Tirsdag aften indløb der næsten samtidig to skræmmende nyheder:
Den ene gik ud på, at bandekrigen på Nørrebro kører videre med fornyet vildskab.
Medlemmer af Loyal To Familia og banden Brothas fra Mjølnerparken stødte sammen i heftige skudvekslinger.
En blev dræbt, en blev hårdt såret og en lettere såret.
Den anden nyhed gik ud på, at der var gennemført et terrorangreb i New York. En mand fra Uzbekistan kørte ind i cyklister og fodgængere og affyrede også skud.
Imens råbte han: ”Allahu akbar!”, ”Allah er størst!”.
Otte mennesker blev dræbt og elleve såret, mens terroristen blev såret og anholdt.
De to næsten samtidige angreb understreger den dobbelte trussel, som vi møder på grund af den muslimske indvandring.
Den ene trussel
Terror som den i New York udspringer af en islamisk blanding af religion og politisk ideologi. Denne ideologi er ekstremt fjendtlig over for de frie samfund i Vesten.
For terroristerne er der tale om en regulær krig mod Vesten. Jo flere mennesker i de vestlige samfund, de kan dræbe, jo større er deres bidrag til at styrke islam. Sådan ser de på det.
Denne forestilling om at føre krig mod Vesten er den ene trussel.
Den anden trussel
Bandeskyderierne på Nørrebro var derimod ikke rettet mod danskere eller Vesten. Her er tale om indbyrdes opgør mellem grupper af muslimske indvandrere.
Disse opgør har rødder i den stamme- og klankultur, som præger Mellemøsten.
Hele ens identitet og loyalitet er bundet til ens familie, klan og stamme. Man skal altid stå last og brast med sine egne. Og man skal altid være parat til at bekæmpe de andre.
Denne type konflikter lever videre i bandemiljøet i Danmark. Ens bande er ens klan. Banderne kæmper om magt, økonomiske interesser og ære.
Politiets indsats slår ikke til
Flere gange er der kommet optimistiske meldinger fra justitsministeren og politiet om, at nu er man ved at have bandekonflikten under kontrol. Men så går det galt igen.
Naturligvis kan den ihærdige politiindsats gøre livet sværere for banderne. Men så længe banderne har høns at plukke med hinanden, vil skyderierne blive ved med at blusse op.
Fredelige danske borgere kan kun se til og håbe, at kuglerne ikke lige suser deres vej.
Politiet yder en stor indsats. Men den slår tydeligvis ikke til.
Brug af militæret
Før eller siden kan man blive nødt til at indsætte militæret for at få styr på de voldsomste dele af denne klankrig.
Foreløbig er danske politikere meget uvillige til dette. Men de kan ende der, når de for gud ved hvilken gang må erkende, at bandekrigen er brudt ud igen efter en periode med ro.
I Sverige begynder man at bruge militær i de belastede forstæder.
Vi har os selv at takke
Vi har os selv at takke for, at terrorister bliver ved med at dukke op, og at klaner fører deres krige fra Mellemøsten ind i vores lande.
På samme måde har vi os selv at takke for de enorme kultursammenstød, parallelsamfund og sociale udgifter, som påføres vores samfund.
De er et direkte og forudsigeligt resultatet af en uansvarlig og naiv udlændingepolitik. Hvis man ikke bremser massetilstrømningen fra den muslimske verden, får man aldrig bugt med problemerne.
