De vægelsindede politikere promoverer sharia’s fremmarch i Danmark

Islamiseringen af Danmark er – og har været det gennem mange år – i fuldt sving, ivrigt faciliteret af den overvejende del af politikerne og de personer, der stemmer på dem.

 

Man kan undrende spørge om, hvad det er, der driver de politikere (og deres vælgere), når de gør alt, hvad der står i deres magt for at ødelægge den danske kultur, de danske traditioner og vores før så homogene tillidssamfund.

 

Hvilken del af virkeligheden er det, disse mennesker ikke kan se, når de løfter blikket ud over Danmark, ja hele Europa?

 

Ser de overhovedet ikke volden, kriminaliteten, voldtægterne, no-go-zonerne, bilafbrændingerne? Tror de stadig, at der blot er tale om en ”lille håndfuld”? Er de ligeglade med, at vi har medborgere, der må beskyttes døgnet rundt, fordi de insisterer på bevarelsen af danske værdier i Danmark og hævder deres ret til at værne om det Danmark, vi kendte?

 

Hvad siger politikerne?

Burkaproblemet, der rettelig er et fra Saudi Arabien importeret salafistisk niqabproblem, al den stund burkaen er en afghansk kvindedragt á la mode Taliban, som vi vist endnu ikke er befængt med, er lige nu igen den varme kartoffel, der skræmmer politikerne fra vid og sans.

 

Er de for et forbud, risikerer de at komme til at dele skæbne med de af vores medborgere, der skal beskyttes. Er de imod et forbud, kan de foreløbig trække vejret lettet og bevæge sig rundt uden at risikere repressalier fra landets ubudne gæster. Jeg gætter dog på, at det er en stakket frist.

 

Det har været lærerigt, men også forargeligt og beskæmmende, at følge politikernes krumspring for at undgå at tage ansvar for, at shariaen sniger sig ind på os overalt. De vågner næppe op, før de selv rammes af det, de mener, er godt nok til befolkningen.

 

Det har været mageløst at læse om islam-apologeternes bortforklaringer om, hvorfor de mener, at det såkaldte maskeringsforbud ikke bør vedtages.

 

I Danmark må vi klæde os, som vi vil, mener apologeterne. Hører de, hvad de selv siger? Mener de, at nazisterne nu kan iføre sig sorte uniformer, nypudsede støvler og hagekorset på armen, inden de tager afsted på jobbet? Og kommunisterne kan vel så pryde tøjet med et hammer & segl badge. Eller hvad med et Gulag-badge?

 

Da forslaget om forbud mod burka og niqab så dagens lys første gang, gik modstillingerne overvejende på, at det da var bedre end at gå med stiletter. Da der blev vist fotos af muslimske kvinder, der under deres omfangsrige skørter havde stiletter på, måtte denne modstilling droppes.

Læs også
FN går imod burkaforbud – de lukker øjnene for, at mange forbrydelser bliver begået i ly af burka

 

Så måtte man finde på noget nyt.

 

Det blev så julemandens skæg og børnenes fastelavnsudklædning, der stod for skud. Og vinterkulden, herre jemini! Enhver, der beskytter sig mod vejrliget og trækker kraven op om ørerne og halstørklædet op til næsen, risikerer at blive anholdt, for politiet vil ikke kunne se forskel. Man skal vist tilhøre venstrefløjen for ikke at kunne se forskel på en frysende dansker, en niqabklædt salafist og en voldsfascist eller bankrøver med elefanthue.

 

Apologeterne sloges om at få prisen for de mest tåbelige, tåkrummende udsagn. Alle synes at have en trang til at lufte deres afgrundsdybe uvidenhed om islam. Således også Mette Gjerskov (S), der ivrigt fortalte om sit succesrige møde med to niqabier. De mente, at  salafimoden var bedre end botox og silikone. Gjerskov kunne ikke være mere enig, men derfor kunne hun godt have spurgt niqabierne om, når talen nu gik på at skære i kroppen, hvordan de stillede sig til kønslemlæstelse og mødomsgenskabelse.

 

I stedet kunne Gjerskov på TV berette, at ikke alene havde niqabierne fået en uddannelse, men de var sørme også i arbejde. Det ville i sandhed have været interessant at få at vide, hvilke arbejdspladser, der ansætter spøgelseslignende personer.

 

Og i sidste uge var nogle niqab-klædte kvinder på besøg på Christiansborg for at få politisk opbakning til, at niqab skal være tilladt. Her stod socialdemokraten Mette Gjerskov med Johanne Smidt Nielsen fra Enhedslisten og Johanne Fock fra Alternativet og tog imod dem. De vil stemme lovforslaget om maskeringsforbud. Og der blev taget selfies med de niqab klædte kvinder, som kan ses her:

 

https://www.facebook.com/kvinderidialog/

Læs også
Politibetjent omfavner islamisk ekstremist – formanden for Dansk Politiforbund jubler!

