). Han er blevet det af kærlighed til Sverige ligesom de andre Sverigedemokraterna (s. 15), og da han nu også er far til en snart fem årig søn af kærlighed til ham. Han vil kunne se ham i øjnene og ”med god samvittighed sige at jeg gjorde hvad jeg kunne for at skabe de bedst mulige forudsætninger for ham og hans generation” (s. 32). ”Vi drives af kærlighed til vort land, vor nation, vor natur og vor kultur. Vi elsker Sverige, fordi det er vort hjem, og for at det er den eneste plads på jorden, hvor vi svenskere har mulighed for at leve på den måde vi vil og udvikle vor kultur ud fra egne forudsætninger.” (s. 15)
SVERIGE SKAL IKKE LUKKE SIG AF
Det betyder ikke, at Sverige skal lukke sig af fra omverdenen eller udelukke indvandring. Sverige har altid haft indvandring og vil fortsat have det, hvis/når Sverigedemokraterna skal bestemme, men det skal være en indvandring, som er reguleret, og som ikke er større ”än vad vårt samhälle klarer av” (end hvad vort samfund kan klare, HD) (s. 66). Henvendt til ”jer i vort land”, som har en baggrund andre steder i verden, og som har tilført vort samfund vældigt meget inden for erhvervsliv, velfærd, kultur, idræt og alle andre dele af samfundet, siger han: ”I er en del af vort land, af vor nation og I har en vigtig rolle i genoprettelsen af et trygt og sammenhængende folkehjem.” (s. 69) Og Åkesson fortsætter: ”For os handler det ikke om, hvor i verden man er født, eller hvor ens forældre er fødte. Det handler ikke om, hvor stor en tegnebog man har. Det handler ikke om, hvilket køn man har, eller hvilken seksuel orientering man har. Det handler om at ville bidrage eller ikke bidrage. Konflikten i samfundet i dag står mellem det konstruktive og destruktive. Mellem dem, som laver bilerne og dem som brænder bilerne af.”(s. 69) Det konstruktive består i at bidrage til svensk kultur, blive en del af og være en del af den svenske nation. I Sverige skal domstolene ikke dømme efter sharialove, ligesom der heller ikke skal findes flerkoneri eller børneægteskab og æresdrab eller æresundertrykkelse. Det er således helt uacceptabelt, at kvinder tvinges at gifte sig mod deres vilje (s. 66f.).
KRAVENE TIL NYE STATSBORGERE
Uanset hvor i verden man kommer fra, skal man lære sig sproget, og man skal tage svenske normer og vurderinger til sig og respekterer dem. ”At blive svensk statsborger (medborgare) skal være et privilegium, noget man må gøre sig fortjent til.”
Man skal selvfølgelig beherske det svenske sprog og andre nødvendige kundskaber, men samtidig med tildeling af statsborgerskabet skal man afgive erklæring om forståelse for de forpligtelser og pligter, der er knyttet til at være svensk medborgare, og som omfatter både respekt for Sverige og loyalitet med Sverige.
Det skal være en forudsætning for statsborgerskab, at man har levet ti år dadelfrit (klanderfri) i Sverige. Sverigedemokraterna vil ligeledes forbyde dobbelt statsborgerskab. Er man statsborger i et andet land, kan man ikke få svensk statsborgerskab, og ønsker man svensk statsborgerskab må man frasige sig det andet. Har man fået statsborgerskab på baggrund af falske oplysninger er det svenske statsborgerskab automatisk ugyldigt. Tilslutning til en fremmed magt, fx et internationalt terrornetværk, skal betragtes som et angreb på Sverige (s. 154f).
Sverigedemokraterna vil bibeholde asylretten, men adskille den fra migration (ss. 160 – 163). Som flygtning skal man også en dag vende tilbage til sit hjemland og kunne få økonomisk hjælp hertil (s. 163f).
SVERIGEDEMOKRATERNA SOM SOCIALDEMOKRATIETS ARVTAGER
Et central begreb i Åkessons bog og hans og partiets udtalelser er ”folkhemmet”, folkehjemmet. Det står som udtryk for en kontraideologi, hvis ene modpol er det multikulturelle samfund og hvis anden modpol måske er – og det siger jeg for egen regning – civilisationernes sammenstød (Huntington) i et multikulturelt samfund. Folkehjemsideologien blev oprindeligt lanceret i de urolige tider efter Første Verdenskrig med kommunistisk revolution og borgerkrig i Rusland og Finland og andre steder 1917 – 1923 og fascisme i Italien og nazisme i Tyskland i 1920’erne og ’30’erne. Overfor splittelse, modsætninger og klassekamp satte det svenske Socialdemokrati ideen om Sverige som det fælles hjem for alle svenske statsborgere, en forstørret udgave af de gode, lille private hjem. Det var den senere svenske statsminister, socialdemokraten Per Albin Hansson, der i en berømt tale i riksdagens andet kammer (fra 1971 har riksdagen kun ét kammer) 18. januar 1928 lancerede tankegangen (se talen i sin helhed her http://www.svenskatal.se/1928011-per-albin-hansson-folkhemstalet/ ), og Jimmie Åkesson gengiver lange passager fra Albin Hanssons tale forskellige steder i bogen.
