Det store Tyskland er i dyb politisk krise – Danmark må drage konsekvensen af denne nye situation

Tyskland har ikke haft en regering siden valget den 24. september sidste år. Dette er i sig selv helt usædvanligt.

 

Nu sidder de to store partier, CDU og SPD, så og forhandler om grundlaget for en fælles regering.

 

Men projektet bliver mødt at stor folkelig mistillid. Under halvdelen af vælgerne har positive forventninger til en sådan regering.

 

Samtidig har de to partier kolossale problemer med at nå til enighed. I øjeblikket skændes de, så det fløjter, om reglerne for familiesammenføring.

 

EU’s vigtigste land præges af handlingslammelse og dyb politisk krise.

 

Rådvild Merkel

Krisen drejer sig ikke alene om problemerne med at danne regering. Den stikker dybere.

 

Tyskland har ikke længere den politiske autoritet i Europa, som det havde før. Angela Merkel er personligt blevet stærkt svækket som lederskikkelse.

 

Det hænger i høj grad sammen med hendes egne politiske fejl. Ikke mindst hendes fatale håndtering af flygtningestrømmen.

 

Tyskland optræder i stigende grad politisk usikkert og rådvildt. Et lille eksempel var den svage og diffuse tale, som Angela Merkel holdt på elitens store møde i Davos.

 

På egne ben

Læs også
Ursula på 87 år, arbejdede stadig og var elsket af alle – nu er hun død og en afghaner udpeget som hendes morder

Tysklands svigtende autoritet og stigende rådvildhed får i øget grad andre europæiske lande til gå deres egne politiske veje og forme alliancer, som ikke er styret af Tyskland.

 

Også Danmark vil være nødt til at drage konsekvenser af Tysklands politiske krise.

 

I mange år har dansk udenrigspolitik lagt sig meget tæt op ad Tyskland. Nu er der brug for en mere fleksibel holdning.

 

Vores store nabo er og bliver den stærkeste økonomiske magt i Europa og en helt afgørende partner for os. Men ligesom andre lande har Danmark behov for politisk at stå mere på egne ben i forhold til Tyskland.

 

Sebastian Kurz

Mens CDU og SPD sad i Berlin og kæmpede om hvert et komma i et fælles regeringsgrundlag, aflagde Ungarns ministerpræsident Viktor Orbán besøg hos Østrigs nye forbundskansler Sebastian Kurz.

 

De to stod i sin tid sammen om at lukke Balkan-ruten for flygtningestrømmen.

Læs også
Under en stor razzia kæmpede politiet med en aggressiv araber – da de fandt ud af, hvem de havde fat i, blev de rystede

 

Orbán er en nøgleskikkelse i klubben af østeuropæiske lande, der kaldes Visegrad-landene (Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Ungarn). De fører deres egen kurs i EU, ikke mindst med en meget stram udlændingepolitik.

 

Kurz har også markeret sig som frontfigur for en stram udlændingepolitik. Hans forhold til Merkel er høfligt, men anspændt.

 

Den unge kansler går meget bevidst efter at skabe alliancer, der mindsker Østrigs politiske afhængighed af Tyskland.

 

Hans opbakning i Østeuropa giver ham en central rolle i EU. Samtidig søger Kurz at styrke forbindelserne til Frankrigs præsident Macron.

 

Med Kurz har Merkel fået en europæisk modstander med skarpe holdninger og en sans for at bygge alliancer. Han bidrager til at ændre det politiske landskab, så det bliver mindre centreret omkring Merkel.

 

Europas nye virkelighed

Læs også
Sådan bruges moskeer til at undergrave demokratiet

Dette er Europas nye virkelighed. Danmark må gøre sig klar til at manøvrere i denne nye virkelighed.

 

Det betyder en mindre ensidig vægt på at følge signalerne fra Merkels Tyskland. Og en mere nuanceret vurdering af, hvilke andre relationer vi kan have en interesse i at dyrke.

 

Udlændingepolitikken er et afgørende eksempel.

 

Der er brug for en justering af Danmarks kurs i Europa. Ikke en voldsom og impulsiv ændring. Men en realistisk reaktion på et Tyskland i dyb politisk krise.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…