2016-regnskabet for Danfoss viser en samlet omsætning for på 39,2 milliarder kroner, og ifølge Danfoss’ administrerende direktør, Niels B. Christiansen, er det særligt vækstmarkederne i Indien og Kina, der har hjulpet Danfoss til det flotte årsresultat.
I Danmark og i Europa har markedet ikke budt på stor vækst, og det kan mærkes på de danske fabrikker, hvor antallet af medarbejdere i 2016 kun er steget lidt.
Regeringen og dansk erhvervsliv skulle tage og lytte mere til Niels B. Christiansen fra Danfoss A/S, der var formand for det såkaldte ”Produktionspanel”, der i begyndelsen af 2015 offentliggjorde deres anbefalinger til regeringen.
Panelet, der havde CO-industris og Dansk Metals formand, Claus Jensen, som næstformand, påpegede bl.a. at de danske produktionserhvervs investeringer har været faldende efter krisen, og det betyder, at danske virksomheder mister konkurrencekraft.
Produktionspanelet pegede på, at der er brug for en fokuseret og vedholdende indsats for at stimulere investeringer, udvikle kompetencer og sænke produktionsvirksomhedernes omkostninger.
For den enkelte dansker er økonomien gået i stå
Mens sammenlignelige lande har genvundet formen efter finanskrisen, halter Danmark bag efter. Den lave vækst bliver spist op af befolkningstilvæksten bl.a. som følge af indvandring og det betyder, at økonomien for den gennesmsnitlige dansker, har været fuldstændig fastfrosset.
Sagen er nemlig, at almindelige danskere og virksomhederne ikke har tillid til, at vi trods al snak om ”cleantech”, økologi og ”grønne” jobs nogensinde vender tilbage til tidligere tiders økonomiske vækst i den hjemlige økonomi. Usikkerheden om fremtiden er simpelthen så stor, at der holdes igen både med privatforbruget og investeringerne i Danmark. Hvis der skal tjenes penge, skal det – som i tilfældet med Danfoss – foregå i udlandet.
Hvis den udvikling skal vendes, var det Produktionspanelets opfattelse, at det er tvingende nødvendigt, at incitamenterne for investeringer, der understøtter avanceret produktion, forbedres. Det er afgørende for virksomhederne, at teknisk forskning opprioriteres. Teknisk forskning bør udgøre mindst 20 pct. af de samlede investeringer i forskning og udvikling. Samtidig skal det høje niveau inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab fastholdes.
Allerede nu er der tegn på, at manglen på højt kvalificerede faglærte og folk med en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse er en alvorlig barriere for danske produktionsvirksomheder. Alternativet til at løse denne udfordring er, at virksomheder og arbejdspladser flytter ud af Danmark.
Hvis vi ikke også i fremtiden kan regne med en stærk og veluddannet arbejdsstyrke, hvis kompetencer matcher virksomhedernes ønsker og krav, er vi ilde stillet.
Ifølge produktionspanelet er det nuværende AMU-system tager udgangspunkt i et industrisamfund, der ikke længere eksisterer. AMU-systemet er forældet. Der er brug for et efteruddannelsesudbud, der er mere fleksibelt og tilpasset i tid og sted til de behov, virksomhederne nu engang har.
Lave investeringer
Når dette er sagt, er det nedgangen i industriens investeringer, der er af helt afgørende betydning for den lave aktivitet i dansk økonomi.
Produktionserhvervenes investeringer har været faldende efter krisen, og det betyder, at danske virksomheder mister konkurrencekraft.
Det meget ambitiøse og for skatteborgerne kostbare offentlige investeringsprogram i infrastruktur og supersygehuse m.v har i et vist omfang dækket over det lave niveau for private investeringer. Selvom investeringerne utvivlsomt har holdt beskæftigelsen i byggefagene oppe, er det et godt spørgsmål, hvor meget Metro, offentlig infrastruktur og supersygehuse vil bidrage til dansk økonomis fremtidige vækst og jobskabelse.
Hvis investeringslysten i Danmark var større, ville det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen blive reduceret, den økonomiske vækst stige og beskæftigelsen ville blive forbedret i forhold til den nuværende bruttoledighed på omkring 115.000.
Desværre er realiteten, at danske virksomheders investeringslyst i Danmark er begrænset. Nettoinvesteringerne er omkring 0, og dermed kun lige netop nok til at opretholde kapaciteten. Men ikke nok til at forbedre konkurrenceevne og produktivitet, og samtidig gøres der fra myndighedernes side intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.
Store udbytter og opkøb af egne aktier
I stedet for at investere har de lave renter og usikkerhed om fremtiden fået de store aktieselskaber til at udnytte det økonomiske råderum til at købe egne aktier og betale udbytter i stedet for at investere.
I 2015 købte de største danske virksomheder egne aktier for 23,7 milliarder kroner. I 2016 blev der tilbagekøbt aktier for 46,6 mia. kr. og ifølge de hidtil offentliggjorte dispositioner vil tilbagekøbet også i indeværende år blive på knap 50 mia. kr.
Berlingske Tidende har gennemgået 2016-regnskaberne for 31 store danske børsnoterede virksomheder. Regnskaber viser, at der i år udbetales udbytter på samlet 58,6 mia. kr. til aktionærerne. Sidste år udgjorde udbyttebetalingerne 49,1 mia. kr.
De ventede udbytter og tilbagekøb af aktier svarer til op mod halvdelen af erhvervslivets normale investeringer på omkring 210 milliarder kroner årligt.
Investorerne foretrækker produktive investeringer
Investorerne – og det gælder både private og institutionelle investorer som ATP og Pensionskasserne er ikke utilfredse med udbytter fra de virksomheder, de har investeret i. Hellere det end det modsatte. Men allerhelst så investorerne, at virksomhederne investerede i noget nyt inden for deres egen forretning, der skaber yderligere værdi.
I virksomhederne erkender hver anden topleder ifølge Berlingske, at man øger udbyttebetalingerne til aktionærerne, fordi ledelsen i virksomheden enten ikke har været i stand til at finde egnede investeringer, eller fordi man har tøvet med at foretage investeringer.
Udbytte-fremgangen kommer, selv om virksomhederne fortsat kæmper med at skabe vækst. Danfoss og de øvrige virksomheder, der målrettet er gået efter markedsvækst i udlandet, er undtagelserne. I de fleste danske virksomheder er opkøbene af egne aktier og udbyttebetalingerne en følge af, at investeringerne er helt i bund.
Det er ikke kun danske virksomheder, der har været tilbageholdende med investeringer i Danmark. Udenlandske direkte investeringer i Danmark er i dag samlet set 57 mia. kr. lavere end de var i 2007, og udlandets investeringer i Danmark falder fortsat – i 1. kvartal 2016 blev de reduceret med 3 mia. kr.
I det omfang danske virksomheder overhovedet investerer er der tale om internationalt og eksportorienterede virksomheder, og investeringerne foretages i et vist omfang i udlandet. Siden 2007 er danske virksomheders investeringer i udlandet ifølge Nationalbanken steget med 475 mia. kr. til i alt 1.120 mia. kr. Nationalbanken har oplyst, at danske direkte investeringer i udlandet i 1. kvartal 2016 steg med 33 mia. kr.
Nedgangen i investeringerne indenfor Danmarks grænser er dermed af afgørende betydning for den lave aktivitet i dansk økonomi.
Udfordringen
Regeringen står over for en kolossal udfordring. Hvad skal der til for at ”vende kajakken”, genskabe borgernes og virksomhedernes tillid til fremtiden og dermed øge efterspørgsel og investeringslyst?
Der er ingen vej udenom – de offentlige udgifter skal reduceres og skatte- og afgiftstrykket lempes. 0-vækst er ikke nok – der skal før eller siden gennemføres ganske drastiske reduktioner og omprioriteringer.
Selvom det er selvindlysende og erkendt i vide kredse, bliver regeringens spage initiativer til at begrænse de offentlige udgifter mødt med kritik fra stort set alle sider. Hvis ikke danske erhvervsvirksomheder og organisationerne helhjertet, entydigt og stærkt indgår i debatten med klare krav til politikerne om at skabe bedre vækstbetingelser på det private marked, har fortalerne for en voksende offentlig sektor for let spil.
I begyndelsen af 1980’erne lykkedes det Poul Schlüter og Firkløverregeringen at skabe det borgerlige sammenhold, der var forudsætningen for at dansk økonomi kunne bringes væk fra kanten af afgrunden og ud af moradset.
I dag råder regeringen sammen med Det Radikale Venstre kun over et lille mindretal i Folketinget, der støtter vækstinitiativer. Det store flertal med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i spidsen er mere optaget af at fordele den vigende velstand.
Konsekvenserne kender vi desværre allerede: De danske skatteborgere vil fortsat skulle lægge en alt for stor del af deres indkomst i de offentlige kasser, og den danske vækst vil forblive i slæbesporet, imens landene omkring os bevæger sig ud i overhalingsbanen.
