Adskillige tusinde tyrkiske ægtefæller er måske ulovligt blevet nægtet familiesammenføringer med deres tyrkiske mænd i Danmark.
Medregner man de børn, der eventuelt ville komme til Danmark sammen med den tyrkiske ægtefælle, hvis de danske regler underkendes, vil antallet af tyrkere med opholdstilladelse i Danmark blive langt højere.
I øjeblikket bor der lidt over 63.000 tyrkere i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik.
Der er tale om det såkaldte tilknytningskrav, som blev indført i 2003, og som betyder, at et ægtepars fælles tilknytning Danmark skal være større, end tilknytningen til et andet land.
Det er der nu stillet tvivl ved lovligheden af.
Sagen er blevet rejst af advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm, som fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- Integrationsministeriet, og han har sat spørgsmålstegn ved de danske regler, skriver Politiken.
Det er især afvisningen af tyrkiske ægtefællesammenføringer, der nu gøres problematiske
Østre Landsret vil nu spørge EU-domstolen til råds
Tyrkiet indgik den 12. september 1963 en associeringsaftale med det daværende EF, og altså nu EU, men hvorvidt den aftale også er omfattet af EU-reglerne om ægtefællesammenføring mellem EU-borgere, er et spørgsmål, som nu skal afklares.
Under alle omstændigheder er Østre Landsret i tvivl, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering, skriver Politiken.
”Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager. Mange EU-retlige spørgsmål er allerede afklaret. Men på baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen de seneste år er vi kommet i tvivl her, og derfor beder vi EU-domstolen om deres vurdering,” siger Landsdommer Karen Hald til Politiken.
Kammeradvokaten, som er statens advokat, har siden 2016 uden held forsøgt at overbevise Østre Landsret om, at der ikke var noget at komme efter, så der var ingen grund til at indblande EU-domstolen, fremgår det af notater, som Politiken har set.
Men det er Østre Landsret som nævnt altså ikke enig i.
Lektor Peter Starup ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet mener ikke, at EU-Domstolen vil være særligt lydhør for de danske argumenter:
”Tilknytningskravet blev vedtaget for at sikre en vellykket integration i Danmark. Men det forekommer tvivlsomt, at EU-Domstolen vil være venligt stemt over for det synspunkt, da EU-Domstolen opfatter familiesammenføring som et middel til integration,” siger Peter Starup til Politiken.
Retsforbeholdet er dog også inde i billedet
Hos Dansk Folkeparti er udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen opmærksom på problemet.
”Det er lidt uklart, hvor mange der er omfattet, og jeg har nu bedt ministeren om et møde, så vi klan få afklaret omfanget,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og understreger:
”Men nu har danskerne jo ved en folkeafstemning fastholdt retsforbeholdet, der omfatter udlændingeområdet, så det er vel i sidste ende et åbent spørgsmål, om Danmark på det område er underlagt EU-retten.”
Martin Henriksen bakkes op af lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Louise Storgaard:
”Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold,” siger Louise Storgaard til Politiken.
Det skal være sværere for udlændinge og lettere for danskere
Medens der nu stilles spørgsmål om lovligheden af de danske krav til ægtefællesammenføring, arbejder regeringen med nye forslag på området.
Man vil således forsøge at skrue regler sammen, der skal gøre det lettere for en udlandsdansker at få sin udenlandsk ægtefælle med til Danmark.
I samme åndedrag vil regeringen til gengæld gøre det sværere for en udlænding i Danmark at blive sammenført med sin udenlandske ægtefælle.
Det er således ideen, at alle udlændinge, der søger om at få en ægtefælle til Danmark, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau. Samtidig skal de selv og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav om blandt andet beskæftigelse og uddannelse.
Det skriver Jyllands-Posten, som oplyser, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er positive over for regeringens udspil, medens De Radikale kalder det ”uddannelsessnobberi”.
Du kan læse hele artiklen i Politiken her:
Og artiklen i Jyllands-Posten her:
