Den jordanske prins, Zeid Ra’ad Zeid al-Hussein, der i de sidste 4 år været Højkommissær for menneskerettigheder, meddelte i december, at han ikke ville stille op til endnu en 4-årig periode som højkommissær. Han har begrundet sin beslutning med, at det ”geopolitiske klima” ville udfordre hans uafhængighed og stemme. Højkommissæren fremhævede, at nationalstaterne udnyttede FN for politisk vinding i stedet for at kæmpe for det fælles bedste. Højkommissæren har gennem hele sin periode kritiseret Trump-administrationen, og kaldt Trumps promovering af et muslimsk indrejseforbud i Amerika ”ekstremt uansvarligt”.
Højkommissæren
Zeid Ra’ad Zeid al-Hussein har tidligere været Jordans FN-ambassadør og har i den egenskab i flere tilfælde stemt for dagsordensforslag om at “bekæmpe religionskritik”, dvs. kritik af “fredens religion”, islam. Zeids stemmeafgivelse i ytringsfrihedsspørgsmål som FN-ambassadør har betydet, at han har været opfattet som en kontroversiel Højkommissær, og han har ikke holdt sig tilbage med angreb mod demokratiske højrefløjspolitikere (“demagoger”) som Geert Wilders, Donald Trump og Nigel Farage.
USA forlader UNHRC
FN’s Menneskerettighedsråd, UNHRC, åbnede mandag den 18. juni 2018 den 38. samling i menneskerettighedsrådet, FN’s øverste organ for menneskerettigheder. Der er 47 medlemslande i UNHRC. Men USA’s FN-ambassadør, Nikki Haley, meddelte på et pressemøde tirsdag den 19. juni 2018, at USA ikke længere være medlem af UNHRC.
Nikki Haley kritiserer UNHRC for at være en “hyklerisk og opportunistisk organisation, der latterliggør menneskerettigheder”.
Det er næppe alene den kontroversielle Højkommissær, Zeid Ra’ad Zeid al-Hussein, der er baggrunden for USA’s udmeldelse af UNHRC.
Kritikken går langt tilbage
Menneskerettighedsrådet blev i oprettet i 2006 til at afløse den tidligere Menneskerettighedskommission, som ofte blev kritiseret for at inkludere stater, som ikke kunne garantere menneskerettighederne for sine egne borgere.
Det har helt indlysende ikke hjulpet. For Menneskerettighedsrådet har fortsat kommissionens tvivlsomme tradition med at lade ræven vogte gæs, når det gælder grundlæggende frihedsrettigheder. Libyen fik i 2010 plads i Menneskerettighedsrådet, ligesom lande som Rusland, Cuba og Kina supplerer islamistiske lande som Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Saudi-Arabien
Saudi-Arabien er eklatant eksempel på, at noget er helt galt. Landet har bundkarakter, når det gælder menneskerettigheder: systematisk kvindeundertrykkelse, piskestraf, sharia-politi, offentlige halshugninger og totalt forbud mod alle ytringer, der kan tolkes som kritik af regimet, er blot nogle af de grove brud på menneskerettighederne. Alligevel har Saudi-Arabien siddet i FN’s Menneskerettighedsråd siden 2013. Og staten har ikke ligget på den lade side, men har bidraget med opsigtsvækkende kritik af andre lande. Som i 2014, hvor Saudi-Arabien kritiserede Norges overholdelse af menneskerettighederne ved at beskylde landet for ikke at beskytte sine muslimske borgere og ikke at gøre nok for at imødegå kritik af profeten Muhammed.
I samme ombæring opfordrede Saudi-Arabien til at al kritik af religion og af profeten Muhammed blev gjort ulovligt i Norge og der blev udtrykt bekymring over de stigende tilfælde af vold i hjemmet, voldtægt, kriminalitet og ulighed i rigdom, samt bemærkede en fortsættelse af hadforbrydelser mod muslimer i landet. Det har også været en enorm provokation, at Saudi-Arabiens FN-ambassadør, Faisal bin Hassan Trad, i 2015 blev udpeget til at lede en gruppe på fem ambassadører – også kendt som den rådgivende gruppe – som har beføjelser til at vælge medlemmer til 77 stillinger og poster inden for en bred vifte af menneskeretslige mandater.
Reaktionerne
Ved pressemødet, hvor USA meddelte sin udmeldelse af UNHRC, sagde Nikki Haley samtidig, at USA stadig vil leve op til sine humanitære forpligtelser. Ikke desto mindre har EU og en række lande kritiseret USA’s beslutning, mens Israel støtter USA. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kalder USA’s beslutning ”modig” ifølge nyhedsbureauet AP.
Meddelelsen om at USA trækker sig fra UNHRC kom efter, at det i over en uge har svirret med rygter i Genève såvel som Washington, om USA’s intention om at melde sig ud af menneskerettighedsrådet.
Det satte fart i rygterne, da FN’s generalforsamling fredag 15. juni vedtog en resolution, der fordømte Israels brug af vold mod demonstranter i forbindelse med en række protester, der begyndte i slutningen af marts.
Menneskerettighedsrådet indkaldte selv til et hastemøde i slutningen af maj, hvor en resolution om at nedsætte en undersøgelseskommission til at undersøge urolighederne blev vedtaget under stor protest fra USA.
USA’s udmeldelse er ikke overraskende. Allerede for et år siden sagde den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, i en tale til menneskerettighedsrådet, at rådets behandlede Israel med ”uproportionalt meget negativ opmærksomhed”, og at hvis dette fortsatte ville USA håndtere spørgsmål om menneskerettigheder uden for FN’s menneskerettighedsråd, UNHRC.
Hvad sker i Danmark?
I Danmark har Dansk Folkeparti rost den amerikanske beslutning.
Danmark har officielt meddelt sit kandidatur til Menneskerettighedsrådet for perioden 2019-2021, men når det nye folketingsår indledes til oktober, vil Dansk Folkeparti stille forslag i Folketinget om, at Danmark ikke skal være en del af FN’s Menneskerettighedsråd.
