I fredags dræbte den knivstikkende islamist Ahmed A. et menneske i et supermarked i Hamborg og sårede syv andre.
Det har endnu engang sendt rystelser gennem Tyskland. Debatten raser om, hvordan det kunne ske.
Myndighedernes svigt
I en kommentar i Die Welt peger Dirk Schümer på det utrolige svigt fra de tyske myndigheders side, der ligger bag den blodige ugerning.
Knivstikkeren Ahmed A. kom til Tyskland fra et sikkert land, nemlig Norge. Han havde intet pas. Alligevel blev han lukket ind.
Selv om han viste sig at være radikaliseret islamist, fik det ingen konsekvenser for ham. Han fik lov til at færdes frit i Tyskland.
Man havde planer om at udvise ham. Men han havde ingen papirer, og så opgav man det bare.
Terroristen fra Berlin
Dette er ikke noget enestående tilfælde.
Faktisk ligner historien om Ahmed A. i høj grad historien om terroristen Anis Amri, der før jul spredte død og ødelæggelse med en lastbil på et julemarked i Berlin.
Amri kom også fra et sikkert land, nemlig Italien, så han havde ikke noget krav på beskyttelse. Han havde ydermere begået en del kriminalitet.
Myndighederne vidste, at han kom fra Tunesien. De var også klar over, at han var blevet radikaliseret. Alligevel fik han lov til at slå sig ned i Tyskland.
”Eftergivenhedens kultur”
Som Dirk Schümer skriver: ”En fintfølende dommer slap ham løs.” Derefter kunne han uhindret gennemføre sin blodige terrorhandling.
Tysklands svigt i kampen mod massetilstrømning og islamisering bunder i en udbredt politisk korrekthed.
Dirk Schümer taler på tysk om en ”Kultur der Duldung” – en ”eftergivenhedens kultur”. Han uddyber det således:
”Store dele af politik, retsvæsen, medier, kirkelige og sociale flygtningevenner indtager benhårdt det standpunkt, at folk, der har formået at nå frem til Tyskland, også skal have lov til at blive i landet. Af samme grund findes der ingen effektiv grænsekontrol.”
Videre hedder det:
”De, der ikke kommer igennem hos myndighederne, får i stedet kirkeasyl. Hver gang der planlægges en udvisning, kæmper flygtningevenner imod.” Gang på gang lykkes det at blokere en udvisning.
Dirk Schümers barske konklusion lyder:
”Så længe ”eftergivenhedens kultur” står over lovene, vil mordgerninger som den i Hamborg være en del af Tyskland.”
Danmark må beskytte sig selv
Danmark er nødt til at se i øjnene, at Angela Merkels Tyskland slet ikke har styr på, hvem man lukker ind. Så meget vigtigere er det, at vi sørger for at beskytte os selv.
Det kræver en langt stærkere grænsekontrol. Og i sidste ende kræver det, at vi afviser at tage imod asylansøgere, der kommer fra et sikkert land som Tyskland.
Også herhjemme vil den slags foranstaltninger møde stort pres fra ”eftergivenhedens kultur”. Men skræmmende begivenheder som terroren i Hamborg er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at stå fast.
