Elever og rektorer: Ghettoudspil kan skabe elitegymnasier – her er de forslag fra ghettoplanen, vi nu kender

Foto: Lars Løkkes Facebookside
Regeringen forsøger at fordele svage elever, men samler samtidig de stærke, mener elever og rektorer.
Det kan føre til en samling af de stærkeste elever, hvis regeringen lykkes med sit ghettoudspil. Sådan lyder vurderingen fra både rektorer og elever på de danske gymnasier. 
Udspillet sigter efter at undgå en koncentration af elever med ikke-vestlig baggrund på få gymnasier med henblik på at gavne integrationen. 

Men et element i udspillet får kritik for i samme ombæring at samle de stærkeste elever på få gymnasier.

 

Regeringens udspil indeholder en mulighed for, at alle gymnasier kan lave en særlig profil. Det betyder, at de selv kan bestemme, hvilke kriterier der afgør, hvem der får hver fjerde plads.

 

I praksis kan det få den konsekvens, at de populære gymnasier støvsuger de bedste elever. Det forklarer formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø.

 

– Det betyder, at de skoler, som har for mange ansøgere, kan få lov at vælge blandt deres ansøgere. De kan tage de dygtigste 25 procent for eksempel, siger hun.

 

– Og det betyder, at de skoler, der ikke har så mange ansøgere, som de har pladser, og i øjeblikket lever af at få fordelt nogle elever hen til sig, får de elever, som er tilbage, når de populære skoler har taget de dygtigste.

 

De skoler, hvor der er en større andel af elever med ikke-vestlig baggrund, vil ifølge Birgitte Vedersø ofte befinde sig i gruppen af “under-ansøgte” gymnasier.

 

Samme anke har Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Han mener, at det element i udspillet forstærker koncentrationen af stærke og svage elever på forskellige gymnasier.

 

– Det udvider kun skævheden, siger han.

 

– Nogle elever vil opleve et friere valg, fordi de kan vælge mellem forskellige profiler.

 

– Men så er der også alle de elever, der ikke kan opfylde de skærpede eller forandrede adgangskrav. Det vil betyde, at de elever, som i forvejen har færrest valg, vil stå tilbage med færre valg end deres kammerater.

 

Læs også
Ballade i luften, når dansk debattør møder indvandrere – videoer er vildt populære blandt unge

Fordeling af børn i daginstitutioner

Småbørn i de boligområder, der står på regeringens ghettoliste, skal i daginstitution. Hvis ikke de kommer det, skal børneydelser til familien standses.

 

Sådan lyder et element i regeringens ghettoudspil ifølge Kristeligt Dagblad. Avisen har set et notat fra Børne- og socialministeriet med fem elementer, der udgør regeringens udspil på området.

 

Det ene er et element om en gratis plads i en daginstitution til alle børn på et år, der bor i et boligområde, som optræder på regeringens ghettoliste.

 

Børnene bliver indskrevet obligatorisk. Hvis barnet ikke benytter den tilbudte plads tilstrækkeligt, skal kommunen ifølge avisen “træffe afgørelse om at standse børneydelser”.

 

Derudover vil regeringen indføre et loft over antal børn i daginstitutioner fra en gruppe udsatte boligområder.

 

Enhver daginstitution må højest optage 30 procent børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

 

Reglerne skal gælde for både kommunale, selvejende og private institutioner.

 

Kristeligt Dagblad har ikke kunne få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K).

 

Venstres socialordfører, Carl Holst, forsvarer elementerne, selv om “de ikke er inden for rammerne af den liberalistiske ideologi på alle leder af kanter”.

 

– Nogle vil sikkert mene, at det er ‘ikke-grundtvigsk’, at børn med en bopæl i et udsat boligområde skal indskrives i et 30-timers dagtilbud, når de fylder et år, siger han.

 

– Men jeg mener, at det er inden for rammerne af Venstres liberale grundopfattelse. Det bygger på det folkelige fællesskab, og der er initiativerne nødvendige for at sikre sammenhængskraften.

 

Han kalder dog loftet for andelen af børn fra udsatte boligområder “ret vidtgående”.

Læs også
Ekspert: Karakterer er godt, især for elever med svagere baggrund – så stop ’karaktermordet’

 

Regeringen vil styrke indsatsen over for udsatte børn og har hentet inspiration hos Gladsaxe Kommune

 

Hvis forældre – bedømt ud fra data – opfylder en række risikofaktorer, vil de i fremtiden måske kunne se frem til en henvendelse fra kommunen med et tilbud om hjælp til at tage vare på deres barn.

 

Det kan blive konsekvensen af et forslag, som bliver en del af regeringens kommende såkaldte ghettoudspil.

 

Regeringen vil nemlig gøre opsporing af udsatte børn på baggrund af data lettere for kommunerne, annoncerede børne- og socialminister Mai Mercado (K) tirsdag.

 

I forslaget har man skelet til Gladsaxe Kommune, hvor man har arbejdet på en mulig model.

 

Her er kommunens analytikere nået frem til, at hvis forældre eksempelvis er på overførselsindkomst og samtidig har problemer med psykisk sygdom, kan det være en god idé at opsøge dem.

 

Læs også
Fhv lektor ved Hærens Officerskole: “Danmark skal blive ved med at være Danmark”

– Vi vil alene bruge de her data til at opspore familier, der har børn, som er i en udsat position, siger Tine Vesterby Sørensen, familie og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune.

 

Med den nuværende lovgivning ville tiltaget ikke kunne gennemføres.

 

Men Folketinget arbejder på at vedtage en ny databeskyttelseslov, som vil åbne for den mulighed.

 

Forslaget har mødt kritik fra næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt. Han kalder over for TV 2 datadelingen problematisk “i et retssamfund”.

 

Men i Gladsaxe Kommune ville det være en stor hjælp at kunne opsøge familier på baggrund af sundheds- og beskæftigelsesdata, som man har kørt sammen, mener familiechefen.

 

– Jeg kan sagtens forstå, at nogle synes, at det her er et skred i forhold til retssikkerheden, siger Tine Vesterby Sørensen.

 

Læs også
Byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti: Regeringens ghettoplan gavner ikke integrationen

– Omvendt bliver jeg også bare nødt til at sige, at der en del børn, som vi først får øje på, når der er et eller andet helt konkret galt som blå mærker eller druk i familien. Der er nogle børn, som vi simpelthen ikke får øje på tidligt nok.

 

Familiechefen påpeger, at det særligt er børn i alderen nul til seks år, som kan få gavn af en tidlig indsats.

 

Selve idéen med et “opsporingsredskab” har kommunen arbejdet på i et års tid. Derfor er man nået ret langt i processen, forklarer Tine Vesterby Sørensen.

 

– De skal bare sige: Tryk på knappen. Så gør vi det, siger hun.

 

I første omgang har Gladsaxe Kommune planer om at ansætte tre fuldtidsmedarbejdere, der kan agere som opsøgende personale, hvis forslaget bliver til virkelighed.

 

Og der er blevet tænkt over, hvordan man eventuelt vil henvende sig til familier, som er i risikozonen, fortæller familiechefen.

 

– Vi kommer aldrig til at pådutte en familie, at de skal tage imod et tilbud hos os.

 

– Hvis ikke, der er en eller anden helt åbenbar risiko hos familien, så vil det være et tilbud om at understøtte dem i deres forældreskab, siger familiechefen.

 

Det samlede ghettoudspil ventes at blive præsenteret af regeringen torsdag.

 

/ritzau/

Forside

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…