To ansatte i SuperBrugsen løb resolut efter røvere og fangede dem – ”det kan bare ikke være rigtigt, at de skal have lov til det”

Tirsdag eftermiddag var nogle mænd på vej ud af SuperBrugsen i Hedensted med en taske. En kunde gav personalet et tip om, at de vist nok have ubetalte varer i tasken.

 

Et par ansatte henvendte sig til mændene, der havde udenlandsk baggrund, da de var på vej ud af døren.

 

De spurgte manden med tasken, om han havde noget i tasken, som han ikke havde betalt for. Men de fik ikke noget svar. Manden kunne overhovedet ikke dansk.

 

I stedet reagerede han ved at skubbe til en ekspedient og slå ham i brystkassen med knyttet hånd.

 

Med denne brug af vold udviklede tyveriet sig til et røveri.

 

Holdt skurkene fast

For personalet var det ikke til at vide, om røverne kunne finde på at blive endnu mere voldelige.

Læs også
Her er et ubehageligt spørgsmål, du kan stille kommunalpolitikerne op til valget

 

Alligevel satte butikkens souschef, Chris Frederiksen, og en mandlig kollega frygtløst efter røverne, da de forlod butikken. Imens blev der ringet til politiet.

 

De to ansatte var et ubehageligt bekendtskab for røverne. De løb skurkene op og holdt dem fast, indtil to patruljevogne fra Sydøstjyllands Politi nåede frem.

 

Godt gået.

 

”Møgirriterende”

Hvor fik de modet fra til at kaste sig ud i forfølgelsen af de voldelige forbrydere? De var simpelt hen så forargede over disse typer, at de ikke ville lade dem slippe.

 

Læs også
Han købte en tyndstegsfilet, og den måtte han betale 968,21 kr. for – så blev han rigtig sur

Til Horsens Folkeblad siger Chris Frederiksen: ”Det er instinktivt – det kan bare ikke være rigtigt, at de skal have lov til det. Det er møgirriterende, at man ikke kan have sine varer i fred.”

 

Sådan taler to hverdagens helte. De ville simpelt hen ikke finde sig i, at udenlandske kriminelle skulle hærge deres butik.

 

Så de gik til modstand.

 

https://hsfo.dk/112/Ansatte-spaenede-af-sted-Flere-maend-paagrebet-efter-roeveri-i-SuperBrugsen/artikel/144030

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…