Det har længe stået klart, at udlændingepolitikken var nøglen til en aftale mellem de blå partier.
En aftale om udlændingepolitikken var forudsætningen for, at Dansk Folkeparti ville gå med til skattelettelser af bare en vis størrelsesorden.
Alligevel valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen at lade forhandlingerne om udlændingepolitik falde. Dermed faldt også muligheden for væsentlige resultater på skatten.
På de to store punkter, som skulle definere samarbejdet i blå blok, endte det hele i den rene selvopgivelse.
Løkke har smidt de politiske tøjler, og blå blok er i opløsning.
Det afgørende endte i fiasko
Det kaos, der er udløst, betyder selvfølgelig ikke, at de blå partier slet ikke kan lave aftaler med hinanden.
Der vil i den kommende tid blive indgået en række aftaler. En del af dem vil også omfatte andre partier med Socialdemokratiet i spidsen.
For eksempel forsvarsforlig, medieaftale og indsats mod parallelsamfund for at nævne nogle af de vigtige.
Men blå blok har altså været ude af stand til at finde sammen om at løse to af de opgaver, man selv har betragtet som politiske hovedhjørnestene: udlændingepolitik og skat.
Hvorfor opgav Løkke?
Det er lidt af en gåde, hvorfor Løkke stoppede forhandlingerne om Dansk Folkepartis krav om, at flygtningene skal sendes hjem (”paradigmeskiftet”).
Der var jo masser af ting, som Løkke burde have afklaret, inden der blev draget en konklusion.
For eksempel, hvad der skal ske med flygtningene, indtil de skal sendes hjem. Kunne parterne nå hinanden her? Det blev tilsyneladende slet ikke undersøgt.
Løkke er ellers en meget nøgtern forhandler, der hele tiden leder efter en udvej. Men i dette tilfælde virker hans adfærd ikke særlig rationel.
Uden at gøre noget egentligt redningsforsøg har han nu ladet tingene sejle i blå blok. Det vil formentlig svække muligheden for en blå valgsejr næste gang.
Løkke på den forkerte galej
Det virker, som om Løkke er meget låst fast i de trepartsforhandlinger, der er foregået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Her vil man lade stadig flere flygtninge blive i Danmark og så forsøge at sende dem ud på det danske arbejdsmarked – via de såkaldte IGU-job med offentlig støtte.
Dette er en meget problematisk tankegang.
Flygtninge er gennemgående ikke nogen god arbejdskraft. De kan alt for lidt af det, man skal kunne i Danmark. Og de skaber parallelsamfund og kultursammenstød.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har gjort sig ihærdige anstrengelser for at puste IGU-projektet op til en stor succes. Men det holder ikke.
Tingene skal adskilles
Der er langt større perspektiv i at adskille tingene:
Flygtningene skal hjem, så snart det kan lade sig gøre. Til gengæld kan Danmark have gavn af at trække udenlandsk arbejdskraft til landet, når den har noget særligt at byde på som arbejdskraft.
Men drop den overgearede snak om IGU-projektets store virkning. Den har nu ødelagt muligheden for at få en solid aftale om udlændingepolitikken og skabt opløsning i blå blok.
Det er meget svært at forstå, at Løkke har villet betale denne pris. Han får jo ikke noget ud af det.
Forholdet mellem V og DF
Lige så svært er det at forstå, at Løkke nu har optrappet konflikten med Dansk Folkeparti.
Den Korte Avis har påpeget, at også Dansk Folkeparti har kastet sig ud i et uheldigt principrytteri med, at flygtninge slet ikke må arbejde, mens de er i Danmark.
Men så kunne Løkke jo have taget den debat i et forsøg på at nå til enighed med DF. Nu smider han det hele.
Det vil sandsynligvis ramme det fremtidige forhold mellem Venstre og Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti i ny position
Man skal ikke forestille sig, at Dansk Folkeparti nu skifter Venstre ud med Socialdemokratiet.
Men Kristian Thulesen Dahl har jo længe arbejdet på at give DF en mere fri position, hvor man kan samarbejde til begge sider.
Den miserable og mærkelige afslutning på de aktuelle forhandlinger vil trække DF endnu mere i retning af denne frie position.
Dette sammenbrud forandrer dansk politik. Blå blok bliver ikke den samme igen.