Det skændige mord på Nedim Yasar udstiller, hvor forrykt den politiske korrekthed er

Bogen om Nedim Yasar

Mandag aften klokken lidt i halv otte blev Nedim Yasar skudt i sin bil i Københavns Nordvestkvarter. Han blev efter alt at dømme myrdet, fordi han gjorde brug af sin ytringsfrihed.

 

Nedim Yasar havde baggrund i Tyrkiet. Som 4-årig kom han til Danmark med familien. I sin ungdom blev han en del af bandemiljøet.

 

Han handlede med narko, og var også involveret i grov vold, trusler, afpresning og røveri. Men for nogle år siden trak han sig ud af kriminalitet.

 

Han blev siden radiovært og pædagogstuderende.

 

Han fortalte offentligt om sine erfaringer fra bandemiljøet, og han var på det rene med, at denne åbenhed kunne blive hævnet.

 

Den fatale mandag aften havde han netop deltaget i en reception ved udgivelsen af en bog om ham selv, skrevet Marie Louise Toksvig. Den hedder: ”Rødder – en gangsters udvej”.

 

Voldskultur

Efter mordet på Nedim Yasar har der i medierne været en tendens til kun at tale isoleret om ham som person. Derimod siges der meget lidt om, hvad baggrunden er for banderne og for de værdier og regler, som styrer dem.

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at bandemiljøet er præget af en voldskultur. Denne kultur har rødder i den muslimske verden. Den er forbundet med æresbegreber, klanopgør, hævn og en total foragt for andres frihed.

 

I visse muslimske miljøer tages trusler og vold også i anvendelse over for folk, der opfattes som fjender af islam. Man debatterer ikke med dem. Man stræber dem efter livet, eller truer med det.

 

Den islamkritiske forfatter Lars Hedegaard undslap kun med nød og næppe – med både held og mandsmod – et mordforsøg fra en islamist.

Læs også
Hun gjorde alt, hvad hendes muslimske kæreste krævede, men én ting nægtede hun – så slog han hende ihjel

 

Tegneren Kurt Westergaard og skribenten Flemming Rose har været udsat for meget alvorlige trusler, der kræver store sikkerhedsforanstaltninger omkring dem. Det samme gælder Naser Khader.

 

Resultatet af masseindvandringen

Den enorme indvandring til Danmark har i stort omfang bragt kulturen fra Mellemøsten og andre dele af den muslimske verden til Danmark. I denne kultur har vold og fjendebilleder en langt stærkere rolle end i det fredelige og fordragelige Danmark.

 

Og nej: Trusler og vold har ikke kun sin baggrund i muslimske miljøer. Den slags forekommer også i danske miljøer. Men det moderne danske samfund har i vidt omfang lagt volden bag sig.

 

Samfundene i den muslimske verden fungerer langt, langt dårligere end det danske samfund: Dårlig økonomi. Manglende demokrati. Politisk ufrihed. Klanopgør. Kvindeundertrykkelse.

 

Når man så åbner det danske samfund for en stor tilstrømning fra disse lande, får det naturligvis konsekvenser.

 

Læs også
Han blev smidt ud af landet, men han vendte bare tilbage og sagde ”asyl” – så kom han ind igen med blodige konsekvenser

Sandheden fornægtes

Men denne simple og uafviselige sammenhæng er konsekvent blevet fornægtet.

 

Det har ført til helt forfejlede reaktioner fra danske myndigheder, debattører og medier.

 

Naser Khader havde en vigtig pointe, da han optrådte på TV2 onsdag morgen:

 

Han henviste til politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi, der har konstateret, at exitprogrammerne virker i forhold til danske rockere, men de virker ikke i forhold til indvandrerbander.

 

Vidt forskellige samfund. Vidt forskellige kulturer.

 

Forrykt

Læs også
Ursula på 87 år, arbejdede stadig og var elsket af alle – nu er hun død og en afghaner udpeget som hendes morder

Man hylder Nedim Yasar for hans vilje til at sætte sig op mod voldskulturen i bandemiljøet, og det er der grund til. I det hele taget er der grund til at glæde sig over ethvert menneske – uanset baggrund – der forsvarer de danske frihedsidealer.

 

Men det skændige mord på Yasar udstiller, hvor forrykt den politiske korrekthed er.

 

Man nægter konsekvent at se i øjnene, at når man åbner for en stor indvandring fra dårligt fungerende, undertrykkende og voldelige samfund, så vil det trække det danske samfund i den gale retning.

 

Vi har fået mere voldskriminalitet i Danmark. Vi har fået mere bandevælde i Danmark. Vi har fået flere angreb på friheden i Danmark.

 

Den slags kan ikke alene stoppes med smukke politiske hensigtserklæringer. Hvis man vil begrænse disse problemer, må man bremse masseindvandringen fra lande, der i kultur, værdier og traditioner står det danske samfund meget fjernt.

 

En såkaldt berigelse

De politisk korrekte burde spørge sig selv, hvorfor så mange muslimer flygter eller indvandrer til Danmark/Europa i stedet for til lande i den muslimske verden?

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

 

I stedet har de i årevis foregivet, at tilstrømningen fra den muslimske verden var en berigelse for vores samfund.

 

Og når de så oplever, at også en indvandrer kan dø af at slås for friheden, er de totalt tavse om sammenhængen med en naiv og hovedløs indvandringspolitik.

 

Men det er virkeligheden. Den må man se i øjnene, samtidig med at man viser sin respekt for Nedim Yasar, der så modigt satte sit liv ind i kampen for ytringsfrihed.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…