Skattesvindlere bag tremmer: Bagmandspolitiet har anholdt to personer, som ifølge sigtelsen har bedraget SKAT for et tocifret millionbeløb

Bagmandspolitiet stod parate i Københavns Lufthavn, da udlandsdanskeren landede med fly fra USA.

 

Han blev anholdt på stedet og sigtet for medvirken til bedrageri mod SKAT for 37,5 millioner kroner.

 

Et par dage senere blev hans medskyldige, en hjemmeboende dansk mand, anholdt. De er nu begge ved Retten i Lyndby blevet varetægtsfængslet frem til den 19. juni.

 

”Anholdelserne er et af resultaterne af den omfattende efterforskning, som har stået på, siden SKAT politianmeldte sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat,” siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen fra politiets afdeling for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. (SØIK) I det daglige kaldet Bagmandspolitiet

 

Retten i Lyngby har nedlagt navneforbud i straffesagen, og anklagemyndigheden kan derfor ikke udtale sig nærmere om de to sigtedes identiteter, skriver SØIK i en pressemeddelelse

 

Brugte et udenlandsk selskab til svindelen

Ifølge SØIKs sigtelser mod de to varetægtsfængslede er bedrageriet sket ved uberettiget at have fået SKAT til at overføre indeholdte danske udbytteskatter til et udenlandsk selskab, som en ene af de to mænd ejede.

Udbetalingerne er sket over 14 omgange i 2007.

”Indtil videre tyder det på, at denne sag er en udløber af den store udbyttesag, der handler om formodet svindel for op mod 12,3 milliarder. Efterforskningen i begge sager fortsætter med fuldt fokus,” siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen og understreger, at der fortsat er tale om en højt prioriteret opgave, og fortsætter;

 

”Udbyttesagen er på alle måder kompleks med professionelle og internationale aktører, der ser ud til at have benyttet sig af et meget gennemtænkt set-up,” oplyser Morten Niels Jacobsen og pointerer

 

”Jeg vil gerne understrege, at vi hos SØIK sammen med vores udenlandske samarbejdspartnere gør vores yderste for at undersøge, om der er grundlag for et strafferetligt ansvar i forhold til personer eller selskaber, der har været involveret i denne særdeles vanskelige sag.”

 

Har foreløbig beslaglagt over to milliarder kroner

Læs også
Lars Løkke Rasmussen og danaidernes kar

Skattesagen om milliarderne, som den aktuelle sag formentlig er en udløber af, startede i august 2015, da SØIK modtog en anmeldelse fra SKAT om formodet økonomisk kriminalitet i forbindelse med refusion af udbytteskat.

 

SKAT vurderede ved anmeldelsen, at der var tale om et beløb på omkring 6,2 milliarder koner, men at beløbet kunne være endnu større.

 

I efteråret 2015 afdækkede SKAT, at der formentlig var tale om svindel for over ni milliarder kroner, og ved en efterfølgende tillægsanmeldelse i august 2016 er det samlede anmeldte beløb nu steget til mindst 12,3 milliarder kroner.

 

”Det er foreløbigt lykkedes den såkaldte Sporingsgruppe i SØIK at få beslaglagt i alt cirka. 2,5 milliarder kroner på udenlandske bankkonti med videre i sagen,” oplyser statsadvokat Morten Niels Jacobsen og fortsætter:

”Efterforskningen pågår fortsat og er inde i en særdeles kompliceret fase, hvor en række efterforskningsspor fortsat er åbne i både Danmark og udlandet og bl.a. omfatter komplicerede selskabskonstruktioner. SØIK samarbejder i den forbindelse tæt med myndigheder i en række andre lande.”

 

De to varetægtsfængslede er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. straffelovens § 286, stk. 2, (bedrageri af særlig grov beskaffenhed) ved i 2007 i 14 tilfælde retsstridigt at have tilbagesøgt indeholdte danske udbytteskatter på vegne af et selskab hjemmehørende i udlandet og ejet af den ene af de to mænd, hvorved SKAT led et tab på ca. 37,5 millioner kroner.

 

De er som nævnt varetægtsfængslet frem til den 19. juni, medens sagen fortsat efterforskes.

Læs også
Skattemoral og den fortsatte skandale om SKAT

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…