Imam raser: Islam tillader ikke muslimske kvinder at gifte sig med en mand, der ikke er muslim

Der er splittelse i Danmarks første moské, som er ledet af kvinder. I Miriam Moskeen er to kvindelige imamer i konflikt om islamisk lov, sharia.

 

Moskeens stifter, Sherin Khankan mener, at muslimske kvinder kan gifte sig med ikke-muslimer.

 

Det er den anden kvindelige imam uenig i. Hun mener således, at en muslimsk kvinde ikke kan gifter sig med en dansker – medmindre han er muslim. Hun siger det er i strid med sharia, og derfor forlader hun nu moskeen.

 

Miriam Moskeen åbnede for et år siden og fik stor opmærksomhed, fordi det for første gang i Danmark var en kvinde som ledede bønnen.

 

Derefter har der været to kvindelige imamer. Men nu stopper Saliha Marie Fetteh med den begrundelse, at moskeen ikke er tilstrækkelig konservativ.

 

Derfor vil den heller ikke kunne tiltrække muslimer og den vil ikke få støtte fra muslimske organisationer, siger hun.

 

“Jeg kan ikke længere genkende mig selv i projektet, hvilket nok skyldes, at mit syn på islam er mere konservativt end den linje, moskeen tegner. Når man laver et projekt som Mariam Moskeen, er det for mig at se afgørende, at man har teologisk belæg for det, man gør, og at man får det muslimske miljø og de muslimske organisationer med sig. For hvad er projektet unden muslimer?”, siger hun til Kristeligt-Dagblad.

 

Hun mener ikke, at Sherin Khankan har belæg for at tilbyde interreligiøse vielser, hvor en muslimsk kvinde og eksempelvis en kristen man kan blive gift.

 

Det er ikke tilladt ifølge islam

Ifølge stort set alle lovskoler i islam inden for såvel sunni som shia er det ikke tilladt for en muslimsk kvinde at gifter sig med en mand, der ikke er muslim. Det skriver blandt andre religion.dk

 

Der er kun få eksempler på muslimske kvinder som har giftet sig med en mand, der ikke er muslim. Hvis det sker, så kan det medføre, at den ikke-muslimske mand konvertere til islam.

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

I islam er det afgørende, at børnene bliver muslimer. Derfor skal manden være muslim, og kvindens seksualitet skal være under fuld kontrol.

 

Børnene tilhører faderen og tilfalder ham efter en skilsmisse.

 

Dette syn på islam og ikke-muslimer, har vist sig meget svært at gøre op med. Det er en vigtig del af forklaringen på den manglende integration og parallelsamfund.

 

I Tyskland har den muslimske kvinde, Sayran Ates, åbnet en moské i Berlin. Hun vil reformere islam, men har det meget svært. Hun har modtaget en strøm af trusler og er nu under konstant beskyttelse.

 

Og nu har vi så et eksempel fra Danmark, som viser, hvor svært det er at bryde med den konservative udgave af islam.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…