Den ene rapport efter den anden viser et ildevarslende billede på den fremtid, der venter dansk vækst, velstand og velfærd, hvis den ikke-vestlige indvandring fortsætter.
Og nu er der kommet tal der viser hvor katastrofalt dårligt elever med indvandrerbaggrund generelt klarer sig i folkeskolen. Det er den såkaldte PISA-undersøgelse.
Her kan man se, hvordan ikke-vestlige indvandrere, efterkommere, indvandrere, der taler dansk i hjemmet og endelig hvordan danskere klarer sig i tre af folkeskolens fag, når disse fire grupper sammenlignes.
Resultaterne for de ikke-vestlige er forstemmende ringe og er endnu en pind i ligkisten til den udbredte misforståelse, at ikke-vestlige efterkommere – født og opvokset i Danmark – nogensinde vil nå op på niveau med danskere i gennemsnit.
Naturfag, læsning og matematik
Danske unge scorer følgende i snit i naturfag, læsning og matematik: 510, 517 og 519.
Ikke-vestlige indvandrere: 441, 449 og 457.
Og ikke-vestlige efterkommere: 441, 448 og 459.
Der er tale om cirka halvandet års forskel, en forskel, der aldrig indhentes.
Enkeltindivider kan selvfølgelig godt klare sig glimrende, selvom de har klaret sig dårligt i skolen, men på gruppeniveau er der overhovedet ingen tvivl:
En markant lavere andel af efterkommerne vil få en uddannelse, og dermed vil flere af dem komme til at stå udenfor arbejdsmarkedet.
De lavest og de højst præsterende
Når man ser på billedet af de lavest og højst præsterende, er billedet helt det samme.
Her er det 13, 12 og 11 procent i de tre fag blandt danske unge, der klarer sig så dårligt, at det bliver svært for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse.
For indvandrere, der taler dansk i hjemmet, hedder de tre tal 35, 29 og 29 procent, langt højere.
For indvandrere, der ikke taler dansk i hjemmet, er det 38, 35 og 35 procent.
Og for efterkommerne er det 40, 33 og 33 procent.
Anden generation, der er vokset op i velfærdssamfundet, klarer sig ikke bedre
Man bemærker i øvrigt, at efterkommerne overhovedet ikke klarer sig bedre end indvandrerne og jo langt dårligere end danske unge.
Det vil sige, at ikke engang adgang til hele pakken af velfærdsydelser fra fødslen i form af vuggestue, børnehave, gratis skolegang, SFO, et rigt foreningsliv til billige penge og i det hele taget en særdeles omsorgsfuld velfærdsstat får unge efterkommere til at klare sig ordentligt i skolen.
Og det er jo ikke kun resultaterne af PISA, der understreger dette. Det samme mønster ser vi ved folkeskolens afgangsprøver, hvor både drenge og piger med indvandrerbaggrund, også i 2. generation, ligger langt efter danske unge i snit.
Danmark har stort set kun sin humankapital at leve af til at skabe og vedligeholde et godt samfund.
For nylig kom det frem, at 21,6 procent af alle nyfødte er af ikke-etnisk dansk afstamning. En del af disse er af vestlig afstamning og udgør ikke noget problem. Men størstedelen af disse 21,6 procent har ikke-vestlige rødder. Det følger logisk af, at ikke-vestlige udgør en væsentligt større del af de ikke-etnisk danske, nemlig (pr. 1. januar 2016) ca. 452.000 mod ca. 251.000 med vestlig baggrund.
Tallenes tale er helt tydelig: Danmark vil blive et fattigere og mere ustabilt land, så længe den ikke-vestlige indvandring får lov at fortsætte.
