En kvinde, der er tysk statsborger, skal henrettes ved hængning i Irak

Wikipedia

Hvis en tysk kvinde af marokkansk oprindelse havde drømt om at lide martyrdøden i kampen for Islamisk Stats udgave af Allahs kalifat, får hun nu sit ønske opfyldt.

 

Ikke i en såkaldt heltemodig kamp på slagmarken, men dinglende for enden af et reb.

 

Det er retten i Iraks hovedstad Bagdad, som har dømt den tyske kvinde, Lamia K, til døden ved hængning, skriver det tyske medie Speigel Online.

 

Ifølge en talsmand for retten har den tyske kvinde indrømmet, at hun sammen med sine to døtre tog fra Tyskland til Syrien og derfra til Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat.

 

Begge døtre blev gift med en IS-kriger

 

Indrømmer at have hjulpet Islamisk Stat

Ifølge de irakiske myndigheder er kvinden blevet dømt for at stå for logistisk støtte samt for at hjælpe Islamisk Stat med at udføre terroranslag, hvilket hun skulle have indrømmet.

 

Hendes engagement med Islamisk Stat betyder, at hun ifølge den irakiske antiterrorlov skal dømmes til døden ved hængning.

 

De tyske myndigheder har ifølge Spiegel Online hidtil uden held forsøgt at få dommen ændret til en fængselsstraf.

 

Kvinden, der er tysk statsborger og har været gift med tysker, har en frist på fjorten dage til at anke dommen, men chancen for at få den ændret er ifølge eksperter små, da regeringen har erklæret skånselsløs forfølgelse af IS-tilhængere og sympatisører.

 

En naiv stakkel, der faldt for en IS-kriger

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

Tyskere, der har besøgt den dødsdømte Lamia K i fængslet i Bagdad, betegner hende som en naiv og godtroende stakkel, der var faldet for en IS-kriger, og af den grund tilsluttede sig organisationen i 2014.

 

Overfor repræsentanter for de tyske myndigheder, som hun har været i kontakt med under sig fangenskab siden juli 2017, har hun betegnet sig selv som en lille betydningsløs fisk i IS-hierakiet.

 

Men her har de irakiske myndigheder altså en anden opfattelse.

 

Du kan læse hele historien i Spiegel Online her:

http://www.spiegel.de/politik/ausland/irak-deutsche-is-anhaengerin-zum-tode-verurteilt-a-1188997.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…