Forårsglæden er størst, når man deler den med andre
nyd skovens anemonetæppe, der er rullet ud.
Tag forårsjakken på, så I er klar til at vandre
blandt tusindvis af planter og en masse nye skud.
Der er noget magisk ved de første forårsdage,
hvor luften har en duft af solvarm muld,
nu vender den opsparede energi tilbage
og beriger naturen med sit kostbare guld.
Hans Jørgen Buchberg