Politisk korrekte bøjer hovedet for islamister på fremmarch

Årene, hvor vi talte om snigende islamisering, er længst forsvundet. Vi er langt forbi badeforhæng, tvungen halalmad, kønsopdelt svømning mv. Det er ikke muligt at skære flere salamiskiver af. Nu er der tale om hele salamien.

 

Vi har kort sagt fået islamisering for fuld udblæsning. Takket være politikere, kulturradikale, venstrejournalister, voldsfascisterne og islamisterne. I uskøn samdrægtighed har de deltaget i nedbrydningen af vores land som henholdsvis lovgivere, udskammere af anderledes tænkende, og, når det ikke hjalp, kom maskerede voldsmænd dem alle til hjælp.

 

Islamiske krav

I begyndelsen af nullerne mente sikkert mange, at nu måtte de fleste af de muslimske krav til danskerne vel være opfyldt, for hvor mange kunne de endnu have i posen? Hvornår ville muslimerne være stillet tilfreds?

 

Det kommer ikke til at ske. Når den ægyptiske præsident Nasser ikke kunne stoppe de evindelige plagerier, og når han efter utallige indrømmelser til islamisterne stadig blev mødt med nye krav, jf. den franske journalist Caroline Fourest i ”Brother Tariq. The Doublespeak of Tariq Ramadan” (s. 52), så er det idioti og virkelighedsflugt at tro, at det skulle lykkes nogen her i landet (og i Europa) at sætte en stopper for kravene. Medmindre der sættes hårdt imod hårdt, som præsidenten gjorde.  

 

Vi har set, at over hele Danmark på skoler, i børneinstitutioner, i firmaer og i kommunalbestyrelser er der medløbere, der hellere vil tækkes en kulturfremmed og invasiv magt end passe på de værdier og det land, de er rundet af.

 

Ahmed Akkari citerer et islamisk ordsprog i sin bog Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark: ”Man skal få så meget som muligt ud af en bøjet nakke” (E-udgaven s. 209). Og overalt i Danmark kunne man se flere og flere, der bøjede nakken og til fulde levede op til det nye ord, der blev introduceret i det danske sprog: dhimmi.

 

Islamiske provokationer

Hvad er mere frydefuldt, end at man i et land, hvor religion hører til i privatsfæren, provomerer islam offentligt og derved provokerer værtsbefolkningen?

 

Her er blot et par eksempler på, at vi er gået fra slemt til værre.

 

Det kan skyldes, at ordet ”nej” er ophørt med at eksistere i det danske sprog. Eller måske orker de voksne blot ikke det infantile plageri, der ellers kun hører til blandt småbørn og teenagere.

 

Læs også
Kunderne elskede pølsevognen på Brønshøj Torv, men nu har ejeren givet op efter grov chikane fra drenge – de krævede, at der kun blev solgt halal

Hvad enten det skyldes det ene eller andet, kunne muslimerne i 2003 med Københavns Kommunens velvillige indstilling lægge sig i den kulturfremmede muslimske bedestilling midt på Rådhuspladsen; med kvinderne bagerst forstås, så de bedende mænd ikke skulle få syndige tanker ved synet af alle de kvindelige bagdele.

 

Der blev der dengang protesteret imod med gyllespredning på Rådhuspladsen.

 

Denne gang holdt de københavnske politikere tilladelsen til, at muslimerne lørdag aften den 16. juni  kunne bryde deres faste på Rådhuspladsen, tæt ind til kroppen. Det kan skyldes frygten for endnu en omgang gylle, der skulle spules væk, inden ”middagsselskabet” dukkede op.

 

Men var det virkelig en af kommunens talrige røde borgmestre, der i al hemmelighed havde givet tilladelsen? Hvis ikke, ville overborgmesteren vel havde krævet, at politiet rykkede ud og ryddede pladsen?

 

I muslimske lande bryder befolkningerne ikke dagens faste under ramadanen i store grupper på torve og pladser. De går på visit hos familie og venner og spiser sammen. Det, der foregår her, er en ren magtdemonstration og provokation fra islamisternes side.

 

Hvilket også er tilfældet med eidfest i et parlament. Det sker simpelthen ikke i muslimske lande. Tværtimod er de fleste offentlige kontorer sædvanligvis lukket på denne dag, mens nogle lukker meget tidligt, så de ansatte kan komme hjem i familiens skød.

