Det lykkedes ikke den konservative kandidat Francois Fillon at overvinde den smudskampagne, som var iværksat mod ham med både politisk, juridisk og publicistisk støtte.
Da første runde af præsidentvalget i aftes blev gjort op,havde Emmanuel Macron scoret 23,7 procent af stemmerne, Marine Le Pen 21,7 pct, Fillon 19,6 pct, Jean-Luc Mélanchon 19,5 pct og Bénoit Hamon 6,2 pct.
23 procent af de franske vælgere havde afstået helt og holdent fra at stemme.
Fælles front mod den nationale front
De fleste danskere husker Poul Nyrup Rasmussens triumfmarch op ad Folketingets trapper til landstingssalen den 11. marts 1998. Med fire strittende fingre i vejret råbte han efter amerikansk forbillede “Four more years”.
Der spores ikke samme begejstring i Frankrig over udsigterne til fem år mere med en økonomisk menu i skarp hollandaise-sovs. De første tømmermænd meldte sig allerede i aftes i diverse partiers hovedkvarter.
Men der blev hurtigt skabt en overraskende samlet front for at hindre Marine Le Pen i at blive valgt i anden runde den 7. maj.
Umiddelbart skulle man mene, at Emmanuel Macron med sin fortid som bankmand og økonomiminister skulle være mand for alene at feje Marine Le Pens planer om et fransk farvel til EU og euroen til side. Men første rundes sejrherre kommer ikke til at stå alene.
Første på banen til at opfordre alle partiers vælgere til at stemme på Macron i anden runde var premierminister Bernard Cazeneuve. Den socialistiske taber Hamon fulgte trop.
Derefter fulgte overraskelse på overraskelse. Fillon præsenterede sig som den gode taber og opfordrede sine vælgere til at stemme på Macron. Det samme gjorde hans fordums rival, Bordeauxs borgmester Alain Juppé.
Og siden den ene borgerlige frontfigur efter den anden. En tværpolitisk enighed var skabt for at hindre Front National og det yderste højre i at besætte præsidentposten.
I sin tale til sine skuffede vælgere sagde Francois Fillon bl.a., at den politiske og judiske sammensværgelse om at vælte hans kandidatur fortsat vil blive kulegravet , men nederlaget er mit, og jeg påtager mig skylden for. Men jeg beder de republikanske vælgere om at bakke om om det forestående parlamentsvalg i juli, så Frankrig kan få en økonomisk lovgivning, der sikrer bedst mulige kontrol med den politik, som Macron kan forventes at ville føre som præsident Hollandes kårne arvtager.
