Når der holdes festtaler, er samtlige partier i Folketinget enige om, at udenlandske kriminelle intet har at gøre i Danmark og skal udvises.
Men når det drejer sig om at gøre noget effektivt ved problemet, får tonen en helt anden lyd.
Det fik Dansk Folkeparti i går at føle, da partiets forslag om udtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var til andenbehandling og afstemning i Folketinget.
Samtlige partier stemte imod på trods af, at det netop er konventionens krav om retten til familieliv, der gang på gang medfører, at danske domstole undlader at udvise udenlandske kriminelle, der har stiftet familie i Danmark.
Et af de mere groteske eksempler er en 36-årig cambodianer, som tre gange er blevet dømt for tre forskellige voldtægter i henholdsvis 2012, 2014 og 2016, og som Øste Landsret den 21. september 2017 nægtede at udvise med henvisning til konventions bestemmelser om retten til familieliv.
Familielivet bestod for cambodianerens vedkommende af to mindreårige børn, og som han ifølge Ritzau kun ser hver anden eller hver tredje uge.
Ud af dansk lovgivning og have status som de øvrige konventioner
I sit forslag lagde Dansk Folkeparti ikke op til, at Danmark helt skal afskrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men blot skrive den ud af dansk lovgivning.
”Konventionen bør have en status svarende til de øvrige menneskeretlige konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. De udgør et fortolkningsbidrag, men kan ikke tilsidesætte dansk lovgivning. Dermed er det udelukkende dansk lovgivning, der er gældende,” hedder i forslaget fra Dansk Folkeparti.
Ved at udskrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af dansk lov er Danmark således heller ikke mere forpligtet til at rette sig efter afgørelserne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i stigende grad er blevet kritiseret for at overfortolke konventionens bestemmelser.
De tre regeringspartier og Socialdemokratiet holdt lav profil
Det var især kendetegnende for debatten i Folketinget i går, at ordførerne for de tre regeringspartier holdt så lav profil, at de slet ikke var til stede under selve debatten, men kun ved afstemningen.
Der er tale om partier, hvor især Det Konservative Parti med justitsminister Søren Pape Poulsen i spidsen går ind for konsekvent justits. Men altså kun så langt, som menneskerettighedskonventionen giver Danmark lov til.
Socialdemokratiet, som udadtil forsøger at give indtryk af, at de er hardlinere på udlændingeområdet var ligeledes påfaldende tavse, da det gjaldt om at lade ord følge på handling.
Til gengæld var venstrefløjen anført af Zenia Stampe helt oppe på mærkerne, men pudsigt nok var det ikke retstilstanden i Danmark, de var bekymrede for i tilfælde af, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev udskrevet af dansk lovgivning.
Det var tværtimod den skæbne, der ville overgå andre folkeslag, hvis Danmark tog det skridt.
Zenia Stampe: Hvad så med tyrkerne?
Hos Det Radikale Venstre var Zenia Stampe bekymret for den skæbne, der ville overgå tyrkerne, hvis Danmark skrev Den Europæiske Domstol ud af dansk lovgivning.
Efter at have påpeget, at Danmark er et af de få lande, der har færrest sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fortsatte Zenia Stampe:
”Helt anderledes forholder det sig jo f.eks. i Tyrkiet. Det tror jeg er noget, som hr. Martin Henriksen også er meget optaget af,” lød det fra Zenia Stampe, som fortsatte:
”Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Martin Henriksen, om det ikke ville være en alvorlig forværring for tyrkerne, hvis de ikke længere kunne gå til domstolen og klage, når deres rettigheder ikke bliver overholdt af et regime, som, og der tror jeg at hr. Martin Henriksen og jeg er enige, bestemt ikke har respekt for menneskerettighederne.”
Til forskel fra Zenia Stampe kunne Martin Henriksen ikke se forbindelsen:
”Jeg er ret sikker på, at vi ikke har nævnt Tyrkiet i vores beslutningsforslag. Det her handler om Danmark og om, om vi skal have frie rammer i Danmark. Det er fuldstændig rigtigt, som fru Zenia Stampe siger, at Danmark jo er duks i den sammenhæng. Det er jo helt rigtigt. Det er der nogle, der er stolte af, at vi er, og så er der måske nogle, der er knap så stolte af det.”
Rasmus Nordquist: Hvad så med bøsserne i Aserbajdsjan
I lighed med Zenia Stampe var også Alternativets ordfører, Rasmus Nordquist, bekymret for konsekvenserne ude i Verden, hvis Danmark skriver Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af den nationale lovgivning.
