I den østtyske by Chemnitz har der på det seneste været voldsomme demonstrationer med dertil hørende slagsmål.
Baggrunden er, at en mand i byen blev stukket ihjel af en syrisk indvandrer med bistand fra en irakisk indvandrer. Det udløste voldsomme demonstrationer og moddemonstrationer.
Almindelige vrede borgere, højreorienterede og venstreorienterede grupper mellem hinanden.
Tyske og danske medier har i den forbindelse talt meget om højreekstremister og regulære nazister.
Dokumentationen for disse påstande har ikke været klar – for eksempel påstandene om nazihilsner. Og de mange almindelige borgere, der viste deres vrede over knivdrabet, er ofte druknet i mediernes fremstilling.
Der er dog ingen tvivl om, at højreekstreme kræfter har været involveret i balladen på meget ubehagelig vis.
Men det har venstreekstreme kræfter tilsyneladende også. Det har danske journalister ikke ligefrem talt meget om.
Hvornår har dansk TV talt om ”venstreekstremister”?
Der er et mønster i dette: Generelt taler danske journalister kun særdeles sjældent om venstreekstremister. De virker ikke særlig glade for at indrømme, at den slags overhovedet eksisterer.
Kan nogen huske, hvornår ordet ”venstreekstremisme” overhovedet har optrådt i dansk TV?
I de danske TV-reportager fra Chemnitz blev der én dag talt om ”højreekstremistiske kræfter” over for ”venstreorienterede” kræfter. Altså ”-ekstremister” til højre, men ”-orienterede” til venstre.
”Venstreorienteret” lyder jo langt bredere og pænere end ”venstreekstremistisk”.
I en anden reportage blev der igen talt om ”højreekstremister” mens ballademagerne til den anden side bare blev omtalt som ”moddemonstranter”. Meget velfriseret må man sige.
Venstreorienterede journalister
Danske journalister er helt overvejende venstreorienterede, ligesom journalister er det i de fleste europæiske lande. Røde typer søger åbenbart mod journalistikken.
En del journalister har endda stærkt venstreorienterede sympatier – ganske mange stemmer således på Enhedslisten.
For dem er det en hel normal ting at ligge langt ude til venstre. Det gør man måske selv, og det gør store dele af ens omgangskreds måske også.
Det opfatter man slet ikke som noget ekstremt. Det kan være grunden til, at man ikke bryder sig om at benytte ordet ”venstreekstremister”. ”Så er det langt bedre med ”venstreorienterede” eller bare ”moddemonstranter”.
”Antifascister”
Man kan sågar høre journalister, der overtager venstreekstremistiske kredses yndlingsudtryk om sig selv – nemlig ”antifascister”.
Antifascister! Lyder det ikke vidunderligt ædelt og idealistisk? Men disse ”antifascister” har det desværre ind imellem med at smide brosten, knuse ruder og overfalde politiske modstandere.
Netop i Tyskland har man oplevet den slags voldstyper hærge særdeles vildt i byerne.
Men de er altså ikke venstrefascister – de er ”antifascister”, må man forstå. Eller med den indforståede forkortelse, som også bliver brugt af journalister: ”Antifa”.
Så det bliver måske det næste i dansk TV: ”I går stødte grupper af højreekstremistiske nazisympatisører sammen med en gruppe antifascister.”
Danske journalister beskytter venstreekstremister.
