Odenses borgmester sagde medlemmer af indvandrerbande imod, og nu skal han have politibeskyttelse døgnet rundt

Der har endnu ikke lydt skud mod borgmesteren i Odense.

 

Men nu frygter Fyns Politi tilsyneladende, at noget meget alvorligt kan ske.

 

Politiet har derfor besluttet at beskytte byens borgmester, Peter Rahbæk Juel døgnet rundt mod eventuelle angreb fra Vollsmose-banden Black Army.

 

Beslutningen er truffet, efter at borgmesteren torsdag i sidste uge var blevet omringet af otte til ti medlemmer af indvandrebanden, som han gennem de sidste par måneder har erklæret krig og vil have smidt ud af byen

 

I en pressemeddelelse skrev Odense Kommune således i går, onsdag at:

 

”Torsdag aften blev Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel passet op af medlemmer fra banden Black Army på en tankstation på Nyborgvej i Odense, en episode som borgmesteren fredag anmeldte til Fyns Politi,” hedder det i pressemeddelelsen, som fortsætter:

 

”Episoden opstod, efter at borgmesteren gennem flere uger har været en markant figur i debatten omkring kriminelle bander, med baggrund i dette og den aktuelle bandesituation i Odense har Fyns Politi nu valgt at midlertidigt opgradere sikkerheden omkring borgmesteren.”

 

Rahbæk Juel i går: De skal bekæmpes med fuld tryk

På sin facebook side skrev Peter Rahbæk Juel ligeledes i går om beslutningen om at give ham politibeskyttelse, at det naturligvis er en omvæltning, der gør indtryk og fortsatte:

 

”i sidste ende handler det om, at vi som samfund har en udfordring med bander, der på brutal vis forsøger, at pådutte os andre deres afsporede kriminelle adfærd. Det skal vi med fuld tryk stå sammen om at bekæmpe,” skriver Rahbæk Juel og fortsætter:

 

”Det har vi gjort i den senere tid – både nationalt med bandepakken og lokalt, hvor rigtigt mange mennesker i Odense har vist, at de har fået nok af bandernes uacceptable aktiviteter.”

Læs også
Morten var ved stranden med sine børn: ‘Fem muslimer’ omringede ham og truede med kniv: “Tror du bare, du kan gå her”

 

Blev omringet af bandemedlemmer, der ville give hånd

Den aktuelle situation, der nu er årsag til politibeskyttelsen, opstod torsdag aften i sidste uge, hvor Rahbæk Juel i forbindelse med hans kamp mod Vollsmosebanden var blevet interviewet til TV på en tankstation, der ligger ved siden af bandens klubhus på Nyborgvej.

 

Efter interviewet blev han kontaktet af Black Army medlemmer, der ville trykke ham i hånden i forbindelse med, at han var ved at sætte sig ind i sin bil, har han forklaret til TV 2:

 

”Inden jeg når at sætte mig ind i bilen, er to Black Army medlemmer, der passer mig op. Og inden vi får set os om, er der otte til ti omkring mig,” forklarede Peter Rahbæk Juel den gang il TV 2 og fortsatte:

 

”Jeg sagde til dem, at jeg ikke har lyst til at trykke hånd med Black Army, for jeg bryder mig ikke om det, de laver.”

 

Jeg fortsætter mine gøremål som hidtil

På sin facebook side understreger Peter Rahbæk Juel, at han fortsætter sine gøremål som hidtil:

Læs også
Bilist overhalede bus i Skive – så blev han truet af arabisk buschauffør

 

”Jeg vil gerne sige tak til politiet for deres professionelle håndtering,” skriver han og fortsætter:

 

”Samtidig vil jeg også gerne understrege, at mine daglige gøremål fortsætter. Jeg er til møder på gaden og generelt og som altid ude blandt folk og lytte,” skriver Odenses borgmester og understreger:

 

”I Odense står vi sammen – også mod banderne.”

 

Rahbæk Juel: Bandernes klubhuse skal lukkes

Det var Black Army’s forsøg på pengeafpresning i februar mod fem tatovører i Odense foretaget af bevæbnede bandemedlemmer, der som nævnt i første omgang fik Odense-borgmesteren op på barrikaderne.

 

Også dengang lød budskabet fra Peter Rahbæk Juel ifølge TV 2, at i Odense står man skulder ved skulder mod bandekriminaliteten:

 

Læs også
SF’s Karsten Hønge kritiserer politibeskyttelse – han glemmer, at vi har ytringsfrihed. Punktum. Ikke noget ”men” .

”Det er fuldstændig uacceptabelt at møde op ved højlys dag og afpresse butikker penge, bare for at de kan være der, og det skal vi jo ikke finde os i,” sagde Rahbæk Juel til TV2 den 11. februar og fortsatte med henvisning til regeringens daværende arbejde med at udforme en bandepakke:

 

”Den ser jeg meget gerne blive hastebehandlet, så vi hurtigst muligt kan få flere værktøjer til at få lukket bandeklubhuse og politiet får mulighed for at få lukket ned for det misforståede kriminelle fællesskab, som i dette tilfælde plager Odense.”

 

Plyndrede de hjemløse

Da det her i marts måned kom frem, at Black Army også plyndrer de hjemløse, reagerede Peter Rahbæk Juel endnu engang skarpt:

 

”Jeg har selv haft mulighed for at møde to hjemløse, som er blevet afpresset og gennembanket af Black Army, fordi de ikke vil betale beskyttelsespenge (deres månedlige kontanthjælp, red.) til dem. Det er ikke bare brutalt, det er bestialsk udnyttelse af samfundets allermest udsatte. Det kalder på en reaktion, og også fra Christiansborg,” udtalte Odenses borgmester dengang til TV 2 Fyn den 13. marts.

 

I den forbindelse fastslog borgmesteren, at:

 

”Karakteren af rocker- og bandemiljøet er forhærdet og for råt, og de bruger nogle mere brutale og skarpe metoder, vi ikke før her set i Odense. Derfor er det nødvendigt, at vi siger, at nok er nok og står sammen om at få banderne ud af byen,” understregede Peter Rahbæk Juel dengang

Læs også
Så kald dog en spade for en spade og en indvandrer for en indvandrer – i stedet for al den forløjede snak

 

Og det har altså nu medført, at Fyns Politi nu har fundet det nødvendigt efter den intimiderende episode sidste torsdag at beskytte Peter Rahbæk Juel døgnet rundt mod angreb fra indvandrebanden Black Army.

 

http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-03-24-borgmester-passet-op-af-otte-ti-bandemedlemmer-efter-tv-2-interview

 

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-11-efter-ballade-med-black-army-odense-staar-sammen-mod-banderne

 

http://www.tv2fyn.dk/artikel/borgmester-om-afpresning-det-er-bestialsk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…