Det svenske valg giver mindelser om en bananrepublik

Det netop overståede svenske valg har givet Sveriges demokratiske omdømme alvorlige skrammer.

 

Landet har endnu engang givet opvisning i en stærkt betænkelig procedure for stemmeafgivning:

 

I et offentligt lokale skal vælgerne tage en stemmeseddel for det parti, de ønsker at stemme på.

 

Selv om vælgeren kan lave nogle krumspring ved at tage sedler for alle partier, er denne offentlige overvågning af deres partivalg helt uantagelig fra en demokratisk synsvinkel.

 

Dertil kommer, at stemmesedlernes anbringelse i et offentligt lokale giver frit spillerum for folk, der vil genere og sabotere bestemte partier.

 

Man har eksempelvis kunnet skjule stemmesedler for Sverigedemokraterne bag stemmesedler for andre partier.

 

Samtidig er stemmeboksene sådan indrettet, at det er relativt let at følge med i, hvad der sker i boksene ved siden af én.

 

Disse rammer for valghandlingen hører ikke hjemme i et velfungerende parlamentarisk demokrati.

 

Stemmer mod betaling

Samtidig har der ved flere ljligheder været klumret med håndteringen af stemmerne. Der er tilfælde, hvor man har blandet stemmer fra det nationale valg og stemmer fra det regionale valg sammen.

 

Måske er det bare rod uden politiske bagtanker, men den slags rod er jo også en plet på det svenske demokrati.

Læs også
Derfor har svenskerne så svært ved at gøre ligesom danskerne i udlændingepolitikken

 

Under valghandlingen har der været en række episoder, som har givet anledning til omkring 300 klager til valgprøvningsnævnet. 300 klager! (Ritzau/NTB)

 

Flere episoder er blevet politianmeldt.

 

Et par eksempler i den grelle ende er kommet frem:

 

Degerfors Kommune har anmeldt to lokalpolitikere for ”unødig valgpåvirkning”. En af disse politikere skal have tilbudt penge i bytte for stemmer. I Sverige!

 

Det er da ikke det Sverige, man har kendt.

 

Flere af klagerne drejer sig om medlemmer af politiske partier, der har fulgt vælgere ind i valglokalet og helt ind i stemmeboksen og ’hjulpet’ dem med at stemme.

Læs også
Mens den svenske valgkamp kører i højeste gear, bliver regeringens udlændingepolitik ramt af en pinlig afsløring

 

TV tog del i valgkampen

Men også på det større plan har der været indslag i valgkampen, som man ikke forbinder med et velfungerende demokrati:

 

Helt uhørt blandede den offentlige TV-station SVT sig i partilederdebatten umiddelbart op til valget.

 

Efter at partilederne havde argumenteret for deres politiske synspunkter, fremlagde en redaktionel medarbejder SVT’s politiske holdning.

 

Redaktionen fortalte seerne og vælgerne, hvorfor Sverigedemokraternes synspunkter måtte forkastes!

 

Det er svært at forestille sig noget andet land i vores del af verden, hvor den slags kan foregå.

 

Demokrati parret med bananrepublik

Til disse alvorlige tilstande på det officielle plan kommer uhørt mange tilfælde af grov chikane og sabotage mod valgmøder for partier, man ikke kan lide – igen rettet primært mod Sverigedemokraterne.

 

I Danmark laver vi demokrati på en anden måde, og det er der al mulig grund til at være glad for.

 

Sverige viste sig ved dette valg som et unikt land, men ikke for det gode. Man parrede demokratiske rammer med elementer, der giver mindelser om en bananrepublik.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…