Vi bruger svimlende summer på asylansøgere: Alene driften af asylcentrene har kostet langt over ti milliarder kroner siden årtusindskiftet

Gennem de sidste mange år har det knebet gevaldigt for skiftende regeringer med at skaffe milliarder til både sundhedsvæsen og ældreforsorg for slet ikke at tale om skattelettelser.

 

Der skæres i bevillingerne til videregående uddannelser, og for kommunerne kniber det gevaldigt med at få budgetterne for folkeskolerne til at hænge sammen. Resultaterne har mange steder været skolelukninger i de må lokalsamfund.

 

Og det er ikke fordi riget fattes penge.

 

Men fordi milliarderne hvert år fosser ud af statskassen til alle andre end de danskere, der har tjent dem og solidarisk har betalt deres skatter i håb om at få en velfungerende offentlig sektor.

 

Som for at føje spot til skade må de mange danskere, der gerne vil have en lejlighed, nu oven i købet finde sig finde sig i at blive sparket bagest i boligkøen.

 

Flygtninge og indvandrere suger milliarderne ud det offentlige

Det er ikke småpenge, der er tale om, når regningerne for tidligere tiders uansvarlige flygtninge- og indvandringspolitik hvert år gøres op.

 

I 2014 drejede det sig som bekendt om en udgift på ikke færre end 33 milliarder kroner netto. Det var, hvad indvandrere fra ikke-vestlige lande det år kostede de danske skatteborgere.

 

Og de 33 milliarder er ikke den eneste udgift,

 

Der er endnu én, som der ikke tales særligt højt om.

 

Det er udgifterne til asylcentrene.

Læs også
Frem mod valget må partierne tage klart stilling til det helt store spørgsmål i asylpolitikken

 

Driften af asylcentre kostede små sytten milliarder kroner

Inden asylansøgerne får opholdstilladelse og derefter bliver til indvandrere og nogle af dem endda danske statsborgere, har de allerede nået at koste danske skatteborgere store milliardbeløb.

 

På grundlag af tal fra Udlændingestyrelsen har Den Korte Avis regnet sig frem til, at driften af asylcentrene i perioden 2000 – 2016 har kostet samfundet 16,9 milliarder kroner.

 

Heraf er lidt over 405 millioner kroner brugt som lommepenge til asylansøgerne, hvoraf nogle i øvrigt har suppleret lommepengene med kriminalitet.

 

Og der er tale om rigtigt mange.

 

Ifølge Kriminalforsorgens statistik over ”Indsættelser i Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere” var i alt 2.180 asylansøgere i 2016 bag lås og slå.

 

Læs også
Socialdemokratiet laver tåbeligt drilleri mod Løkke om asylcentre uden for EU – det er sagen alt for alvorlig til

Over hundrede tusinde søgte asyl

I samme periode fra 2000 – 2016 havde i alt 110.415 personer søgt asyl i Danmark, og af dem havde lidt over halvdelen eller i alt 61.188 fået opholdstilladelse.

 

Men tilstrømningen slutter ikke med det.

 

Familiesammenføringerne følger efter.

 

Således blev i alt yderlige 36.184 personer hentet til Danmark og familiesammenført med asylansøgere, som havde fået opholdstilladelse. Der drejer sig om 13.109 ægtefæller og 23.075 børn under 15 år

 

I årene 2000 – 2003 blev yderligere 205 bedsteforældre familiesammenført med deres børn i Danmark.

 

Således endte de 61.188 asylansøgere, der havde fået opholdstilladelse, med at blive til i alt 97.577 takket være familiesammenføringerne.

Læs også
Ramadanen giver voldsom ballade på asylcentre

 

Og de 33 milliarder vil stige år for år

De 33 milliarder kroner, som ikke-vestlige indvandrere kostede det danske samfund i 2014, vil år for år stige, medmindre et flertal i Folketinget får taget sig sammen til at hjemsende de indvandrere, som trygt kan vende tilbage, og hvoraf nogle i øvrigt tager på ferie i det land, de var flygtet fra.

 

Men det er ren utopi. Kun Dansk Folkeparti har fremsat forslag om at tage dette skridt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…