Og her

Nikab: Er det noe å ha dialog om?

 

 

Det er ikke kun venstrefløjspolitikerne – men også de, der har forvildet sig ind i blå blok – der ikke skal nyde noget af at hævde dansk kultur for ikke at risikere at få ørerne i maskinen. De bærer sammen med deres vælgere, mange fra den såkaldte elite, nøjagtigt det samme ansvar for sharia’s fremmarch i vores land.

 

Det er næppe nogen hemmelighed, at der er nogle med direkte forbindelse til chefen histoppe, der ikke kan finde ud af stillingsbeskrivelsen: Skal kristendommen forkyndes eller skal en barbarisk ideologi promoveres?

 

Måske kan man ikke ligefrem lide idelogien, men i den kristelige barmhjertigheds navn har biskop Marianne Christiansen indkøbt en niqab, og når det bliver forbudt at gå med sådan en, vil hun være at finde på gader og stræder iblandt sin ”flok”.

 

Hvad siger islamisterne?

Læs også
Vejen er nu banet for et burkaforbud i Holland – det åbne samfund forsvarer sig

Islamisterne mangler sandelig ikke hjælpere hverken blandt politikere, mediefolk, eksperter eller de, der er noget ved musikken. Og så må vi ikke glemme bøllerne, der er islamisternes bedste venner og derfor kan arbejde sig op fra de meniges rækker til en dag at blive politiker.

 

Efter at have fået samtlige krav imødekommet på enhver måde fra dag ét i Danmark, kan det nok komme som en overraskelse, at danskernes grænse nu er overskredet. Men da islamisterne også ved, at der stort set ingen konsekvenser er for overtrædelse af loven her i landet, kunne socialrådgiver Hanna Mohamed Hassan bebude, at hun i hvert fald ville iføre sig burka, hvis det blev forbudt at tildække ansigtet.

 

Vi kan naturligvis med sikkerhed gå ud fra, at første gang hun møder formummet op på sin arbejdsplads i Ålborg Kommune, bliver hun præsenteret for en fyreseddel. Politiet tilkaldes, og hun får en klækkelig bøde. Og ved gentagne lovovertrædelser bliver hun sendt tilbage til sit hjemland. Det er sådan, det kommer til at gå, ikke?

 

TV står i kø for at invitere islamisterne i studiet. Så sent som mandag den 12. februar var en niqabi i  i Aftenshowet på DR1 (minut 12:50) for at fortælle om lykken ved at umenneskeliggøre sig selv. Desværre er der ikke ansat en eneste TV-vært, der ved noget som helst om islam, så islamisterne får ikke meget modspil.

 

Den tvungne indhylning

Når man er islams fortrop i Vesten, er der ikke plads til solidaritet med de kvinder, der er tvunget til at bære chador, niqab og burka. Og vestlige feminister skal de bestemt ikke regne med støtte fra.

 

Ikke kun, men især i Iran, Afghanistan, Pakistan og Saudi Arabien er kvinder blevet chikaneret, tævet og smidt i fængsel under deres kamp for at smide den beklædning, der reducerer dem til dehumaniserede gespenster.

Læs også
Hizb ut-Tahrir raser over burkaforbud: ”Kun Allah har ret til at påbyde og forbyde”

 

I Afghanistan er der stadig områder med Taliban, hvor det er livsfarligt for kvinder ikke at være iført burka. Og heller ikke Pakistan er et sikkert land for kvinder, der kæmper for deres ret til frihed. Hvem husker ikke Malala?

 

Efter at kvinder i Saudi Arabien har delt skæbne med deres iranske medsøstre siden 1979, mener en saudisk kronprins, at kvinden må sættes fri.  Hans motiv er i udgangspunktet måske økonomisk, men han mener,at det er på tide at gå tilbage til det, han kalder ”moderat islam”. Han bakkes op af nogle af landets religiøse ledere.

 

Utroligt, at det er fra salafismens arnested, der nu blæser nye vinde, mens danske – og i øvrigt også svenske – politikere træder vande.

 

Så når kvinder i nogle af de mest kvinderepressive regimer i verden med fare for deres liv tør kæmpe for deres ret til at være frie mennesker, hvornår tør danske politikere vise deres solidaritet med med disse kvinder frem for at bøje nakken for islamisterne?

 

Justice will not be served until those who are unaffected are as outraged as those who are. (Benjamin Franklin).

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…