En kristen skolepige blev udsat for massiv mobning fra muslimske elever – skolelederen anbefalede, at hun tog tørklæde på …

Modelfoto, Colourbox

Voldelige elever er et voksende problem i danske skoler. Deres vold går vel at mærke ikke kun ud over andre elever, men også over lærerne.

 

For nylig omtalte Den Korte Avis de mange vidnesbyrd om den voksende elevvold. Senest havde Radio24syv en beretning om uhyrlige forhold på Guldberg Skole på Nørrebro i København.

 

Men omtalen af disse ting er i Danmark gennemsyret af politisk korrekthed. Man fortier, at der er en sammenhæng mellem den voksende vold og det voksende antal indvandrere.

 

I Tyskland begynder man nu at tale mere rent ud om problemerne. De har simpelt hen vokset sig for store til, at man kan tie dem ihjel.

 

”Situationen kan komme ud af kontrol”

Formanden for Den Tyske Lærerforening, Heinz-Peter Meidinger, siger til BILD, at den er ved at være helt gal på en række skoler med en høj indvandrerandel.

 

Et voksende antal skoler har en indvandrerandel på over 70 procent. Fortrinsvis med muslimsk baggrund.

 

Meidinger taler om skolebørn, der har IS-videoer med halshugninger på deres mobil. Han taler om mordtrusler mod jødiske skolekammerater.

 

For nylig vakte det stor opsigt, da det kom frem, at en jødisk pige i 2. klasse blev udsat for den slags trusler. Men også tyske elever med anden baggrund end jødisk mærker aggressioner fra muslimske elever. Det samme gælder lærere.

 

Lærerformanden erkender, at bevæbning med knive og peberspray, verbale overfald og voldelige overgreb ikke længere er nogen sjældenhed.

 

”Den slags episoder findes efterhånden på mange skoler i Tyskland.”

Læs også
Bliver en vis Annegret Kramp-Karrenbauer – også kaldt AKK – Tysklands næste kansler?

 

Blandt lærerne er det især kvinder, der er udsatte. Kvindelige lærere er genstand for almindelig foragt fra de muslimske elevers side.

 

Heinz-Peter Meidinger advarer mod, at der i de mest belastede skoler nu er fare for, ”at situationen kommer ud af kontrol”.

 

Han peger på, at problemerne er blevet skærpet, efter at Merkels Tyskland åbnede for en massiv tilstrømning i 2015.

 

Den grove mobning, volden og ikke mindst det voksende jødehad i muslimsk dominerede skoler har sat gang i debat og selvransagelse i Tyskland.

 

Muslimsk påklædning

BILD har indhentet skræmmende eksempler på, hvor galt det står til på nogle skoler. Eksemplerne kommer fra hele Tyskland.

 

Læs også
Afrikaner fik afvist sin asylansøgning, men han blev ikke udvist – det fik frygtelige konsekvenser for en 9-årig pige

En mor til en skolepige fra Frankfurt am Main fortæller, at hendes datter blev voldsomt mobbet af muslimske piger i skolen.

 

Datteren har blondt hår og et tysk-hebraisk navn, og familien er kristen.

 

Datteren oplevede at blive slået og verbalt angrebet på vej til og fra skole. Det fik hende il at bryde sammen i femte klasse. Hun led af krampegråd og massiv angst for at gå i skole.

 

Moderen henvendte sig til skolederen med problemerne, men fik et svar, der rystede hende:

 

”Deres datter behøver jo ikke at sige, at hun er tysker. Desuden kan De jo give hende et tørklæde på.” En islamisk tildækning skulle pacificere de truende elever, må man forstå på moderen.

 

Siden kom datteren i en anden skole, og det går bedre.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Truede med halshugning

En far til to skoleelever fra Bayern beretter til avisen, hvordan hans børn er kommet rædselsslagne hjem fra skole, efter at en muslimsk elev truede dem med halshugning, fordi de er kristne.

 

Da faderen tog det op med skolen, fik han en sludder for en sladder om, at man ”tog hans bekymringer alvorligt”. Så besluttede også han at skifte børnenes skole.

 

Proppen ryger af flasken

Denne åbne debat om vold, trusler og mobning i skolen er meget usædvanlig i Tyskland. Her har den offentlige mening hidtil været ekstremt politisk korrekt.

 

Også en avis som BILD har i høj grad været præget af denne politiske korrekthed, hvor man har undveget at tale om de stadig mere synlige problemer med den ikke-vestlige, specielt muslimske indvandring.

 

Men nu ryger proppen af flasken. Den folkelige utilfredshed et vokset stærkt, og det sætter både politikere og medier under stigende pres for at forholde sig til virkeligheden.

 

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

https://www.bild.de/politik/inland/schule/situation-an-brennpunktschulen-ausser-kontrolle-55202968.bild.html#remId=1569820836871073847

 

https://www.bild.de/news/inland/news-inland/islamismus-an-der-grundschule-wassermaus-55213702.bild.html

 

https://denkorteavis.dk/2018/skolelaerere-udsaettes-for-stadig-grovere-vold-fra-elever-en-skole-paa-det-indvandrertaette-noerrebro-oplever-volden-dagligt/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…