Museumsleder giver to forklaringer på Muhammed-censur – den ene er forrykt, den anden er forkastelig

Museumsleder Anne-Mette Villumsen (Foto: YouTube)

Skovgaard-museet i Viborg er blevet hårdt kritiseret, fordi det udelukkede Muhammed-tegningerne fra en udstilling om blasfemi.

 

Dermed kunne tilskuerne ikke beskue de værker, der har givet anledning til et af de største opgør om blasfemi nogen sinde – i verden.

 

Forklaringen kunne være, at man simpelt hen har været bange for at udløse voldelige reaktioner fra muslimske kredse. Men det afviser museets udskældte leder, Anne-Mette Willumsen.

 

I stedet giver hun to andre begrundelser for, at museet ikke ville vise disse tegninger.

 

Den ene begrundelse er forrykt. Den anden er forkastelig.

 

Nej tak til Picasso

Anne-Mette Willumsen siger til TV2:

 

”Vores tanke var, at hvis vi viste tegningerne, var det det eneste, folk ville komme til at tale om.”

 

Denne forklaring er forrykt.

 

Lad os tænke os lederen af et kunstmuseum, der fik tilbudt en perle af Picasso til en stor udstilling.

 

Ville hun sige nej tak, fordi så ville Picasso-maleriet være det eneste, folk ville komme til at tale om? Selvfølgelig ville hun ikke det.

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

 

Hun ville tage imod tilbuddet med kyshånd. Både fordi det i sig selv ville give udstillingen et kæmpeløft og stor bevågenhed. Og fordi de mange flere besøgende også kunne være til gavn for de andre malerier.

 

Men Anne-Mette Willumsen vil ikke have værker, som trækker stor opmærksomhed og mange tilskuere til hendes udstilling. Så vil hun hellere have en udstilling, som ikke ret mange gider interessere sig for.

 

En fin museumsleder.

 

Det skal bare gå ud over kristne

Anne-Mette Willumsen har også en anden slags forklaring på Muhammed-censuren: Tegningerne er ”polariserende”.

 

Her gik man og troede, at det er godt for en udstilling, hvis den er debatskabende.

 

Læs også
Det skændige mord på Nedim Yasar udstiller, hvor forrykt den politiske korrekthed er

Enhver udstilling om blasfemi, der overhovedet har fingeren på pulsen, vil være polariserende. Omkring dette tema støder synspunkterne traditionelt kraftigt sammen.

 

At lave en udstilling om blasfemi, der ikke må være polariserende, giver ingen mening.

 

Realiteten er da også, at Anne-Mette Willumsen intet har imod at polarisere. Det skal bare går ud over kristne og ikke over muslimer.

 

Nedgør vores egen kultur

På udstillingen viser man Jesus, der er nedsænket i en kunstners urin.

 

Er det ikke ”polariserende”? Selvfølgelig er det det. Der er mennesker, som føler sig stødt over den slags. Alligevel har museet tilsyneladende ikke problemer med at vise det.

 

Her kommer vi til sagens kerne:

Læs også
De politisk korrekte er præget af angst og irrationelle holdninger – derfor siger befolkningerne fra

 

Alt tyder på, at Anne-Mette Willumsen er politisk korrekt. Derfor ser hun per definition kristendommen og Vesten som skurke og islam og muslimer som ofre.

 

Hendes udstilling må gerne genere kristne og vesterlændinge, men den må ikke genere muslimer og islam. Hendes slags går der tretten af på dusinet i kulturverdenen.

 

De foragter og nedgør deres egen kultur, selv om den har skabt et samfund, der er uendeligt meget bedre end samfundene i den muslimske verden.

 

Det er det mest forkastelige ved hele denne sag.

 

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-09-27-omstridt-museumsleder-efter-debat-om-muhammed-tegninger-det-er-ironisk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…