Udlændinge ville stjæle parfume – da en ansat ville forhindre det, udartede det i vold

Forleden morgen indfandt to unge indvandrere sig i et supermarked ved Høje Gladsaxe Torv i Søborg.

 

De kom for at stjæle. Men da de blev forhindret i det, gik de over til vold. Tyveriet blev til røveri. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Den ene af de to mænd forsøgte at stjæle en parfume, men blev standset af en af butikkens ansatte.

 

Så gik tyven til angreb på den ansatte, og der opstod tumult. Det endte med, at han nikkede den ansatte en skalle. Samtidig truede den anden mand den ansatte, inden de to tyve og røvere forlod butikken.

 

Det er efterhånden blevet krævende og til tider farligt at være ansat i butikker. Ikke mindst store butikker som supermarkeder.

 

Butiksansatte risikerer nu om dage at blive konfronteret med tyverier og røverier. Indvandrere og andre udlændinge fylder meget i den forbindelse.

 

For de ansatte kan det udvikle sig til en meget ubehagelig oplevelse som i denne sag fra Høje Gladsaxe.

 

De skal tage stilling til, om de skal sætte liv og lemmer på spil for at forhindre forbrydelsen. Og uanset, hvad de gør, kan de blive ramt af hæmningsløs vold.

 

De ansatte har naturligvis ikke selv bedt om at få den slags opgaver. De er resultatet af forfejlede politiske beslutninger, som sender tyve og røvere ind over grænserne.

 

I sagen fra Høje Gladsaxe beskrives gerningsmændene som:

A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 18-20 år, 175-180 cm. høj, spinkel af bygning, havde sort, mellemlangt, krøllet hår og var iført en sort hættetrøje.

Læs også
Han ligner en almindelig kunde på vej ind i Rema 1000 – men lige om lidt trækker han en kniv

B: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 18-20 år, 180-185 cm. høj, spinkel af bygning og var iført en hvid hættetrøje.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…