Uhyggeligt sexovergreb på 4-årig pige i belastet boligområde – tavshed om gerningsmandens baggrund

Google Map
Udskriv

 

Onsdag lidt over middag bortførte en 33-årig mand en 4-årig pige fra en daginstitution på Snogebæksvej i Aarhus Vest.

 

Cirka en time efter vendte pigen tilbage til institutionen. Hendes beretning om, hvad hun havde oplevet i mellemtiden, førte øjeblikkelig til politianmeldelse.

 

En 33-årig mand havde kontaktet pigen og derefter løftet hende op over hegnet omkring daginstitutionen. Han kørte pigen til et rækkehus i det belastede boligområde Trillegården.

 

Ifølge pigens beretning havde manden været sød og venlig. Han gav hende chokoladekiks og lod hende klappe sine hunde. Men så gjorde han noget ved hende, som hun syntes var ulækkert.

 

Politiet har anholdt den 33-årige og sigtet ham for voldtægt.

 

Vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Lennart Glerup siger:

Læs også
Hun blev sexoverfaldet af iraker, så gik hun rasende til modangreb – men hos den politisk korrekte dommer mødte manden stor forståelse

 

”Når et barn er under 12 år og har været udsat for kønslig omgang af en vis karakter, vil manden blive sigtet for voldtægt, også selv om der ikke har været samleje.” (BT)

 

”Mellemøstlig mand”

Politiet og medierne har foreløbig kun leveret få informationer om den anholdte.

 

Ekstra Bladet har dog gengivet nogle oplysninger, man har fået om mandens baggrund.

 

I bladets netavis er det blevet nævnt, at det skulle være ”en mellemøstlig mand”. I printavisen fredag tales der mere bredt om ”en 33-årig mand med sydlandske rødder”.

 

Læs også
Danselærerinde er anklaget for overgreb på elever

Det skal understreges, at denne karakteristik ikke er blevet bekræftet af politiet eller af andre medier.

 

Ekstra Bladet oplyser desuden, at manden har virket som børnetræner i en fodboldklub og været pædagogmedhjælper. Så han har været tæt på børn. Avisen skriver også, at han har lavet frivilligt arbejde i en kirke, uden at det nærmere fremgår, hvad det indebærer.

 

Truede med kniv og kødhammer

I lokalområdet er det almindelig kendt, at den 33-årige har udvist stor interesse for børn.

 

Faktisk har den nu misbrugte piges mor advaret andre om hans nærgående tilbøjeligheder i den forbindelse.

 

En episode understreger, at mandens opførsel ikke har været normal.

Læs også
To afrikanere forfølger og gramser på piger helt ned til 11 år – og det slipper de meget billigt fra

 

I februar 2015 var moderen, Tanja Vestby Tøfting, sammen med sin dengang 6-årige datter på en legeplads, hvor hun mødte den formodede gerningsmand. Helt uopfordret kyssede han pigen på kinden.

 

Senere mødte pigens far ham og bad ham om at holde sig væk fra sine børn.  Så gik manden helt amok. Han slog og sparkede faderen, mens to af dennes døtre så på.

 

Derefter forsvandt han, men vendte kort efter tilbage med en kniv i den ene hånd og en kødhammer i den anden.

 

Faderen måtte flygte hjem med sine døtre og forskanse sig i sit hus, hvorefter han ringede til politiet.

 

Ville true dem til tavshed

Kort efter kom den aggressive mands far til huset. Han blev ikke lukket ind, men han undskyldte gennem døren for sønnens opførsel. Og så kom en afgørende tilføjelse:

 

Han truede familien med de konsekvenser, det ville få, hvis de ikke trak politianmeldelsen tilbage.

 

I visse kredse er det almindelig brugt at forsøge at true ofre og vidner til tavshed.

 

Den formodede gerningsmands far er også sigtet i sagen om det uhyggelig sexovergreb på den 4-årige pige. Han befandt sig hos sønnen, da politiet ankom.

 

Tavshed

Sagen er rystende.

 

En mor frygter gennem flere år, at hendes døtre kan blive sexkrænket af et menneske, der lever i nabolaget. Hun advarer andre forældre mod den fare, han udgør.

 

Og så sker det pludselig en dag.

 

Her er tale om en meget alvorlig konflikt i et lokalsamfund. Alligevel vil politi og politisk korrekte medier ikke oplyse, hvilken baggrund gerningsmanden har.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