Sverigedemokraterna anser sig selv for at være ”den naturliga arvtagaren” til folkehjemideen (s. 35), og Åkesson er overbevist om at havde Per Albin Hansson levet i dag, havde han været sverigedemokrat (s.42). Det betyder ikke, at alt var godt i Folkehjemssverige. Fx afviser Åkesson Albin Hanssons tale om social- og økonomisk demokrati. Det er en stående anklage fra Socialdemokratiet og Åkessons politiske fjendebillede det venstreliberale establishment og statsminister Stefan Löfven personligt, at Sverigedemokraterna er nazistisk i oprindelse og højreekstremistisk i sin grundvold, mens Socialdemokraterna altid har stået for ”alla människors lika värde” (”alle menneskers lige værdi”, hvilket i øvrigt er en fejloversættelse af de første ord i FNs universelle menneskerettighedserklæring fra 1948 som Patrik Engellou, selv tidligere FN-ansat, har gjort opmærksom på. Erklæringen taler om ”egual in dignity”, ”lige i værdighed”. Se https://detgodasamhallet.com/2016/10/07/en-mycket-praktisk-feloversattning/ ). Sverigedemokraterna har også dokumenteret at den socialdemokratiske selvopfattelse er fuldstændigt forkert i en 1t45m lang dokumentarfilm med titlen ”Ett parti, Ett folk-Socialdemokraternas historia som den aldrig berättats förut”(2018). Den imponerer i hvert fald mig! Den omtales ikke i bogen, men se den her https://dokumentar.samtiden.nu/ .
Åkesson mener dog, at man kan hente nogle grundlæggende værdier fra det gamle folkhemmet, såsom ”gensidig forståelse (samförstånd), samhørighed, demokrati, tryghed, national solidaritet, hjemstavnsfølelse, pligt, medborgerånd o.s.v.” (s. 42), og disse værdier skal nu bruges til at bringe Sverige tilbage på det monokulturelle spor, som Olof Palme fik det afsporet fra med sin multikulturalisme. ”Ansvarsløs politik som har splittet og segregeret vort land. Som har skabt mere eller mindre parallelle samfundsstrukturer i udsatte områder omkring vore byer. Som har skabt vold og utryghed. Organiseret kriminalitet, terror, religiøs ekstremisme blomstrer og dominerer bydele. Voldtægter og skyderier …” (s.65)
UDENRIGSPOLITIK?
Bogen mangler helt omtale af udenrigspolitik. Det er en alvorlig mangel, ikke mindst fordi Sverigedemokraterna vil have Sverige ud af EU og i øvrigt heller ikke vil tilslutte landet til NATO. Her kunne det have været interessant at høre om Jimmie Åkessons og partiets syn på Rusland og Kina og USA i forhold til Sverige og det øvrige EU. De forhold behandles også stedmoderligt på partiets hjemmeside www.sd.se .
ER 2018-VALGET ET RESET AF 1918, HVOR SVERIGE BLEV SVERIGE?
Historisk set er 2018 et særligt år for Sverige, for Europa og for Verden. Det er i år hundred år siden Første Verdenskrig (1914 – 1918) sluttede. Mandag 11. november kl. 11,00 1918 tav våbnene i det, den amerikanske diplomat og historiker George F. Kennan har kaldt ”the great seminal catastrophe of this century” (den store igangsættende katastrofe i dette århundrede, dvs. 1900-tallet, HD) (G. F. Kennan: The Decline of Bismarck’s European Order. Princeton University Press, 1979, s. 3). 17. december 1918 vedtog Sveriges riksdag at give kvinderne valgret, som det sidste land i Norden, og Sverige blev med Per T. Ohlsson ’Sverige’, idet højre og venstre i riksdagen i samförstånd (gensidig respekt og forståelse, HD) lagde grunden til det, man med et dansk udtryk kunne kalde ”det samarbejdende folkestyre”. Den dag blev skinnerne lagt ud for det tog, der skulle blive til det svenske folkhem (Per T. Ohlsson: 1918 – Året då Sverige blev Sverige. Albert Bonnier, 2017, ss. 267 – 181 og Epilog, ss. 283 – 289). Jeg håber personligt, at Sverige 9. september 2018 tager de første afgørende skridt til at blive Sverige igen og fortsætter med nye skridt i tiden derefter, men Jimmie Åkessons tidshorisont på 10 år er alt for kort (s. 70). Som tommelfingerregel tager de samme antal år at rette et samfund op, som det tog at køre det ned, så i stedet for 2028 skal det snarere være 2050.
- september 2018, Henning Duus