Glem alt det vrøvl om ’populisme’ – valget i Holland drejede sig om noget andet, og Tyrkiets præsident Erdogan havde en vigtig rolle

Skærmprint
Udskriv

Den liberale leder Mark Rutte kan efter alt at dømme fortsætte som ministerpræsident i Holland – trods en klar tilbagegang for hans parti.

 

Derfor fejrer partiet gårsdagens valgresultat, som var det en sejr. Glæden skyldes også, at Geert Wilders fik en langt mindre fremgang, end det tidligere så ud til.

 

Nu har Journalistisk Venstreparti og andre politisk korrekte kræfter travlt med at udråbe resultatet som et afgørende nederlag for noget, de kalder ’populismen’.

 

Men denne snak foregår mest i snævre kredse af politikere, journalister og meningsdannere. Den har ikke meget med den almindelige vælger at gøre.

 

Der har vist ikke være mange hollændere, der har stået i stemmeboksen og tænkt, at nu skulle de stemme for eller imod ’populismen’. Det er nogle helt andre overvejelser, de har gjort sig.

 

Erdogan hjalp Mark Rutte

Det hollandske valgresultat var ikke specielt overraskende i lyset af den store konflikt mellem Holland og Tyrkiet. Rutte kan formentlig i høj grad takke præsident Erdogan for, at han holdt skindet på næsen.

Læs også
Tyrkere går til valg i Tyskland med Erdogan på valgplakaterne – nu betaler tyskerne prisen for deres enorme naivitet

 

De tyrkiske angreb på Rutte var så voldsomme og ubehagelige, at det udløste en følelse af solidaritet med ministerpræsidenten.

 

Samtidig gav disse angreb ham en status som manden, der tog et opgør med indvandringens negative konsekvenser. Han stod fast mod de tyrkiske indvandreres helt, Erdogan. Det gav ham nogle af de stemmer, som Wilders ellers stod til at få.

 

Mediegejl

Men Journalistisk Venstreparti gør alt for at fremstille det hollandske resultat som et nederlag for det, de kalder ’populismen’.

 

De elsker ordet ’populisme’, fordi det er meget velegnet til deres formål. Det fremstår som et neutralt, analyserende ord. Men det er i virkeligheden et nedsættende og politiserende ord, der er rettet mod alt, hvad journalisterne ikke bryder sig om.

 

Læs også
Erdogan: Tyrkiske skoler skal for fremtiden undervise i jihad

Det er et begreb for de snakkende klasser og deres særlige politiske univers. Det er ikke et begreb, som befolkningens flertal er optaget af.

 

De stemmer ikke for eller imod ’populisme’. De stemmer for nogle ting, de gerne vil have gjort, og imod nogle ting, som de ikke vil have gjort. Resten er mediegejl.

 

Brydninger

Det hollandske valg blev påvirket af Erdogan. Men valget viser også nogle brydninger, som man finder i mange andre europæiske lande. Disse brydninger går ofte ned gennem den enkelte vælger.

 

På den ene side tager vælgerne mere kritisk stilling i forhold til politikerne end nogen sinde. I de seneste år har langt den stærkeste kritik været rettet mod en forfejlet udlændingepolitik. Men det er også andre ting.

 

På den anden side er mange vælgere også optaget af, at man får politikere, der virker, som om de kan styre deres land. Især når et valg nærmer sig, kommer denne overvejelse til at fylde mere. Det hjalp Mark Rutte.

Læs også
Thulesen Dahl er blevet Mr. Uundværlig i dansk politik – Dansk Folkeparti har overtaget De Radikales rolle

 

Derfor fik Wilders fremgang, men ikke magten. Derfor fik Frihedspartiet fremgang, men ikke magten ved det østrigske præsidentvalg. Og derfor får Marine Le Pen sandsynligvis fremgang, men ikke magten ved det franske præsidentvalg.

 

En tragedie

Brydningerne mellem kravet om mere handling og ønsket om tryghed og styr på tingene skaber en uberegnelighed i det politiske liv.

 

Vælgerne længes efter regeringer, der er handlekraftige i udlændingepolitikken og samtidig kan styre effektivt og kyndigt.

 

Men den slags hænger mildt sagt ikke på træerne. I Frankrig kunne den konservative Francois Fillon have været en sådan skikkelse. Men han er hårdt ramt af de angreb, der rettes mod ham.

 

Derfor kan de tre europæiske nøglevalg i Holland, Frankrig og Tyskland ende i et paradoks:

 

Vælgerne vil have bremset udviklingen mod et mere muslimsk Europa. Men når det kommer til stykket, vælger de alligevel politikere, som ikke sørger for at gøre det.

 

Det ville være en tragedie. Men sådan kan det gå.

 

Glem alt det medievrøvl om ’populisme’. Vælgerne står i nogle meget håndfaste og svære dilemmaer.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