Først kom syriske mænd til Danmark – nu kommer deres mange koner og børn

Hovedbanegården i København (arkivfoto: Steen Raaschou)

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at regeringens og Dansk Folkepartis stramninger på asylområdet har sat en bremse i antallet af asylansøgere.

 

I løbet af årets første fem måneder har i alt 1.268 personer søgt asyl i Danmark, oplyser Udlændingestyrelsen.

 

Det er blot en tredjedel i forhold til de første fem måneder i 2016, hvor i alt 3.824 personer søgte asyl i Danmark.

 

Det betyder dog ikke, at tilstrømningen af primært muslimer til Danmark dermed er bremset.

 

Tværtimod.

 

Over 2.000 er familiesammenført alene i år

De opholdstilladelser, der blev givet under det store asylpres i 2015 med 10.849 opholdstilladelser og 2016 med 7.493 opholdstilladelser er nu for alvor ved at slå igennem i form af familiesammenføringer.

Læs også
Syrisk ægtepar gennembankede deres datter, undersøgte om hun var jomfru og tvang hende til at gifte sig – de blev ikke udvist

 

Alene her i årets første fem måneder er i alt 2.244 personer ifølge Udlændingestyrelsen blevet familiesammenført på asylområdet.

 

Det drejer sig om 999 ægtefæller og 1.245 børn under 15 år.

 

Til sammenligning blev der i 2016 familiesammenført 4.312 personer på asylområdet. Af dem var de 1.425 ægtefæller, medens de resterende 2.887 var børn under 15 år.

 

Næsten 20.000 familiesammenføringer på ti år

I løbet af den ti-årige periode 2007 2016 fik 38.076 asylansøgere opholdstilladelse i Danmark.

 

Læs også
Syrisk desertør bliver faglært trykker

I samme periode blev der givet tilladelse 19.367 familiesammenføringer, hvoraf de 7.007 var ægtefæller og de 12.360 var børn under 15 år.

 

Alene i 2015 blev der gennemført 8.092 familiesammenføringer fordelt med 2.575 ægtefæller og 5.517 børn.

 

Det store antal det år hænger sammen med antallet af opholdstilladelser i 2014 og 2013, hvor i alt 9.993 asylansøgere i løbet af disse to år fik opholdstilladelse.

 

Dem, der nu så småt er ved at få familiesammenføringer, er de store årgange fra 2015 og 2016, hvor tilsammen 18.227 asylansøgere fik opholdstilladelse.

 

Der kan således ikke herske megen tvivl om, at 2017 vil blive et rekordår hvad angår familiesammenføringer.

 

Læs også
Der kommer stadigt færre asylansøgere, men til gengæld er antallet af familiesammenføringer mere end fordoblet

Næsten 500 somaliere blev familiesammenført i 2015 og 2016

Langt hovedparten af dem, der fik familiesammenføring 2015 og 2016 var syrere. I 2015 blev det til sammenføring med i alt 6.633 personer, medens 2.955 syrere i 2016 kom til Danmark for at blive familiesammenført.

 

Den næststørste gruppe, der på asylområdet fik familiesammenføringer i løbet af disse to år, er statsløse palæstinensere. I 2015 med 888 sammenføringstilladelser og 411 i 2016.

 

Herefter følger somalierne. I 2015 kom der således 331 somaliere til Danmark for at blive familiesammenført, medens antallet i 2015 var på 148.

 

Altså i alt 479 familiesammenførte somaliere på to år.

 

Internationale konventioner forpligter Danmark

På grund af internationale konventioner, som har tilsluttet sig, kan Danmark kan ikke nægte at familiesammenføre flygtninge med opholdstilladelse.

 

De eneste krav, der stilles udover dokumentation for familieforholdet, er reglen om, at ægtefællen skal være fyldt 24 år samt at det kun er børn op til 15 år, der kan familiesammenføres.

 

I princippet skal en flygtning med midlertidig opholdstilladelse have opholdt sig i Danmark i tre år, inden der kan søges om familiesammenføring, med mindre det, som det hedder “er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

 

Og det er det som regel, så derfor bliver bestemmelsen om de tre år næsten aldrig efterlevet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…