 

Læs også
Danmark har fået en ny stormoské – Den Korte Avis har været på besøg

Alle disse provokationer sker udelukkende ud fra devisen: Hvor langt kan vi trække den? Hvornår siger danskerne stop?

 

Ja, lige netop, hvornår?

 

Yderligere islamiske provokationer

De ovennævnte provokationer er bare nogle få af mange, som vi med politikernes totale uvidenhed og ligegyldighed over for befolkningen udsættes for.  

 

Muhammedkrisen i 2005-2006 er der kogt nok suppe på, så jeg vil lade det hvile her. Dog bemærkes, at det også for nogle (få) af de virkelighedsresistente blev synligt, at Danmark nu af muslimerne betragtedes som en del af islams hus og derfor måtte underkaste sig islams regler for haram og halal. Politiken-segmentet krøb og leflede for de muslimske lande i håb om at købe sig aflad, hvis såfremt ifald…… De kryber stadig.

 

I 2012 skulle der rigtigt være mangfoldighedsfest i København. Men der er grænser for mangfoldigheden, mente Anne Lee Allerslev, den tidligere integrationsborgmester i København. Skulle jøderne deltage, måtte de i det mindste undlade at flage og derved gøre for meget opmærksom på sig selv. Men det var selvfølgelig kun ud fra hensynet til deres egen sikkerhed. Årsagen til, at vores jødiske medborgere skulle have brug for sikkerhed, når de færdes i byen, blev ikke adresseret.

 

I 2013, hvor homoseksuelle havde klaget over, at de blev udsat for chikane og overfald af muslimer i indre by om aftenen, kom integrationsborgmesteren med den geniale idé, at der ikke skulle køre biler i den københavnske bydel Pisserenden om aftenen, og så skulle der være mere lys på gaderne. Jep, det lyder som den helt rigtige fremgangsmåde til at ændre islamisternes 1400 år gamle had til vores danske medborgere. Jeg kunne foreslå et meget mere probat middel.

Læs også
Belgien islamiseres, og muslimer bliver mere radikale – myndighederne bortforklarer islams rolle

 

Fredsdemonstrationer og arabiske bøller

Der har været flere fredsdemonstrationer, arrangeret af forskellige jødiske organisationer. Et talstærkt opbud af politi må beskytte fredelige demonstranter mod krigeriske og ekstremt voldelige bøller.

 

I 2009 holdt jøderne et (lovligt anmeldt) fredsmøde på Rådhuspladsen, og hurtigt kom en større horde arabere til med følge af AFA’er, der altid vejrer morgenluft, hvis der er en chance for at tæve nogen. Politiet stillede sig som levende koranklodser mellem jøderne og araberne, i stedet for at indsamle araberne og de andre voldsmænd og køre dem væk. I denne video ses heilende arabere (min. 2.17).

 

I 2014 afholdt Frit Iran og Dansk Zionistforbund en fredsdemonstration på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var pakket ind i de såkaldte salatfade, og der var masser af politi for at sikre demonstranterne mod skrigende og truende arabere, der dels kom så tæt på, de overhovedet kunne, dels hobede sig op på den anden side af kanalen (Ved Stranden). Det endte med, at politiet mente sig i undertal og opløste den fredelige demonstration og evakuerede deltagerne i busser.

 

Her ses en video af de ”nydanskere”, som forsøgte at komme tæt på fredsdemonstranterne, og som politikerne uden befolkningens ønske har beriget vores land med. Når politiet mener, at demonstrationerne samlet set forløb forholdsvis roligt, må det skyldes, at de på daglig basis er vant til den slags arabisk adfærd, som vi danskere endnu en stund kun får i småbidder.

 

Og ja, så har vi fået terrorismen tæt ind på livet. Politikerne viser tydeligt, at de ikke har anelse om, hvad de skal gribe og gøre i. Udover at synge, knibe en tåre og stille koranklodser op, der fremstår som yndige blomsterkummer. Så kan ingen vel blive krænket.

 

Læs også
Politikere fik lusket en tilladelse til muslimsk bønnekald igennem – men nu melder alle problemerne sig

Lad os til slut give ordet til imam Monzer Abdullah: ”Presser du islam, slår den tilbage. Lader du den være, spreder den sig.” I de kulturradikales optik at manden nok et ”enkelttilfælde”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…