”Medfører det ikke, at det så står et land som Aserbajdsjan frit for eksempel at forfølge personer, der har en seksuel orientering, der ikke ligger inden for normen,” sagde Rasmus Nordquist og fortsatte:
”Altså for eksempel en bøsse, en transperson og så videre? For hvis vi skriver det ud af dansk lovgivning, hvis vi ikke længere ønsker at blive holdt op på menneskerettighederne og Menneskerettighedsdomstolen, hvordan kan vi så sørge for, at andre lande gør det samme?”
På sin side mente Martin Henriksen nu ikke, at Danmarks medlemskab af konventionen på nogen måde har gjort livet lettere for bøsserne i Aserbajdsjan:
”Danmark jo i dag er med i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og vi er med i Europarådet. Det har jo ikke gjort, at de her lande lige pludselig begynder at opføre sig ordentligt,” svarede Martin Henriksen og påpegede, at konventionen tværtimod har fjernet menneskerettigheder fra danskerne:
”Der har vi jo set at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er blevet brugt til at fratage den positive særbehandling, som Folketinget har tilkendegivet at man skal have i forhold til danskere, der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark,” sagde Martin Henriksen og understregede:
”Og når vi ikke kan give positiv særbehandling til danskere, der ønsker at gøre det, er det jo på grund af, at vi er med i konventionen.”
Nikolaj Villumsen: Bøsserne i Aserbajdsjan, russerne og danskerne
Hos Enhedslisten fulgte ordføreren, Nikolaj Villumsen op på Rasmus Nordqvists aserbajdsjanske bøsser og tog i samme åndedrag både russerne og danskerne med:
”Når jeg lytter til ordføreren (Martin Henriksen, red.). får jeg da i hvert fald lyst til at sige, at bare fordi man har en situation, hvor befolkningerne i Aserbajdsjan og i Rusland ikke får deres menneskerettigheder, så er det ikke et argument for at tage menneskerettighederne fra danskerne,” sagde Villumsen og fortsatte:
”Og det er jo lige præcis det, som Dansk Folkeparti står her og foreslår. Hvis Dansk Folkepartis forslag kommer igennem nu og her, så fratager man danskerne deres grundlæggende menneskerettigheder, som er sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”
Som svar på det fastslog Martin Henriksen, at:
”Danskernes rettigheder er først og fremmest sikrede i den danske grundlov. Det er den, som det danske demokrati og folkestyre hviler på, det er den, Danmark hviler på. Lad os nu ikke glemme, at vi faktisk har en ganske udmærket grundlov,” svarede Martin Henriksen og understregede:
”Og nej, jeg kan ikke bekræfte, at man i stor stil vil tage rettigheder fra danskere, hvis det var, at man skrev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning. I nogle tilfælde ville det her Folketing stå mere frit i forhold til at tildele ekstra rettigheder til danskere.”
Lisbeth Bech Poulsen: Grundloven beskytter ikke menneskerettighederne
Hos Socialistisk Folkeparti var ordføreren, Lisbeth Bech Poulsen, uenig i Martin Henriksens betragtninger omkring Grundloven, som hun mente var ubrugelig som beskyttelse af menneskerettigheder.
”Hr. Martin Henriksen bliver ved med at tale om grundloven, men menneskerettighederne bliver jo ikke beskyttet i den danske grundlov, så hvad skal erstatte Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lovgivning? Skal den skrives ind næsten ord for ord i forhold til det, vi har på europæisk plan i dag?” ville Lisbeth Bech Poulsen vide.
Martin Henriksen kunne nu ikke se problemet – tværtimod:
”Hvis vi skriver Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lovgivning, vil det jo så efterfølgende være op til Folketinget at definere, hvordan reglerne skal være på de områder,” svarede Martin Henriksen og fortsatte:
”Det kan godt være, at det er et kontroversielt synspunkt her i Folketinget, men man kunne jo også mene, at det måske er et meget tilforladeligt synspunkt, at os, der sidder herinde, som er valgt af danskerne, også har mulighed for at udtrykke nogle af de ting, som vi rent faktisk er gået til valg på. Det er vel egentlig ret demokratisk.”
Og dermed mente Martin Henriksen således, at det ene og alene bør være Folketinget, der definerer lov og ret i Danmark, men det var samtlige partier i Folketinget altså uenige med Dansk Folkeparti i.
Her kan du læse det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti i går fik nedstemt:
http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B22/20171_B22_som_fremsat.pdf
