“Det lille hus på prærien” er en elsket historisk børnebog – nu bliver forfatteren anklaget for racisme

Laura Ingalls Wilder, forfatter til Det lille hus på prærien

“Det lille hus på prærien” er en serie børnebøger, der er højt elsket og værdsat af mange amerikanere. Nu bliver forfatteren Laura Ingalls Wilder anklaget for racisme, og hendes navn bliver fjernet fra en kendt litteraturpris.

 

Laura Ingalls Wilders navn er fjernet fra en litteraturpris på grund af racistiske temaer, skriver for eksempel The Guardian og CNN

 

Andre kalder det stereotype holdninger, der har overlevet sig selv.

 

Berømt litteratur

Laura Ingalls Wilder levede fra 1867 til 1957. Hun skrev fra 1934 til 1942 en serie børnebøger om amerikanske nybyggernes liv i slutningen af 1800-tallet: Det lille hus på prærien. Skildringen af pigen Laura, der er hovedpersonen, er præget af hendes egen opvækst i det vestlige Amerika i 1800-tallet.

 

Børgerne har fået en enorm udbredelse. De har ydet et stort bidrag til amerikanernes viden om deres egen historie. Og de bliver betragtet som særdeles lødig litteratur. (kulturmagasinet på P1, 27.6)

 

I 1970’erne blev bøgerne omsat til en tv-serie med enorm popularitet, som blev sendt i et stort antal lande, blandt andre i Danmark.

 

Der er oprettet et særligt selskab, der beskæftiger sig med forskning i arven efter Laura Ingalls Wilder.

 

Og hun har selv bidraget til kulturlivet med støtte og initiativ til flere børnebiblioteker.

 

Laura Ingalls Wilders har også lagt navn til en kendt og prestigefyldt børnelitteraturpris.

 

Wilders navn bliver fjernet

Læs også
Trump planlægger fredsudspil – danske politikere er afvisende

Men det er slut nu.

 

Instituttet, der uddeler denne børnelitteraturpris, har netop fjernet Laura Ingalls Wilders navn. Det skriver flere medier Her Her og Her

 

Påstanden lyder, at flere passager i bøgerne beskriver indianere og afrikanske amerikanere på en måde, der kan virke racistiske. Det bliver betragtet som forældede holdninger, skriver Tucson news

 

P1’s kulturmagasin gav i sin omtale af sagen et par eksempler, citeret efter hukommelsen.

 

Det ene eksempel er Laura, som siger: Vi skal leve i det vilde Vesten, hvor der ikke bor mennesker, kun indianere.

 

Det andet eksempel, der bliver omtalt flere steder, er moderen, der siger, at en død indianer er bedre end en levende.

 

Læs også
FN’s kontroversielle Menneskerettighedsråd – Trump i strid med formanden, Zeid Ra’ad Zeid al-Hussein

Men der er også karakterer i bøgerne som for eksempel siger, at indianerne ville ikke være voldelige, hvis vi havde ladet dem være i fred.

 

Der har i længere tid været gravet i bøgernes formuleringer. Helt tilbage i 2010 blev anklagerne om racisme nævnt.

 

Og i foråret 2018 kom det frem, at det nationale bibliotek for børnebøger (The American Library Service to Children) overvejede at fjerne Laura Ingalls Wilders navn fra den litteraturpris, de står bag.

 

Og det skete så denne weekend. “The Laura Ingalls Wilder Award” blev omdøbt til “The Children’s Literature Legacy Award”.

 

Selskabet til forskning i Wilders litteratur talte imod.

 

De skrev i et brev til det nationale bibliotek, at bøgerne giver værdifuld viden om amerikanernes historie. Bøgerne beskriver verden set ud fra en ung, hvid kvinde, som levede blandt nybyggere i 1880’erne. Det var en mandsdomineret verden ofte præget af racisme og kolonialisme. Men sådan var en del af virkeligheden.

 

Læs også
USA forlader FN’s Menneskerettighedsråd i vrede – kalder dem hykleriske

Men beslutningen stod ved magt.

 

Wilders “arbejde afspejler en kulturbestemt holdning til oprindelige folk og farvede, som har overlevet sig selv. Den står i modsætning til vor tids accept, glæde over og forståelse for forskellige samfund”, skrev nationalbiblioteket ifølge omtalen.

 

“Hendes stereotypiske holdninger står i modsætning til ASCL’s grundlæggende værdier som inklusion, integritet, respekt og ansvar”, heddet det (CNN).

 

Dr. Debbie Reese, der er grundlægger af en organisation til oplysning om amerikanske indianere i børnebøger, var særdeles tilfreds og kaldte beslutningen en vigtig historisk beslutning.

 

Men mange kommentatorer og andre har protesteret.

 

En af dem, den forfatter i økonomisk historie, Lori Ann LaRocco, skrev, at Wilder inspirerede mig til at være forfatter og til at blive frygtløs.

 

Læs også
Kim Jong-un inviterer Donald Trump til Nordkorea

En anden, Caroline Fraser, skrev i Washington Post: “Hvad enten vil elsker eller hader Wilder, så bør vi kende hende. I årtier er hendes arv blevet oversvømmet med sentimentalitet, men alle amerikanere … bør kende historien bag hendes arbejde”.

 

Livfuldt og uforglemmeligt beskriver hendes bøger virkeligheden om de hvides bosættelser og den voldelige tilegnelse af indianernes land og kultur.

 

Politisk korrekthed gør os historieløse

Dette er endnu et eksempel på politisk korrekte, kulturradikale kræfter, som forsøger at udslette historien.

 

Det, de ikke bryder sig om, skal fjernes.

 

Det er en meget farlig tendens, som man ser hos totalitære stater. historien skrives om, så den passer i deres kram.

 

De er bange for mennesker, som kender og forstår deres historie.

Læs også
Nordkoreanske nyhedsbureau KCNA løfter sløret for de centrale temaer på topmøde mellem Nordkorea og USA

 

I dag findes disse træk ikke kun i klassiske totalitære magter. De findes også blandt mennesker, som prøver at udråbe sig selv til moderne humanister, som vi her ser et skræmmende eksempel på.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…