Flere danske kvinder melder sig under Islamisk Stat faner – se video med hær af kvinder, der er meget brutale overfor andre kvinder

Arkivfoto fra Islamisk Stat af ukendte kvinder (You Tube)

Børn og mindreårige opholder sig i områder hos Islamisk Stat og kan være en udfordring, når de vender hjem.

Flere kvinder markerer sig som aktive i islamistiske miljøer i Danmark, hedder det i en ny vurdering af terrortruslen.De spiller en aktiv og selvstændig rolle, og de kan have en radikaliserende indflydelse på andre – også deres børn.
Det er et af budskaberne i vurderingen fra Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste. Den er offentliggjort tirsdag.”CTA vurderer, at angreb eller angrebsforsøg udført af kvinder i andre vestlige lande kan inspirere kvindelige militante islamister i Danmark,” hedder det blandt andet.I øvrigt noteres det, at mindst 145 personer er rejst ud for at deltage i kampe i Irak og Syrien.Lidt under halvdelen befinder sig nu i Danmark, mens en fjerdedel har mistet livet under kampene.
Af de udrejste, som befinder sig i konfliktzonerne, udgør kvinder cirka en tredjedel, mener CTA.Samtidig understreges det dog, at flertallet af udrejste er yngre mænd.Når de vender hjem til Danmark, kan de være “radikaliserede, brutaliserede og voldsparate,” lyder advarslen.Disse personer medfører en øget terrortrussel mod Danmark – også fordi de kan bidrage til radikalisering af for eksempel kriminelle.Blandt de udrejste er desuden mindreårige, fortæller chefen for CTA, Søren Jensen.

– Der opholder sig også børn og mindreårige i IS-kontrollerede områder. Og med de forfærdelige ting, der foregår i områderne, må man formode, at de bliver alvorligt påvirkede af de ting, de oplever.

– Det kan blive en udfordring, når de vender hjem, siger Søren Jensen.

I øvrigt mener analytikerne i CTA, at den mest sandsynlige form for terror i Danmark vil være simple angreb, som udføres med lettilgængelige midler og efter kort planlægning.

Her tænker man på angreb, hvor der bruges stikvåben, skydevåben, bomber – “eller andre forhåndenværende midler.”

Overordnet bedømmes terrortruslen mod Danmark som alvorlig. En lignende konklusion kunne læses i den foregående vurdering, som blev udsendt i april sidst år.

/ritzau/

 Læs om Islamisk Stats brutale kvinde hær og se videoer

http://denkorteavis.dk/2014/brigade/

a
a
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…